mandag den 16. juli 2012

Hvad vil vi ha'? Fissekvoter! Hvornår vil vi ha' det? Nu!


Sidste år skrev Johannes C. Jensen et debatindlæg, der handlede om "tabermænd". Han konstaterede at mænd er overrepræsenterede blandt psykisk syge, hjemløse, arbejdsløse, osv. Det er for så vidt fint nok. Hans begrundelse for det, som samtidig er hele pointen med indlægget hvis man kan læse lidt mellem linjerne (til tider bare på selve linjerne) er mere tvivlsom: Mænd er ensomme. I hvert fald de, der ikke er veluddannede og rige.

Det ser ud til, at Johannes C. Jensen ikke er helt alene. I hvert fald synes en ung mand ved navn Mikkel også, at danske kvinder skylder ham et slag fisse. Han spørger MANFOs brevkasse:

Kære brevkasse,

Fantastisk side, jeg har længe været på udkig efter en blåstrømpeside.

Nu til spørgsmålet. Er det muligt at få seksuel ligestilling i Danmark ? Hvis ja hvordan ? og er det noget staten kan eller skal blande sig i ?

Han uddyber i endnu en mail hvad han mener med "seksuel ligestilling":

Det er jo svært sådan lige at definere, tror det er et meget bredt område.

Men der er kun manglende ligestilling for single fyre. Som bekendt er det betydeligt sværere for single mænd at få uforpligtende sex end det er for kvinder. Deri alene ligger der en manglende ligestillng.

Hvorfor overhovedet tage det op, er det ikke bare en masse handlesvage mænd der ikke kan finde ud af det.

Nej, ikke udelukkende, Det er et samfundsproblem med en masse følgevirkninger, sygdomme, sociale problemer osv. Selvmordsraten og antallet af folk der bor alene er højere blandt mænd. Prostitution blomstrer fordi der er et behov.

Faldt blandt andet over denne dokumentar. Som sætter spørgsmålstegn imellem et godt samfund og et godt sexliv. Ganske interessant.
http://www.dr.dk/TV/se/sexy-uganda/sexy-uganda
Håber det er noget du tør at tage op, alle jeg har nævnt det for vil ikke røre det i frygt for at fremstå som svag.

Mvh Mikkel

Ak ja, mænd der ikke får sex er sandelig et samfundsprobem af format. Selvfølgelig har Lennart Kiil fra MANFO et svar til Mikkel. Lad os se hvad han skriver. Han starter godt ud:

Hej Mikkel,

Tak for dine spørgsmål.

Vi mener ikke, det er statens opgave at sørge for mænd får sex.

Hvor har han ret. Det er ikke god liberal latin. Næ, man burde vel egentlig privatisere det!

På den anden side, må vi erkende, at vi lever i et samfund, hvor staten gør meget for at dække kvindernes behov for tryghed, så når mænd betaler så meget i SKAT, er det måske rimeligt nok, at de kræver noget til gengæld fra staten.

Nåja, staten skal jo sørge for et eller andet. Kvinder får så meget godt af staten: et sted at bo, muligheden for at gå sikkert på gaden, mad på bordet, det vil ingen ende tage. Får mænd nogen af de frynsegoder? Niks! Staten kunne godt lige diske op med nogle fissekvoter.

Herefter linker Lennart Kiil til et indlæg han selv har skrevet, på en side han selv har oprettet. En driftig mand, må man sige. Og spændende læsning! Han foreslår massekloning af den smukke franske sangerinde Alizee, så de danske mænd endelig kan få noget på den dumme. Det er satire på højt niveau. Lennart fortsætter:

Når det er sagt, er det klart, at det altid vil være lettere for single-kvinder at få uforpligtende sex end for single-mænd, da der altid er masser af mænd, der står klar til at stille op, og ikke ligeså mange kvinder, da de risikerer mere. Sådan er biologien bare, og det nytter ikke at ærgre sig over det.

Nu vil mindre opmærksomme læsere måske tænke "Hvis mænd har så svært ved at få uforpligtende sex, hvem pokker har kvinderne så sex med?"

Men her er det vigtigt at påpege, at det naturligvis ikke er alle mænd, der ikke kan få sex. Lennart Kiil nævner selv biologien, og det er igen biologien, vi skal kigge på her. Kvinder vil kun have casual sex med alfa-hanner, så de kan blive gravide og få en beta-han til at passe barnet mens alfaen tager videre og befrugter flere hunner, og alfa-hanner er der altså ikke ret mange af. Du har nok set dem i byen. Store, behårede mænd med kraftig kæbe og et mindre harem af piger omkring sig. Nogle gange tager en beta-han sig (gerne efter et par fadøl og shots) sammen til at gå hen og rent faktisk føre en normal samtale med en ung kvinde, men hvis der er en alfa-han i nærheden har han ikke en chance: hun er biologisk disponeret til komplet at ignorere alt hvad betaen siger og straks kaste sig i armene på alfaen, ligegyldigt hvordan han opfører sig. Som Lennart siger: det er biologi, og det nytter ikke at ærgre sig over det.

Så alle disse unge betaer må ty til andre muligheder: prostituerede!

Prostitution, som du nævner, er naturligvis til dels en konsekvens af det ovenfor beskrevne forhold. Så hvis staten forbyder sex-køb tager den muligheden fra flere mænd for at få dækket deres seksuelle behov. Staterne i Sverige og Norge har gjort dette, selvom loven i Norge vist er ved at blive rullet tilbage.

Igen rammer Lennart Kiil hovedet på sømmet. De satans alfa-hanner tvinger alle os andre til at gå til prostituerede. Det er jo et faktum, at 80% af unge mænd går til en luder på regulær basis. Måske endnu vigtigere end seksuel ligestilling er denne pointe: hvis vi afskaffer prostitution kommer vi til at se endnu flere tabermænd! Flere hjemløse, flere kriminelle, flere arbejdsløse, flere psykisk syge! Det er da ikke så mærkeligt at både svenskere og nordmænd lever i totalt kaos—deres mænd kan ikke få dyppet snablen når de vil! Det er vist ikke for langt ude at sige at de to landes regeringer selv er ude om det.

Ja, der følger en masse problemer med det, at vi i højere og højere grad har en single-kultur. Helt korrekt.

Lad os høre, hvad læserne mener?

PS. Tak for linket. Lystige damer :)

Så kom da med den seksuelle ligestilling! Damer, vi risikerer anarki hvis I ikke spreder benene. Ellers må vi jo håbe at staten kan gøre det for jer—for vi er trætte af at skulle behandle jer som mennesker for at kunne få lidt fisse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar