Er feminister besatte af flatus? Del 1

Ja, jeg er 12 år gammel og flatus betyder prut. Hvad vil du gøre ved det?

Lennart Kiil kan ikke så godt lide Mandfjols. Før han tænkte store tanker om nyttige idioter og stråmandsargumenter filosoferede han over feminismen og dens onde ideer. Han satte sig ved tastaturet og stillede spørgsmålet: Er feminister besatte af status?

Jette Hansen interesserer sig for eksempel meget for hvilken formel uddannelse folk har. Og hvilken position og titel de har på arbejdsmarkedet.

Jette Hansen begår i sin besættelse den fejl at tro, at folks uddannelse og arbejde har noget at gøre med hvilken baggrund man har for at skrive det, man gør, og påpeger endda at nogle folk i ganske velansete stillinger er helt vildt antifeministiske og til tider kvindefjendske. Hvordan hun har fået den idé ved jeg sgu ikke.

De feministiske politikere i Folketinget vil forbyde prostitution selvom det skader de prosituerede mere end det gavner dem. Mange feministiske fortalere for et forbud indrømmer mere eller mindre åbent, at de vil forbyde prostitution, fordi de mener, den skader kvinders generelle status.

Mange antifeminister indrømmer til gengæld gerne (jeg ved ikke hvad "mere eller mindre åbent" betyder, men jeg går ud fra, at det betyder, at Lennart Kiil har fortolket lidt på feministiske udtalelser, ligesom vi her på siden gør med mandfjolserne) at de er imod et forbud, ikke for at forsvare kvinders ret til at sælge sex, men for at forsvare mænds ret til at købe det—uanset om kvinden er prostituret eller ej. Ideen om, at det er en mands ret at købe sig til sex, skader også kvinders status: kvinden fratages autonomi. Hun forvandles fra et menneske der har lyst til sex og selv vælger hvem, hun har sex med, til en fisse-automat der serverer sex, når man har fodret den med tilstrækkeligt med penge/venskab/chokolade/kærlighed/opmærksomhed.

Feminister førte også i mange år en kold krig mod husmødre. Igen var argumentet at husmødre var dårlige for kvinders status. Feminister anser husligt arbejde og børneopdragelse som lavstatus.

Her formår Kiil på kun tre sætninger komplet at misforstå husmødres rolle i kønsdebatten og tillægge feministerne motiver, de ikke har... Er det en stråmand, det hedder? Nå, vi kan lige hurtigt tage det:

For det første har "krigen" generelt set ikke været mod husmødre, men mod forventningen om at kvinden hører til i hjemmet og ikke på arbejdsmarkedet. Og der har da igennem årene været en del husmødre der har været imod kvinders frie valg på det punkt; de bliver ganske rigtigt kritiseret, men det er ikke fordi de går hjemme.

Dernæst er husmødre ikke dårlige for kvinders status. Tanken om kvinden som evig husmor er til gengæld dårlig for kvindens status, for det betyder at vi som samfund gør modstand når kvinder prøver at bevæge sig uden for hjemmets sfære.

Oooog for det tredje! Det er ikke feminismen der "anser husligt arbejde og børneopdragelse som lavstatus." Det er alle andre. De jobområder der har med omsorg at gøre (hjemmehjælp, sygepleje, børnepasning) lønnes meget lavere end de fleste andre jobs. Mange feminister kritiserer netop, at det reproduktive og omsorgsfulde nedvurderes—for i samspil med at det langt det meste af tiden er kvinder der associeres med den type arbejde og værdier betyder det, at kvinder nedvurderes.

De virker som om, feminister er meget optagede af formel status og titler. Interessant.

Hvorimod resten af verden er ligeglad med status, og vi hylder derfor pædagoger i samme grad som direktører. Nej, vent...

Hvordan man opnår en titel, lader ikke til at interessere dem specielt meget. Processen kan være ligegyldig. Det tyder på en overfladisk og mangefuld forståelse for, hvordan ting skabes og vedligeholdes.

En lille hemmelighed: Jeg vil vove at påstå, helt uden belæg, at en god del mænd er blevet valgt over lige så eller endda mere kompetente kvinder til deres stilling. Alternativet til at kvinder vælges på basis af deres køn og deres kompetencer er, at der næsten ikke bliver ansat nogen kvinder.

Også i valget af emner, ser vi feministernes fiksering på status. Feminister går utroligt meget op i, at halvdelen af topledere skal være kvinder. Selvom dette vedrører et meget lille antal mennesker, interesserer det feminister meget, fordi de forbinder stor status med lederskab - og for feminister er status åbenbart den afgørende faktor.

Vent, så ingen andre forbinder lederskab med status? Nu kan jeg ikke tale på alle feministers vegne, men det virker da ret indlysende at man gerne vil have kvinder ind i positioner med status, netop fordi det modvirker tanken om at kvinder ikke hører til i de positioner. Det er samfundet som helhed der tildeler disse positioner status. Feminismen prøver vel bare at spille med på det præmis.

Kvinder i lederstillinger er kun én facet af det, mange feminister behandler. Prostitutionsdebatten, for eksempel. Eller barselsorlov. Eller homoseksuelles rettigheder. Eller...

Pis, nu glemte jeg at være sjov. Måske kan nogen være sjove for mig. Til kommentar-mobilen! I del 2 skal vi se nogle af de intelligente og vittige kommentarer sådan et indlæg afføder. Håber I har en god weekend!