Kvinderne indhenter os! Hader de mænd?

Man kan ikke se det, men hende her har en ph.d. Femifascist.

I et ellers feminiseret samfund er det godt, vi har stemmer til at tale mandens sag. En af disse helte er Dansk Folkepartis Dan Maibøll. Han er, ligesom Mandfjolset, blevet ganske træt af at høre alle tøsebørnene vrøvle om tabermænd og håne os blot fordi vores kønsorganer vender udad. På podia.dk kan man læse hans opsang.

Det er blevet helt legitimt at håne og latterliggøre manden og hans køn i medierne og i samfundsdebatten. Det er ikke længere sjældent at se manden omtalt og udstillet som fremtidens taber og helt og aldeles overflødig for samfundet og for kvinderne som nu kan få børnene alene og skabe et liv helt uden en mand.

Det er ikke engang det med hånen og latterliggørelsen der gør mig mest vred. Det er det med "et liv helt uden en mand". Hvem tror I har bygget den verden I bor i, hva'? Hvem skal forsørge jer når I ikke kan (eller gider) arbejde?

Og så hæfter alle kvinderne sig ved det alt det der "statistik". Ved I hvad jeg kalder det? Hate speech! Dan Maibøll er heller ikke tilfreds:

Samtidig skal vi læse om hvordan han nu bliver overhalet indenom af de langt mere skarpe, veluddannede og intelligente kvinder som både får højere karakterer, bedre jobs og bedre muligheder og som jo ikke gider og have med en mand at gøre der ikke ”matcher” hendes højtdannede niveau. 

[...] Men hvor kommer denne noget nedladende definition af manden egentlig fra? Har den overhovedet noget på sig og hvorfor finder mændene sig i at blive hånet og latterliggjort som fremtidens taber?

Satans kvinder. Det var endda en kvinde der startede hele tabermandsdebatten i det sidste års tid! Hende der Johanne C. Jensen...

Nej vent, der var lige et "s" der. Nevermind.

De seneste 10 - 15 år er der opstået en ny populær kvindekultur der har sit udspring fra de københavnske studiemiljøer. De har taget dele af 70er feminismen til sig og moderniseret tankegangen så den nu kun har til formål at selvforherlige, rose og rygklappe kvindekønnet på skulderen og samtidig pege fingre ad mænd.

Seriøst, de har fået stemmeret og fri abort. Nu må det altså være nok! Overalt ser man kvinder (især feminister... puha!) le af os mænd. Det er endda så slemt at selv medierne begynder at snakke om det der "statistik" og "fakta":

Man kan sige, at hvis det kun havde til formål at give de unge kvinders selvtillid et boost, også gerne på bekostning af mændene, så ville det måske være harmløst nok. Problemet er imidlertid bare, at medierne og fagkundskaben har taget dele af denne udlægning af mandekønnet til sig og nu bruger den som en fyldestgørende realistisk definition af fremtidens mand. Og det er altså her, at jeg ikke længere kan godtage argumentet.

Amen, Dan!

For der er absolut intet der tyder på, at manden i dag skulle være mere udsat og i større risiko for at tabe i samfundet end for 50 år siden. [...] Tvært imod ser jeg at fyrene i dag er meget opmærksomme på deres eget liv, muligheder og helbred. Han dyrker sig selv og sin krop med motion og fitness som aldrig før og hans forventede middellevetid indhenter hastigt kvinderne disse år. Og skulle konen eller kæresten pludselig få nok og skride fra ham, så trækker han som oftest da bare på skuldrene og kommer videre med sit eget liv. [...] Det tyder ikke ligefrem på en mand i personlig krise og underskud ved skilsmisser. Tvært imod.

Men tænker kvinderne på det? Næææh nej. Det er bare "æv bæv, vi har uddannelser og I har ikke!"

Og hvis hele debatten om en påstået tabermand, i virkeligheden kun handler om hans lavere forventede uddannelsesniveau i forhold til kvinder, så vil jeg faktisk gå så langt som til at sige, at vi måske så skulle revurdere hvad der egentlig er nødvendigt af uddannelse for at man som mand kan klare sig fyldestgørende og succesfuldt i samfundet?

Hæhæ, den er snedig. Vi ændrer bare kriterierne for at være succesfuld, så er vi foran igen!

Jeg har således set mange eksempler på mænd der er kommet ganske langt med en god karriere samt opnået topstillinger og startet egen virksomhed, på bare hvad der svarer til en niende klasses afgangseksamen. Manden er nemlig meget dynamisk og fleksibel af natur. Han behøver ikke nødvendigvis papirer og flotte eksamensbeviser for at klare sig godt, have selvtilliden i orden og for at turde opsøge udfordringer og interessante jobs. Han kan klare sig udelukkende på at brænde ihærdigt for sagen, være en flittig, pålidelig og fleksibel arbejdshest og samtidig søge at få sine mål opfyldt uanset opgave og uddannelsesniveau.

Kan I det, kvinder? Næ nej, I vil bare passe børn! Så er det da ikke så sært at I ikke udretter noget.

Så selvom kvinderne har indhentet og overhalet mændene uddannelsesmæssigt, så er der ikke noget der umiddelbart tyder på at hans lavere uddannelsesniveau i forhold til hende, skulle have en negativ indflydelse på hans fremtidige karriere og livskvalitet? Faktisk kunne kvinderne lære noget af mændene, at det handler langt mere om din egen personlige indstilling, gå-på-mod og selvtillid, end om flotte eksamensbeviser.

Ja, skidt med jeres "uddannelse" og "kvalifikationer". Vi bliver ansat på vores attitude—ha!

Så jeg kunne jo omvendt sige: Måske uddanner kvinderne sig i dag for meget i forhold til hvad vi som samfund får retur? Uddannelse er immervæk en dyr fornøjelse for samfundet, hvis ikke der kommer tilsvarende ny udvikling og nye muligheder retur? Vejen til en god karriere med god løn og muligheder handler jo langtfra om bare at have et eksamensbevis og så udfylde et forudprogrammeret standardjob fra 8 – 16 med rutineprægede standardopgaver uddelegeret af en chef.

 Mænd lader sig ikke stoppe af ting som "børnepasning". Næ, vi går efter guldet!

Hermed skal nødvendigheden af uddannelse ikke negligeres, men at kalde manden fremtidens taber fordi han ikke lige fylder på studieretningen statskundskab, medicin og jura, det er måske lige at stramme den lidt.

Okay, nu slukker vi lige for sarkasmen. Et par hurtige tanker:

For det første er tabermandsretorikken ret meget vi mænds domæne, og Mandfjols synes det kommer faretruende tæt på den "offermentalitet" som dansk feminisme så ofte beskyldes for at have. Det skriger langt væk af dobbeltmoral.

Dernæst virker det heller ikke så meget som at danske mænd er faldet tilbage som at danske kvinder har vundet frem i de seneste år. Det kan være det er dét, der er problemet for så mange, for eksempel Johannes C. Jensen, som startede hele debatten. Det er måske også det der sker her, når Dan Maibøll prøver at ændre kriteriet for hvornår man i sandhed er velkvalificeret—det handler ikke om at mænd er bagud, det handler om at vi ikke er foran?

Det ser i høj grad ud til at være mænd, der snakker om tabermænd—når vi altså ikke blot snakker om statistik. Johannes C. Jensen er det klare eksempel her, men retorikken har også været oppe på MANFO—se f.eks. her og her. Mange af de kvinder der er på "tabermændenes" side er antifeminister. Generelt skydes skylden i indlæg som disse på feminismen, og nogen gange på kvindekønnet som helhed. Én ting, som også bliver nævnt hér i første citat, går i hvert fald igen: (taber)mænd scorer ikke nok. Kvinderne har magten nu, for de er ikke længere økonomisk afhængige af mænd og kan helt selv bestemme hvem de har sex med. Vi stakkels mænd efterlades tilbage med ufedtet rotte, og det får så ansvaret for alle de dårligdomme, der kendetegner tabermanden.

Kære Dan Maibøll. Hvis du virkelig gerne vil af med tabermandssnakken, så kunne du jo vende blikket mod eget køn og ikke læse fakta som hån. Det er ikke kvindernes skyld.