KVINFOpol: Drenge har ikke brug for mænd, siger KVINFO!

En fremtidig feminist?

Efter Lennart Kiils læserbrev i Politiken har MANFO fået noget ekstra trafik. Derfor har MANFOs redaktion nu lagt en lille tabel med links på MANFOS forside. De links, der fører til diverse artikler fra MANFO, skal illustrere hvor problematisk og mandefjendsk KVINFO er. Nu kunne man selvfølgelig spørge sig selv om det ikke havde været smartere at linke direkte til KVINFOs egne åbenlyst onde artikler, så folk selv kunne se hvorfor statsstøtten skal fjernes. Så ville man også undgå beskyldninger om stråmænd. Men bevares, MANFO er kendt for deres skarpe analyseevner, så mon ikke det går.

Det har også den fordel, at artiklerne nu er blevet aktuelle igen, så Mandfjols kan få lov at skrible om dem uden at virke forældet (i øvrigt kan jeg afsløre, at Hej cyberstalker også er med på MANFOs KVINFOpol-liste. Hvad det har med KVINFO at gøre ved jeg ikke, men jeg er beæret!).

Vi kan starte med en af de artikler, MANFO gerne nævner som eksempel på KVINFOs ondskab: Det ny KVINFO: Drenge har ikke brug for maskuline rollemodeller

For nylig bekendtgjorde KVINFO, at institutionen ikke længere alene ville beskæftige sig med kvinder. Også mænd og drenge skulle nu repræsenteres af det forlorne feministinstitut. Det svarer lidt til at lade KKK repræsentere sorte amerikanere i sydstats-USA.

Så for pokker! Det var åbenbart ikke første gang, Lennart snakkede om KKKVINFO forleden. Nå, den påstand har vi beskæftiget os med, så videre:

At både målgruppen og folkene bag stadig er feminister, skinner tydeligt igennem. Lad os tage et eksempel, der er på forsiden derinde netop nu, hvor KVINFO formidler noget nyt “forskning” om drenge. Overskriften lyder:

Drenge og mænd har brug for nære venskaber

Jeg ved ikke lige, hvem det kunne være en nyhed for - bortset fra ideologiske feminister uden nogen virkelig erfaring med drenge og mænd.

Feministerne på KVINFO kan næsten ikke skjule deres overraskelse og forundring:

Drenge kan sagtens etablere intime venskaber med andre drenge, dele hemmeligheder og udtrykke følelser.

WOW! Kan de det?

Igen. Det er vist kun feminister, der har den opfattelse, at drenge ikke kan etablere venskaber. Hvem ville ellers være så tåbelig? Hvem ville undres over noget så banalt?

Jeg ville uden problemer kunne nævne en god håndfuld mænd, jeg kender, der har problemer med intime følelser. Kigger vi på historien på KVINFO ser vi uddraget i kontekst:

Drenge kan sagtens etablere intime venskaber med andre drenge, dele hemmeligheder og udtrykke følelser. Men når de vokser op og bliver til mænd, forsvinder tilliden til andre, og de mister deres nærmeste venner i frygt for at blive stemplet som "tøset" eller "bøsset", viser ny forskning. Den amerikanske psykolog Niobe Way har undersøgt venskab, intimitet og sårbarhed blandt amerikanske teenagedrenge i bogen "Deep Secrets: Boys' Friendship and the Crisis of Connection".

Aha! KVINFO skriver det altså ikke som en nyhed, men som præmisset i Niobe Ways bog. Det er jo lidt noget andet. En stråmand fra MANFOs side, fristes man til at sige, men det ved vi jo, at MANFO ikke gør. MANFO er egentlig heller ikke så vilde med ordet "forskning" oppe i manchetten:

Forskning? Ja, den er god med jer, KVINFO. En af jeres amerikanske meningsfæller har lavet nogle interviews, der skulle understøtte en teori, hun havde i forvejen, og så kalder I det forskning.

Nu er det jo ikke forbudt at få bekræftet en hypotese. Hvis vi kun accepterede forskning der afkræftede forskerens hypotese eller som var foretaget ud fra et 100% neutralt og objektivt synspunkt ville vi altså ikke være kommet særlig langt her i verden. Men nu har jeg selvfølgelig ikke læst Niobe Ways bog, hvilket jeg er sikker på MANFO har. Ellers ville de jo ikke komme med sådan nogle udsagn.

Klikker man ind og læser hele artiklen, står det hurtigt klart, hvad problemet er. 

Den spirende maskulinitet. 

Vi får en helt klassisk feministisk smøre om, at maskulinitet står i vejen for drenge og er et problem, der skal ryddes helt af vejen.

 Aaaarh, MANFO. Det er jo ikke helt det, der står. KVINFO skriver:

[N]år drengene bliver ældre og nærmer sig voksenalderen, må de tilpasse sig de kulturelle krav og leve op til idealet: den stereotype maskuline mand, der fremstår stærk, selvstændig og som ikke viser følelser. Og det koster drengene deres intime venskaber.

Så det er altså ikke selve maskuliniteten, men den stereotype maskuline opfattelse af mænds følelsesliv, der er problemet. Og så er det jo i øvrigt ikke KVINFO, der siger det. KVINFO skriver jo sådan set bare, hvad der står i Niobe Ways Deep Secrets.

Det er til gengæld, som MANFO også påpeger, KVINFO (eller i hvert fald Lars Salomonsson Christensen. Man kunne jo forestille sig at der var folk med forskellige meninger inden for KVINFO) der taler i sidste del af artiklen om bogen:

Styrken ved Niobe Ways forskning er, at den dokumenterer, at det er misvisende, når "feminiserede" skoler med overvægt af kvindelige pædagoger og lærere får skylden for "drengekrisen" eller "taberdrengene".

Tværtimod ligger forklaringen i den patriarkalske samfundsstruktur, som drives af stereotyper om begge køn - også mænd. Og så længe drenge kun lærer, at de skal være stærke, selvstændige mænd, som ikke må vise sårbarhed, mister de deres nære venner. Og det får negative konsekvenser for deres skolegang, liv og helbred.

MANFO brokker sig over patriarkatssnakken.

Enlige mødre er ikke noget problem. Heller ikke det faktum at mange drenge i dag vokser op uden far. Intet problem. Og at det feminiserede skolesystem skulle have noget med problemerne at gøre, afvises også blankt. 

Næææ, nej. Det hele skyldes “den patriarkalske samfundsstruktur”. 

Dette udsagn fra KVINFO’s side er specielt ignorant, fordi mange af de drenge, der rent faktisk har problemer i USA, hvor “forskningen” stammer fra, er opvokset helt uden fader i en familie med mor som enerådende.

Der er ganske rigtigt mange drenge, der vokser op uden far, og der er mange kvinder i skolesystemet. Hvordan det har en indflydelse på at drenge har problemer med at skabe intime relationer af frygt for at blive stemplet som homoseksuelle eller—skægt nok—feminiserede, må du nok have en antifeminist til at forklare dig. MANFO skriver også:

Nyd også denne perle: 

Drenge har ikke brug for mandlige rollemodeller, hvis de bare reproducerer kønsstereotyp adfærd, men derimod voksne, som lærer dem, hvor vigtigt det er for den menneskelige psyke at have nære venner at dele sine følelser og hemmeligheder med. 

Med andre ord, er man ikke en politisk korrekt feministisk mand, har man ikke nogen positiv rolle at spille i sin søns liv. Hmmm. Nyt KVINFO? I think not.

MANFOs parafrase er egentlig spot on—hvis man altså ved "politisk korrekt feministisk mand" mener "mand der ikke forstærker ideen om, at mænd er bøsser, hvis de deler deres følelser og hemmeligheder med andre". Men det er nok ikke det, MANFO mener. Det er skægt, hvis ikke vi vidste at MANFO aldrig ville synke så dybt, kunne man altså godt tro at det var endnu en stråmand.

Nu venter vi bare på lovgivning fra EU, der sikrer at drenge ikke udsættes for maskuline fædre. Alle mænd skal neutraliseres og skoles i politisk korrekt feminisme og selvhad før de tillades at spille nogen rolle i børns liv.

Det her er heller ikke en stråmand.

Det slår Mandfjols som ganske overraskende, at MANFO i sin skarpe analyse af KVINFO fuldstændig har glemt grundlaget for Niobe Ways bog: drengene selv! Det virker ikke som om deres oplevelser er legitime i MANFOs øjne. I hvert fald nævnes deres oplevelser ikke med et ord af MANFO, selv om det er dem alt det her handler om.

Måske er det ikke så meget drengenes problemer, MANFO er interesserede i?