Er dette Elisabeth Møller Jensen? |
KVINFOs direktør Elisabeth Møller Jensen må være feminist. Eller, i hvert fald tilhænger af ligestilling, ikke?
Næ! Se bare her—MANFO har afsløret hende. Hun skriver på Facebook (et screenshot af kommentaren kan ses her, courtesy of Lennart Kiil):
Ryan: er spændt på at læse din anmeldelse, men har ikke haft et øjeblik i dag. Tro mig. Vi er så gode til at bruge skatteydernes penge, at du tror det er løgn. Den private sektor skal være god til at tjene penge. Den offentlige god til at bruge penge. Og KVINFO er helt usædvanlig god til at skabe value for money. Jeg må forstå, at du er uenig med vores anmelder. Jeg kender jo ikke dig, men jeg står helt og aldeles bag vores anmelder. Hun er i særklasse god.Ha! Der kan du selv se! Nu er det godt nok ikke en statusopdatering, men en kommentar der ser ud til at være taget ud af kontekst, og man kan se at kommentaren er et svar til en eller anden der hedder Ryan, så der ligger måske mere bag, og det hele ser ret sarkastisk ud, men ha!
I tilfælde af at det ikke er helt klart hvorfor Elisabeth Møller Jensen støtter traditionelle kønsroller, kan MANFO hjælpe:
Vi splitter lige hendes kommentar om KVINFO lidt op for bedre at få rede på de forskellige udsagn:
“Tro mig. Vi er så gode til at bruge skatteydernes penge, at du tror det er løgn.”
Det er bestemt ikke løgn, at KVINFO er god til at bruge løs af skatteydernes penge.
Den feministiske organisation KVINFO […] bruger godt 1.100 kr. per bog, der udlånes fra dens bibliotek. Til sammenligning bruger almindelige, offentlige biblioteker knap 50 kr. per udlån.
Nu har vi altså kunnet konstatere, at KVINFO forstår at brande penge af. En evne KVINder sjældent er foruden ;)
Men hvor skal pengene komme fra?That's right, folkens! Det er kvindens job at bruge pengene!
Nej, mon ikke MANFO joker. De er trods alt kendt for deres satiriske evner. Og det er da også absurd, at det koster hele 1.100 kroner per udlånt bog! Det står endda på KVINFOs eget site!
Hmm. Nej vent, det er da vist ikke helt de samme tal. Kun 30 kroner per bog? Sikke nogle løgnere inde på KVINFO!
“Den private sektor skal være god til at tjene penge. Den offentlige god til at bruge penge.”
Den private sektor naturligvis. Der hvor mændene arbejder! Mændene skal tjene penge, så kvinder som EMJ i det offentlige kan bruge dem. Meget traditionelt.
For det lyder jo meget hen af et traditionelt ægteskab. Manden tjener pengene, kvinden bruger dem.Her bliver det skåret ud i pap for de, der endnu ikke har fattet hvorfor KVINFO støtter de kønsroller de "bekæmper". KVINFO vil have, at mænd skal forsørge kvinder. Take it away, MANFO.
Elisabeth Møller Jensen ønsker bare ikke den direkte overførsel af midler inden for familien eller rammerne af et lovformeligt ægteskab. For så skal kvinden jo give noget til gengæld.I mener sex, ikke? Det handler altid om sex.
Nej, det går bestemt ikke. Elisabeth Møller Jensen ser hellere overførslen - eller forsørgelsen om man vil - foregå på det kollektive plan henover staten. Så kan kvinderne jo få pengene og bruge dem uden at skulle stå til regnskab over for nogen mand eller udvise taknemmelighed. Skidesmart. Bortset fra at vi er nogen, der har gennemskuet det.
Vi ser her tydeligt, hvordan staten forvrider forholdet mellem kønnene, og ødelægger den naturlige balance der opstår, når overførslen er direkte, og manden kan stille modkrav.Okay, I mener definitely sex. Det er sgu også for dårligt at man ikke engang kan få lidt på dumme for sin, øh, overførsel. Det er unaturligt!
Men behøver KVINFO overhovedet de mange skattekroner fra mændene i det private?
“Og KVINFO er helt usædvanlig god til at skabe value for money.”
Åbenbart ikke efter Elisabeth Møller Jensens egen opfattelse. Hvis KVINFO vitterligt er usædvanligt gode til at skabe value for money, må KVINFO kunne klare sig fint på det private marked uden støtte.
Elisabeth Møller Jensen, du har en glimrende mulighed for at vise, at kvinder vitterligt er så stærke og selvstændige, som du har så travlt med at fortælle os, de er (og det tror vi da på). Gennem handling kan du give dine ord mere vægt. For hvis kvinder er stærke og selvstædige, kan de vel selv betale for deres egen interesseorganisation, som KVINFO jo retteligt må siges at være. Det behøver de vel ikke mændene til?Tag dén, Elisabeth! Du vil så gerne have at KVINFO skal køre rundt, men hvem betaler regningen? Det gør vi mænd! Og KVINFO gør ikke ligefrem noget for os, vel?
Måske vil du i virkeligheden bare have en stor, stærk mand der kan forsørge dig. Er du sikker på, du er feminist?
Du kan jo ligefrem gøre en god forretning ud af det og rent faktisk bidrage til samfundskagen i stedet for at spise af den. For masser af firmaer og privatpersoner vil de investere i noget, der skaber value for money.
Vis dig nu som en rigtig stærk og moderne powerkvinde, Elisabeth Møller Jensen. Frasig dig støtten fra mændene i det private. Vis, at kvinder kan klare sig selv og betale for deres egne interesseorganisationer. I dare you :)Jeg tror ikke helt MANFO har forstået hvordan feminismen fungerer. Hvis der kommer flere kvinder i den kraftigt mandsdominerede private sektor, så er det jo ikke manden der betaler for gildet.
Og KVINFO er jo rent faktisk ret så gode til at skabe value for money. Det er jo ikke bare sådan at de én gang om året får stukket 30 millioner i hånden med ordene "go nuts!"—ud over penge til drift skal der jo søges om penge til hvert enkelt projekt. Det er således ret let at se hvad skattekronerne går til, og det meste af det er altså ret hæderlige projekter, som man dårligt kan påstå er feministisk propaganda.
Men det ved MANFO nok rigeligt om allerede. Deres artikel om hendes kommentar (vent, er MANFO ikke normalt imod at man skriver om folks Facebook?) emmer trods alt af grundig research.
Alt i alt er MANFOs kritik af KVINFO placeret på et noget tyndt grundlag. Når de skriver om KVINFOs link til en artikelserie om bøsser og prøver at bruge det som seriøst kritikpunkt, så er det svært at tage MANFO alvorligt. Hvad det end er, MANFO kritiserer, så har det ikke meget med feminismen at gøre. Stråfeminisme kunne man måske kalde det...
Nej, jeg laver bare sjov. Det er tydeligt at feministerne derinde på KVINFO ikke er interesseret i ligestilling, men i et samfund hvor kvinder kan slænge sig på sofaen uden at lave noget mens mændene er ude at arbejde for at forsørge kvinderne—og så må mændene ikke engang forvente noget til gengæld!
KVINFOpol har i sandhed aldrig været mere relevant end nu.
Hej, jeg hedder "Warren Chandler" Jeg er fra Tyskland. Mit liv er blevet fyldt med smerter og bitterhed, da intet ser ud til at fungere for mig, og hver gang noget godt er ved at komme min vej, er der altid en eller to forhindringer, og alle, jeg havde bedt om hjælp, svigtede mig. Mit liv har været sådan her i over 15 år, og jeg blev forladt af alle. Min kone forlod mig på grund af min manglende evne til at give hendes behov og tage sig af vores to børn, da jeg ikke havde noget arbejde. Jeg gav op på alt og besluttede at afslutte det hele ved at begå selvmord, da jeg har forsøgt mit bedste for at sikre alt er rigtigt, men al indsats var forgæves og abortiv.
SvarSletGennembruddet kom, da nogen introducerede mig til denne vidunderlige, store stavekaster, der til sidst hjalp mig ud ... Jeg har aldrig været en fan af ting som dette, men besluttede bare at forsøge modvilligt, fordi jeg var desperat og efterladt uden valg ... Han gjorde specielle bønner og brugte rødder og urter ...
Inden for to dage blev jeg kaldt af et byggefirma, som jeg har indsendt en jobansøgning for mere end fem måneder siden, og jeg blev informeret om, at jeg har fået jobbet og skulle genoptage arbejdet med øjeblikkelig virkning. Jeg fik et hus og en bil af firmaet. Ting begyndte at arbejde for mig igen, og alle, der forlod mig, undskyldte for altid at give op på mig. Min kone ringede til mig og var ked af det følelsesmæssige traume, hun havde forårsaget mig, hun flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie.
Jeg har introduceret ham for mange par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg tror på en person der har brug for hans hjælp. For øjeblikkelig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans Email: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +7 (926) 512-8701.