lørdag den 4. august 2012

Satans tøsebørn!

Et radikalt tøsebarn?

Lige en quickie til aftensmaden, dansk tid.

180Grader er mest kendt for deres had til indvandrere, men der befinder sig også en misogynist eller to.

For eksempel Rene Hansen, der er bruger på 180grader.dk. Han skriver indlægget Radikalt tøsebarn på slap linie: Er Liberal Alliance dumme eller kyniske. Der står ikke så meget, for det linker bare til Zenia Stampes debatindlæg i Politiken. Rene Hansen opfordrer folk til at "justere tøsebarnets virkelighedsopfattelse"—helst i kommentarsporet på Politiken.

Det at kalde kvinder for tøsebørn kalder man—hold nu fast, fint ord på vej!—infantilisering. En dansk oversættelse ville måske være barnliggørelse. Vi bruger infantiliseringen når kvinder skal være lækre—i porno er det populært med skolepigekostumer, rottehaler og lillepigestemmer for bare at nævne et par eksempler. Åbenbart er det frækt at umyndiggøre kvinder (det skal jeg nok ikke kritisere for meget. Jeg har nok også hevet i banditten et par gange til noget med skolepiger). Men det bruges også når vi skal have umyndiggjort kvinder—for eksempel som vi ser her, hvor Zenia Stampe bliver gjort til en lille pige, hvis ord ingen vægt har.

Og Rene Hansen er ikke en enlig svale. Bob Glitter, der kører siden bitterblog.dk har skrevet et indlæg, som også er havnet på 180Grader. Titlen minder meget om Rene Hansens: Radikale pigebørn.
Blandt hans guldkorn er ting som:
Hvem ønsker i virkeligheden at blive rettet ind under disse små diktatoriske tøjter?
Sig mig, bliver vælgerne imponerede over, at Det Radikale Venstre er en flok unge piger, som har fuldført en humanistisk uddannelse?
[D]et er den i deres lille fantasiverden, hvor de tripper rundt på bilfri, brostensbelagte storbygågader og til afveksling fra den vestlige verdens modebutikker shopper for fars penge i små, etniske statementbutikker[...]
[D]isse tøsebørn er netop skabt af penge[...]
Gode Gud, vil nogen ikke nok stemme nogle voksne mennesker med rigtig livserfaring ind næste gang? Til at afløse disse arrogante, bedrevidende, naivt idealistiske teoripiger fra den politiske elite[...]
Ikke en eneste gang i indlægget bliver de radikale kaldt kvinder, damer, eller noget som helst voksent (tøjte gælder ikke engang; selv det er en barnlig version af "luder" eller "billig"). Bob Glitter nævner endda selv, at han ikke gider respektere dem som voksne, da han beder om at få stemt voksne mennesker ind næste gang. Og læser man kommentarerne ser man, at Bob Glitter hyldes af mange på 180Grader. Det er blevet stemt op (noget der minder om Facebooks likes) 105 gange i skrivende stund, og har over 20 kommentarer, der hylder Bob Glitters indlæg. Han er altså ikke alene om at tænke på kvinder som børn.

Det er en snedig og velkendt retorik at umyndiggøre dem man ikke kan lide, men det er én vi primært ser brugt mod kvinder. Engang imellem dukker der måske et indlæg op der kalder mænd for drenge, men det sker i langt mindre grad.

Vi infantiliserer altså mest kvinder, endnu en del af den antifeministiske tendens til at se kvinder som mindre værd end mænd. Suk!

1 kommentar:

  1. Jeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
    Send ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
    WhatsApp: +2348122948392

    SvarSlet