 |
| Hun ligner fandeme også en femifascist og alt muligt! |
Susanne Stauns kronik er ikke perfekt. Der er et par faktuelle fejl (for eksempel var det ikke Lennart Kiil, der skrev indlægget om hvorvidt man burde kunne fyre gravide), og nogle gange er den en anelse bred i sine generaliseringer—men det er ikke værre end noget man ville kunne læse på MANFO.
Lad os kigge på kommentarerne. Per Erik Rønne skriver (10 anbefalinger i skrivende stund):
[...]Feminismen drejer sig ikke om at fremme kønnenes ligestilling, men om at fremme Quindens status i det offentlige liv. Derfor skal mindre kvalificerede kvinder kvoteres ind i stedet for mere kvalificerede mænd. Derfor skal fædre tvinges til at tage forældreorlov, så kvinderne kan dyrke deres karrière.[...]David Stray Jørgensen (7 anbefalinger):
Jeg glæder mig til og undres over den meget lange række af kommentarer, af mænd som hader kvinder.
[...] Og så undrer jeg mig over alle de mænd, der taler grimt til og om kvinder. Dækker det over deres egen uformåenhed, set i forhold til at snakke bare et kvarter med dem, før de begynder at pille ved lynlåsen. Eller er de bare generelt sure over at de ikke kan score.
For ligesom vi jo er enige om når kvinder er sure, er det fordi de ikke får nok pik, så er vi jo også enige om at mænd, der bitcher kvinder nok ikke får nok fisse. Er det der den bogstaveligt talt "hænger"?
Kan I virkelig ikke se, hvor meget bedre denne del af verdenen er blevet, i forhold til resten af verdenen, og at det hænger nøje sammen med, hvor godt og lige både mænd og kvinder har det.Den kommentar modtog 12 kommentarer, heriblandt én fra Philip John Nice (5 anbefalinger):
Stray Jørgensen: "For ligesom vi jo er enige om når kvinder er sure, er det fordi de ikke får nok pik, så er vi jo også enige om at mænd, der bitcher kvinder nok ikke får nok fisse."
Når du nu sidestiller politiske holdninger med kønsdriften kunne jeg tænke mig at høre: Er din leflen for feminismen og de korrekte holdninger en higen efter mere fisse, eller frygt for at miste adgang til den fisse, der hersker over dig?[...]Og én fra Jesper Kristensen (2 anbefalinger):
Der er kæmpe forskel på at kritisere kvinder, og kritisere ideologien feminisme. Du må være mand nok til at holde de to ting adskilt, for hver eneste ord i dit indlæg er uden for emnet, da du taler om ting, som er rimelig selvindlysende og som har meget lidt at gøre med feminismen.
Det skyldes nok, at du (som andre vildfarne) har spist glasuren på den feministiske kage og tror den søde oplevelse fortsætter.
Zoom ind på feminismen og kun feminismen. Her er der en række ting, du bliver nødt til at forholde dig til. Tag bare ting som "uagtsom voldtægt" og den kendsgerning, at det ultra-feministiske Sverige nu straffer mænd som voldtægtsforbrydere over et manglende kondom? Hvor er "ligheden" i det? Hvordan har du det med, at det følger logisk af den feministiske ideologi, at vi lever i en "voldtægtskultur" hvor FLERTALLET af mænd anses som potentielle eller faktiske voldtægsforbrydere?Måske er det bare mig, men hver gang en mand brokker sig over ting som konceptet "uagtsom voldtægt" bliver jeg en lille smule skræmt over at dele køn med vedkommende.
Lennart Kiil skriver (14 anbefalinger):
Det er svært at tage din kritik seriøst, når du allerede i første afsnit gør mig til forfatter af en tekst, jeg ikke har skrevet. "Måske bør gravide kunne fyres?" er ikke skrevet af mig. Den - i øvrigt ganske udmærkede - artikel var et gæsteindlæg.
I øvrigt er det påfaldende, at du må ty til kommentarfeltet på Manfo for at finde belæg for dine anklager mod mig. Jeg hverken kan eller vil stå til ansvar for, hvad folk skriver i et kommentarfelt, der står åbent for alle.
Og lad mig så benytte lejligheden til nok engang at minde om, at kritik ikke har noget med had at gøre. Jeg kritiserer feminismen, fordi jeg mener, den har en række uheldige konsekvenser. Mener du ikke, feminismen bør kunne kritiseres?Mindre ædle bloggere ville måske påpege, at MANFO ikke selv er så gode til det der med fakta, men det kunne vi ikke finde på her på Mandfjols.
Derudover bør feminismen bestemt kunne kritiseres. MANFO og mange af de andre gasblå antifeminister er nok bare ikke de rigtige til at gøre det.
Henrik Østergaard (5 anbefalinger):
Kvinfo kæmper for ligestilling indenfor barselsområdet. Børn er jo ligeså meget mandens som kvindens lyder begrundelsen. Lyder rimeligt så længe det er en ret og ikke en pligt.
Jeg glæder mig til at Kvinfo kæmper for ligestilling indenfor abort, dvs. at mænd også har ret til at få en abort af deres foster, hvis de ønsker det. For fosteret er vel ligeså meget mandens som kvindens.Den med "mandlig abort" dukker op engang imellem. Mandfjols kan lige komme med et hurtigt svar til alle der foreslår det: Du får lov at bestemme om et foster skal aborteres så snart det gror inde i din krop. Slut.
Michael Driouach (2 anbefalinger):
Jeg elsker kvinder, de er noget af det mest fantastiske, sådan er jeg programmeret, men har også været gift, været igennem turbulente forhold osv. Og min erfaring er, sæt grænserne inden for grænserne, kvinder er som børn, de prøver dig af konstant, og det ligger i deres natur at skubbe grænserne så meget som overhovedet muligt, og det er samme udvikling der er ved at ske i dagens danmark, mænd er ved at få klippet deres boller af. Kvinder basere mange af deres holdninger på følelser, og i min optik er følelser irationelle, en kvindelige leder med fødselsdepression og menstruation, er mere tilbøjelig til at trykke på "nuke" knappen end mænd.Bo Christensen (7 anbefalinger):
Man kan sige meget om den Danske kvinde
men hun er godt nok belastende at høre på.Camilla Hjort (2 anbefalinger):
Som meget højgravid (bring endelig oplysningen videre til Jette Hansen, så hun kan skrive om det på sin blog, Susanne) føler jeg mig stødt over at blive reduceret til begreberne "bækkenløsning" og "vom". At antyde, at alle gravide lider af bækkenløsning er ca. ligeså medicinsk velbegrundet som at antyde, at alle gravide har fibromyalgi. Og en "vom" er noget, man(d) drikker sig til. Hvordan kombineres egentlig denne foragt for reproduktion med forsøget på at overtale mænd til at tage barsel? I formår ikke at sælge konceptet babyer så godt, femi-venner. Jeg siger det bare.Seriøst Susanne, hvorfor kan du ikke være medicinsk korrekt? Du generaliserer og fornærmer alle gravide kvinder!
Camilla fortsætter:
Blandt Susannes mange ubehjælpsomme pointer falder jeg desuden over den, at hun ikke mener, det kan være rimeligt, at hun skal betale for hjemmegående kvinders uddannelser. Her kan man indskyde, at det heller ikke nødvendigvis er rimeligt, at folk, der selv finansierer pasning af egne børn i hjemmet, over skatten skal betale omkring 15.000 kr. om måneden i offentligt tilskud til institutionsbørn.
...Ja? Det er netop Susanne Stains pointe. Hvis antifeministerne ikke vil betale for KVINFO gennem skatten, hvorfor skal andre så gennem skatten betale for at (blandt andet antifeministiske) kvinder tager dyre uddannelser for derefter at spilde dem på livet som hjemmemor?
Camilla Hjort skriver i en efterfølgende kommentar (4 anbefalinger):
"Jette Hansens reference til Familien Sort kommer sig af, at de meget aktive debattører på denne fløj ofte er gift med hinanden."
Skarpt, afslørende og hamrende relevant for samfundsdebatten og emnet, Sussi. Hvem er du mon gift med?
Men ja. Det ER ganske vist, at Lennart Kiil og Lars Andersen er gift med hinanden. Dog ikke hele tiden, men ofte. J. Hansen må straks have besked om det!Neeej, Camilla. Lars Andersen er sammen med Mie Harder, og de er begge stærkt antifeministiske. Lennart er kærester med dig, fjolle!
Kåre Fog—det var ham, der havde det lidt svært med ordet "nej"—skriver (1 anbefaling):
Feministerne har haft det for let i årtier. De har kunnet leve i den opfattelse, at de er `de gode´, og at de få tilbageværende autoritære dinosaurer, der er imod dem, er `de onde´.
Først nu er der ved at gå skår i den opfattelse. Modstanden mod feminismen i dens mere grelle form er voksende, ikke aftagende. Det må der være en grund til. Den grund er for mig at se IKKE højredrejning og liberalisme. Staun forsøger af al magt at male et skræmmebillede af alle antifeminister som ultraliberalister. Dermed er de afskrevet som `onde´, og så kan hun ignorere deres kritik.
Personlig havde jeg engang sympati for kvindesagen. Men feminisme udviklede sig snart til andet og mere end et spørgsmål om retfærdighed. Når jeg som mand ser tilbage på mit liv, mærker jeg at feminismen har været til skade for mig i mit personlige liv. Derfor bekæmper jeg nu feminismen. Det gør jeg ikke af politiske grunde (jeg er ikke liberalist), men på baggrund af egne erfaringer.Og Kåre har i princippet ret. Der er folk, der ikke er antifeminister på grund af såkaldt liberalisme. Det er ofte folk der gennem årene har haft problemer med kvinder og som i stedet for at skue indad har valgt at skyde skylden på de onde feminister (eller nogle gange kvinder generelt). Det er f.eks. hvad Fogs bog To køn—Tre sandheder handler om.
Og så slutter vi lige af med to kommentarer med samme emne. Jon Bendtsen:
Hvis kvinder virkelig går ind for ligestilling, hvorfor har vi så ikke kvindelig værnepligt?Jakob Bagterp:
[N]u hvor Susanne Staun, Jette Hansen & Co. har pudset kampgejsten og ladet ordgeværet, skal vi så ikke tage en grundlæggende diskussion om lige arbejdsfordeling af værnepligten? Og har nogen økonomer regnet på effekten af unge mænd, der efter en tur i trøjen kommer senere ud på arbejdsmarkedet, ligesom feministerne ynder at bruge kvindernes tabte arbejdsfortjeneste i barselsdebatten?[...]Den kan vi godt lige hurtigt tage. Kvinder har ikke værnepligt fordi man, da værnepligten blev skabt, besluttede at den ikke skulle gælde for kvinder. Den er også fra 1085, hvor tanken om kvinden som andet end babymaskine var absurd. Så det er nok mest en gammel tradition. I ved, det mange af antifeministerne ellers er for.
Det var Politiken. Så hopper vi til 180grader, hvor Lennart har delt Stauns kronik. Her er bestemt også nogle perler. Synopsis-olsen skriver:
Susanne Stauns kronik er meget lang og grundig, kommer vidt omkring - også for alt vidt.Torben Mark Pedersen:
Det er som når en flok kalkuner bliver skræmt over en ukendt lyd - en masse skrig og skrål. Beklager sammenligningen med Kvinfo og fjerkræ, men talemåden dum (stakkels ellers så kløgtige gæs) som en gås er meget passende her. Tydeligvis fattes ikke at dit projekt jo er en decideret frihedskamp der også vil gavne kvinder.
Det er vist kun feminister og kun i Politiken at nogen kan slippe afsted med at kalde en minoritet for aber... Men det er selvfølgelig også kun hvide mænd (og en enkelt kvinde), der omtalesÅh ja, den hvide mand—diskrimineret gennem årtusinder. Nej, vent...
Kurt Birk:
Abernes planet kunne forsåvidt godt passe på en verden hvor kvinder regerer!Denne kommentar får et svar fra Martin Olsen:
Det er mænd som har skabt civilisationer med infrastruktur, filosofi, kunst og videnskab.
Samtidig kan man fremføre at der aldrig er påvist nogen biologiske forskelle mellen mennesker og dyr.
"The Missing Link" eksisterer altså ikke.
Menneskeligheden må altså bero på noget der videreføres fra generation til generation!
Netop typisk noget mænd gør, altså tænker selv og videregiver.
Der er her at mistanken om at kvinder ikke har taget skridtet fuldt ud opstår.
[...]Mænd har skabt alt. Kvinder har intet skabt - formentlig fordi de ikke evner det genetisk! Hvad ved jeg! men lidt interessant er det da.
Kvinder evner ikke at skabe...og må derfor søge berettigelse på anden måde - eks. vis eje andre mennesker.
Er det så et drengebarn de ejer, kan de så holde det drengebarn som en slags slave - der skal kompensere for det at kvinden ikke kan selv; Det kunne være det at forsørge sig selv (her henholder jeg mig til Velfærdskommisionens rapport, hvor også Stine Bosse konkluderer, at statistisk er samtlige kvinder i Danmark forsørget af mænd)Og Kurt Birk giver lige en kort kommentar til dét:
Måske artiklen er et lidt hysterisk forsøg på at ikke for åbent blive afsløret!?
- risiko for at forsørgelsen udebliver, og der bare er de indsamlede nødder at leve af (24 par ubenyttede sko i klædeskabet)
:)
Vi synes åbentbart begge at kvinder er dejlige, de skal bare ikke blande sig i noget de ikke har forstand på.
LOL!Mandfjols vil i denne forbindelse gerne lige minde om, at det her altså er mænd (og kvinder for den sags skyld), der går rundt iblandt os.
Lige en sidste fra 180grader! Jan Daniel Andersen:
Jeg læste manchetten i Politiken og besluttede at Susanne Staun er retarderet og ikke værd at spilde tid på. Det er idioter, som hende der holder mest af "kamp"-delen i kønskampen/klassekampen, etc. ad nauseam. Og "kamp" skal i denne forståelse ikke forveksles med noget der minder om personlige satsninger elleropofrelse. Det handler alene om hvordan man udnytter eksisterende magtbaser til at "kringle den for sigselv". Gud hvor jeg dog foragter sådanne mennesker!Så vidt for nu. Rikki Tholstrup har skrevet en kommentar til kronikken, men den får et indlæg for sig. Vi kan lige slutte af med den sidste perle. MANFO har på Facebook også delt Susanne Stauns kronik med denne lille medfølgende kommentar:
Så angriber forfatteren:
Jeg mener dog nok, overskriften passer bedre på visse andre af døgnets begivenheder i provinsen :DHer snakkes naturligvis om optøjerne i forbindelse med slutningen på ramadanen. Forbrydelserne blev åbenbart begået af aber.
Skal MANFO nu også til at være racistiske? De har da ellers travlt nok med blot ikke at kunne lide kvinder.
Du er da også ualmindeligt tungnem. Der var intet racistisk over MANFO's kommentar. Det var *adfærden*, der forekom primitiv og uciviliseret. Det samme gælder, når en gruppe hooligans hærger en gade i forbindelse med en fodboldkamp. Eller når en stor flok autonome smadrer en bydel i København.
SvarSletI øvrigt har du åbenbart intet problem med at Staun kalder sine opponenter for aber. For det gør hun jo, hvis man skal følge din egen logik.
Hej Lennart!
SletJa, det skrev du ganske rigtigt også på MANFOs Facebook-side. Men så er vi igen ude i det der mærkelige noget med "ord betyder noget". Man har længe brugt "abe" nedsættende om indvandrere (well, faktisk om stort set alle ikke-hvide), så det er værdiladet i en vis grad.
Staun henviser derimod til antifeminismens forkærlighed for evolutionspsykologi og "naturlighed". Naturligvis stammer mennesket ikke direkte fra aberne, men hendes metafor er temmelig klar. Og i modsætning til hos MANFO henviser "aber" her ikke til folk, der rutinemæssigt bliver kaldt det af racister.
LOL! Du drejer alting, så det passer ind i den fortolkning, du på forhånd har lagt dig fast på. Det er vel egentligt håbløst at diskutere med dig, for du rykker dig ikke en tomme.
SletHov. Den prøver vi lige igen:
SletYep, jeg er forfærdelig. Og jeg er heller ikke særlig pæn, hvis jeg selv skal sige det.
Det bliver måske nemmere at diskutere hvis du tager fat i noget af det jeg skriver om i stedet for en enkelt lille detalje der er uden egentlig betydning for indlægget. Det er måske et forsøg værd, hvad ved jeg.
Susannes forsøg på at lave en pointe om hjemmemødrene er ubehjælpsomt i den forstand, at en kvinde, der vitterligt er hjemmegående med sine børn - uden at modtage fx kontanthjælp, pension eller dagpenge - koster samfundskassen lige nøjagtigt nul kr. om måneden. Et institutionsbarn koster samfundskassen i omegnen af 15.000 kr. om måneden, som jeg skriver i min kommentar. Forældrenes egenbetaling udgør jo kun en brøkdel af, hvad institutionspladsen reelt koster.
SvarSletHvorfor vælger Susanne så alligevel at angribe hjemmemødrene som dem, der suger af kassen?
Mht. hjemmemødrenes uddannelser, så ved jeg, at de fleste af de - meget få; det er mildest talt ikke en stor gruppe, selvom Jette Hansen i flere indlæg har haft travlt med at fremstille dem som en magtbase af betydelig størrelsesorden - hjemmegående kvinder, jeg har kendskab til, er af tilstrækkeligt god, borgerlig observans til at have den holdning, at det så absolut ikke burde være samfundet, det havde betalt deres uddannelser (i hvert fald ikke i det omfang, som det tilfældet i Danmark).
Mener Susanne Staun mon også, at det offentliges tilskud til institutionsbørn skal fjernes eller reduceres betydeligt? Det kunne være interessant at høre. Hun påstår jo, at hun ikke er socialist.
Hendes sammenligning mellem Kvinfo og offentlig sygesikring hører i øvrigt under samme ubehjælpsomme kategori som hendes forsøg på at gøre en pointe ud af finansieringen af hjemmemødres uddannelser. Offentlig sygesikring kan man argumentere for tjener almenvellet (selvom det bestemt kan diskuteres, om en vis grad af privatiseringer inden for området ikke gavner menigmand mere).
Prøv med lidt argumentation for, hvordan det lige er, Kvinfo tjener almenvellet? For det skal man vel kunne retfærdiggøre, hvis man som institution skal have adgang til at leve af offentlige midler?
At min pointe angående diskrepansen mellem Susanne Stauns hånlige og grimme omtale af graviditet og hendes samtidige iver efter at tvinge mænd på barsel går heeeeelt hen over hovedet på dig, må vi vist bare leve med. :-) Men du elsker jo at snage i kommentarspor, og i den ånd kan jeg da nævne, at jeg klart erindrer, at Staun i en blogkommentar for et halvt års tid siden talte særdeles nedsættende om det at passe børn - "kedeligt" og "demotiverende" var vist blandt gloserne. Og den beskæftigelse - som hun åbenbart selv mener er så forfærdelig - vil hun altså gerne sælge til mænd.
Det kan ikke være nemt, Susanne... Det KAN det altså ikke. :-)
Hej Camilla! Undskyld det sene svar.
SletJette Hansen har egentlig meget godt opsummeret hvad jeg ville sige om hele graviditetshalløjet. På grund af visse biologiske begrænsninger kan jeg ikke tale ud fra egen erfaring, men det er mit indtryk at rigtig mange kvinder omkring slutningen af graviditeten er ved at være noget trætte af at slæbe rundt på mange kilo baby plus det løse, bækkenløsning eller ej.
Graviditet og børnepasning kan garanteret sagtens være ren idyl, men det er det sgu nok ikke hele tiden. Jeg (ej heller Susanne Staun, ser det ud til) kan ikke se, hvorfor man som par ikke kan deles om både glæderne og byrderne—efter barnets fødsel, anyway. Der burde slet ikke være behov for at "lokke" eller "sælge" barsel til mænd, hvor kedeligt det end må være at passe børn.
Jeg ved ikke helt hvordan du læste Susanne Stauns kronik. For mig virkede hendes spørgsmål omkring dyre uddannelser til hjemmemødre mere som et retorisk spørgsmål end en reel anklage mod de kvinder. Du skriver så, at du heller ikke mener, at nævnte uddannelser burde støttes af staten, og så er der ikke så meget mere at snakke om lige dér.
Well, ud over at det trods alt er et vilkår at man i en velfærdsstat som vores gennem skatten betaler til ting man ikke nødvendigvis er enig med eller får noget ud af. Pacifister betaler jo også til hæren. Hvis jeg aldrig kommer til skade igen har jeg vel egentlig også spildt en masse penge på at støtte sundhedsvæsenet. De penge betaler jeg alligevel gladeligt. Personligt synes jeg at KVINFO fortjener hver en krone, de får (og trods alt søger om fra projekt til projekt), men selvfølgelig skal man da diskutere om det, man finansierer over skatten, skal have støtte.
Derudover vil jeg ikke forsøge at tale på Susanne Stauns vegne. Jeg kan dog godt komme med mit eget bud på hvorfor KVINFO bidrager til almenvellet. De hjælper både nydanske kvinder og mænd med at finde sig til rette i Danmark. Der er deres bibliotek, og så er KVINFO i mine øjne mere eller mindre uofficielt symbolet på dansk feminisme, og hvis man er for feminismen er det generelt let at se at KVINFO er god for Danmark—også for antifeminister, selv om de ikke selv synes det.
Og tak for din kommentar! Det er rart med rigtig kritik.
Ingen har sagt noget om "ren idyl". Der er et stykke fra "ren idyl" til "sydende foragt" - ikke sandt?
SletHvordan folk "deler glæderne og byrderne" efter en fødsel, er vi nogle, som fortsat vil kæmpe for skal være en families egen, private beslutning.
I mit univers er der ikke noget behov for at "sælge" barsel til mænd. Jeg mener, en mand kan bidrage fuldt ud til sit barns vellevned uden at tage barsel. Faktisk har både mænd og kvinder i årtusinder opdraget børn og fået dem til at overleve, uden man kendte til skyggen af "barsel". Men barsels-salgs-behovet konstaterer jeg, at der er en del feminister, der har (fx Staun, der, givet hendes meget ucharmerende tilgang til emnet i sin kronik, vist skal være glad for, at hendes karrierevej ikke har været inden for salg), omend de hurtigt griber til ønske om tvangsmodellen (den såkaldte øremærkning).
Hej Camilla
SvarSletDu har fået det, Susanne Staun skriver om babyer og graviditet, helt galt i halsen! Det er jo ikke sin egen holdning, Staun giver udtryk for, når hun skriver, at kvinderne »har vraltet rundt med bækkenløsning og vom for at tilvejebringe et fælles barn«. Det er hendes opfattelse af, hvordan de antifeministiske mænd i virkeligheden ser på alt vedrørende graviditet og babyer (at det nemlig er noget de synes er møgtræls og som de ikke gider).
Se her. Nu skal jeg vise dig, hvordan det skal læses.
Først citerer Susanne Staun en misogyn herres åbent udtrykte holdning til ideen om mænds deltagelse i yngelplejen og opfordrer Manfo til at udvise samme ærlighed:
»Her var det klædeligt, om manfo.dk bød på ærlig snak, som f.eks. denne skribent gjorde, da den engelske regering truede med at tvinge far på barsel:
»Det er dybt unfair over for mænd. Moderne mænd er bare ikke interesserede i den barselsorlov, som regeringen nu vil pålægge virksomhederne. De er meget gladere for at arbejde meget, undgå børnepasning så meget som muligt og generelt bare være mænd« (Daily Mail, 2006).««
Og længere nede kommer så det afsnit som faldt dig sådan for (moder)brystet, Camilla. Her:
»Hvis børnene er lige så meget fædrenes børn, og mænd derfor skal tilgodeses bedre ved skilsmisser, var det måske en god ide som mand at vælge at dele barselsorloven og sygedagene med sin kone, der i forvejen har vraltet rundt med bækkenløsning og vom for at tilvejebringe et fælles barn. Bare et forslag, der samtidig ville give kvinder noget, der ligner lige arbejdsmarkedsvilkår«.
Som sagt: Afsnittet skal læses i den sammenhæng, at Susanne Staun tidligere i teksten etablerer det synspunkt, at antifeministiske mænd i virkeligheden opfatter graviditet og yngelpleje som noget dødssygt træls noget. Og at dette er den virkelige grund til, at de kæmper så indædt imod ideen om øremærket barsel til mænd.
Hej Jette
SletTak for din analyse og fortolkning. Man mærker nok, at du har studeret nordisk filologi.
Jeg synes dog, det er imponerende, som du er i stand til at læse Susanne Stauns tanker og motiver, ligesom jeg synes, det er imponerende, som SS er i stand til at læse motiverne hos liberalistiske mænd (hvis du har ret i, at det er mændenes holdning til dit og dat, og ikke sin egen, hun fremfører - hvilket jeg ikke ser belæg for i teksten).
Jeg har aldrig mødt den foragt for moderskab og graviditet hos "antifeministiske" mænd, som SS udtrykker i sin kronik. Jeg har derimod før mødt den hos SS: "Ja, det er kedeligt at passe børn. Drønkedeligt, deprimerende, demeriterende" - SS i blogkommentar på "Mich og Susse"s blog d. 22. april.
Min opfattelse af mainstream-feminismen er, at den generelt har det svært med moderskabet, lige fra Simone de Beauvoirs absurde betragtninger desangående og op til i dag, hvor jeg ser feministiske Facebook-veninder fnisende lik'e hinandens kommentarer om, at "barsel er en straf" (igen denne mærkværdighed: barsel er en STRAF, synes vi åbenbart - og vi ønsker nu mændene straffet på lige fod med os!).
Jeg betragter dig, Jette, som en undtagelse fra den mainstream-feministiske regel på det punkt, at jeg udfra dine skriverier ved, du ikke foragter moderskabet.
Der kan være et hav af legitime årsager til, at en mand ikke tager barsel, og han kan være en fremragende far alligevel. Det kan være værdifuldt i en familie, at mor og far har forskellige roller i forhold til børnene - og det er under alle omstændigheder ikke statens rolle at diktere, hvordan opgaverne fordeles i et privat hjem. Det kalder Susanne Staun en floskel - det er det ikke, det er et fundamentalt liberalt princip - men hun har jo også kort forinden udtryk den overbevisning, at folk simpelthen ikke kan tænke selv. Så er hendes holdning til staten/eliten versus pøblen (gad vide, hvortil hun henregner sig selv?) jo ligesom slået fast.
I øvrigt aner jeg ikke noget om, hvorvidt de "antifeministiske" mænd skyr barsel mere end resten af Danmarks mænd (men SS ved bedre, kan jeg forstå på Jette). Ole Birk Olesen, som skrev det "antifeministiske" uh-fy-da-føj-indlæg på Damefrokosten i sin tid, "Jeg anklager kvinder" - han må da være en af de sorteste af de onde sorte - sad da for nylig i radioen og fortalte om, hvordan han har taget 3 måneders barsel med sin yngste, og at det i øvrigt var en fin tid. Hvor meget barsel er det, danske mænd tager i gennemsnit?
En velbevaret hemmelighed er forresten, at rigtigt mange danske kvinder selv ønsker at tage hele barslen. Jeg er ikke bekendt med, at kvinders barsel er et fænomen, man problematiserer til en vederstyggelighed hjemme hos kontorassistenten og kassedamen, der ofte finder, at en pause fra jobbet er en lise. Et element, SS, på vanlig arrogant facon, fuldstændigt overser i sin kronik. Men igen: Nu er vi jo også bekendt med hendes overbevisning om, at folk ikke selv kan tænke.
Angående SS' pointe om skilsmisser er det den sædvanlige tåbelige påstand om, at hvordan, børnene skal "deles" (som om, børn var sommerhuse på Vestkysten) skal afhænge af, hvem, der har taget mest barsel og fjernet flest nullermænd under sofaen. Nej, kære venner: Børnene skal forhåbentligvis "deles" ud fra den præmis, at barnet har behov for både faderen og moderen i sit liv - uanset, hvordan rengøring og barsel (og graviditet!) tidligere er blevet fordelt parret imellem.
Ellers er det jo kvindens behov for hævn over mandens eventuelt manglende engagement, der kommer i centrum ved skilsmissen, frem for barnets behov for sin far. Hvem kan være tjent med det?
Arj Camilla, det er for plat at du vil hænge Susanne Staun ud ved at tilskrive hende det stupide synspunkt at folk bare sådan overhovedet slet ikke nogensinde på nogensomhelst måde formår at tænke selv. Hvad? Det må vist være det, man kalder en stråkælling :-) Staun brugte forbrugerrådet (eller sådan noget lignende) som et eksempel på, at det netop IKKE nytter noget bare at overlade det til folk at »tænke selv« - sådan som de borgerlige mener at man skal. De fleste af os har jo ikke den nødvendige viden og indsigt til f.eks. at kunne gennemskue tilsætningsstoffers indvirkning på kroppen, forskellige fødevares ernæringsmæssige lødighed - og alle sådan nogle ting. Det gør da ikke folk til dumme fjolser, at de ikke har viden indenfor lægevidenskab eller kemi og biologi. Det er en fuldkommen ærlig sag. Men det betyder, at man som lægmand har brug for en institution bestående af mennesker, der HAR den pågældende ekspertviden til at varetage forbrugernes interesser overfor erhvervslivet. Ellers har vi jo ingen mulighed for at vide, om det er trygt at købe de fødevarer, der ligger i supermarkedernes kølediske. Det er vanvid at overlade det til det enkelte, isolerede individ at skulle møde og håndtere den verden, vi er omgivet af, al den stund det aldeles ikke er en uskyldig verden, men en verden af interesser. Interesser og interessemodsætninger.
SvarSletJa, undskyld jeg siger det. Men for mig ser det nærmest ud som om de borgerlige ØNSKER at det enkelte menneske skal stilles ubeskyttet overfor markedets kræfter og interesser, når man har så travlt med at udråbe samfundets beskyttelsesforanstaltninger til et vederstyggeligt bureaukrati og selve behovet for eksperter der stiller viden til rådighed for det enkelte menneske til en form for fornærmelse (mennesker kan ikke tænke selv....). Jeg vil hævde at 99% af dette lands borgere har brug for hjælp til at kunne gennemskue den verden af interesser og interessemodsætninger, der omgiver os. Jeg synes ikke der er nogen grund til at foragte eller se ned på mennesker af den grund. Og som jeg forstod det, var det Susanne Stauns pointe med at sige, at menesker rent faktisk IKKE kan tænke selv - i den forstand som de borgerlige påstår for tiden.
Du har helt ret i, at jeg ikke foragter moderskabet. Men min debatbog om emnet, »Det bløde punkt«, handler ikke desto mindre om, at jeg mener, der knytter sig en grundlæggende ambivalens til moderskabet - eller varetagelsen af det lille barns behov m/k(!) - fordi vi har en dobbelthed i os som mennesker. Vores identitet skabes i en vekselvirkning imellem hengivelse/sammensmeltning og individualisering/løsrivelse. Vi har brug for begge dele for at realisere os selv samtidig med at de to komponenter står i et indbyrdes modsætningsforhold til hinanden.
SvarSletDen selvrealisering, der ligger i at stå til rådighed for det lille barns behov, kolliderer med den form for selvrealisering, der består i at udvikle egne individuelle evner og anlæg (hvilket i praksis mestendels foregår på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen). Man kan jo godt elske sit barn inderligt og være engageret i sit moderskab samtidig med, at man føler en frustration over at være afskåret fra at bruge sine individuelle evner og anlæg i den tid f.eks. barselsorloven varer. Det er egentlig sådan jeg forstår de ting, du citerer Susanne Staun for, må jeg sige. Og ikke at hun ser ned på moderskabet. Der ER mange frustrationer forbundet med at stille sig til rådighed for at tilfredsstille det lille barns behov. Jeg syntes f.eks. selv at det var heftigt kedeligt at gå på legeplads dengang mine børn var små. Derfor gjorde jeg det da alligevel. Og jeg tænker da ikke noget ondt eller dårligt om mine børn i den forbindelse, men det VAR bare kedeligt for mig. Det kan jeg jo på den anden side heller ikke gøre for. Og da jeg skrev »Det bløde punkt« tænkte jeg, at det vigtigste næsten var at få beskrevet netop denne ambivalens på en ærlig måde som noget der såmænd var helt legitimt og naturligt at føle og at det på ingen måde stod i modsætning til også at elske livet med sine unger. (Iøvrigt var en af mine pointer, at mænd og kvinder er fælles om denne ambivalens, men at mændene bare ikke nær på samme måde som kvinderne bliver sat i en situation, der aktualiserer den). Den konsekvens af ambivalensen, der så ligger i at fravælge forholdet til barnet til fordel for selvrealiseringen i karrieren (med lange institutionsdage for barnet til følge), er jeg ganske kritisk overfor. Da jeg skrev bogen oplevede jeg, at der var en generel tendens i kulturen til at tildele arbejdslivet en højere prioritet end forholdet til barnet og at det var noget som gjaldt for både mænd og kvinder. For mig ser vægtningen nærmest modsat ud: Jeg synes det er bedre at man ofrer noget af sit forhold til arbejdsmarkedet til fordel for børnene, end at man ofrer noget af sit forhold til børnene til fordel for arbejdspladsen. Men jeg anerkender, at der ER tale om en balancegang, hvor moderskabet/barnepasningen næsten altid vil være forbundet et element af offer. Det er også okay. Der må godt være nogle ting ved menneskelivet, der er svære.
For mig er pointen at vi er meget fælles om de her ting, mænd og kvinder. Hvis mænd tog barselsorlov, ville de også opleve at bliver rastløse og få fnuller ind imellem - samtidig med at de ville knytte stærke bånd og elske samværet med barnet. Og så ville de også føle sig splittede ved at skulle være så mange timer væk fra barnet hver dag på arbejdet. Tilknytningen til barnet tror jeg ikke er et spørgsmål om køn nær så meget som det er et spørgsmål om at stå i situationen. Det er ikke kønnet eller hvad den pågældende forælder nu har af forskellige lystpræferencer, der afgør samspillet med barnet. Spædbarnepleje handler ikke om, hvad køn man har. Det handler slet og ret om barnets behov, om at opfatte dem og dernæst tilfredsstille dem. Barnets behov bestemmer, hvordan interaktionen skal være. Og ikke den voksnes kønsidentitet. Og gudske tak og lov er mænd såvel som kvinder i stand til at indleve sig i et barn og respondere på dets behov. Det beredskab er vi fælles om at have. Af samme årsag ser jeg også med den dybeste skepsis på al den snak om, at spejle sin kønsidentitet i relationen til barnet (at mænd skal interagere med børnene på en måde, der bekræfter deres (forestilling om) maskulinitet og at kvinder skal interagere med børnene på en måde, der bekræfter deres (forestilling om) femininitet). Hold op med at tænke så meget hele tiden på at blive bekræftet i et eller andet bestemt mand/kvinde-billede og koncentrer jer om barnet i stedet for. Længere er den ikke.
SvarSletSom jeg forstå de borgerlige antifeminister, anser de, at kvinder slet ikke har det samme behov som mænd for en individualiseret selvrealisering, hvorfor de antages ikke at føle den samme ambivalens ved at engagere sig i børnepasning på bekostning af arbejdslivet som mænd ville føle. Det er så det jeg er stærkt uenig i. Kvinder har samme behov for autonomi og for at realisere de individuelle evner som mænd har. Selvfølgelig er der forskel fra kvinde til kvinde på, hvor stor en betydning faglighed og det at gøre karriere har. Men det er der jo også fra mand til mand. Som du rigtigt nok påpeger et sted, er der masser af mennesker, hvis arbejdsliv ikke sådan særligt har et karriereperspektiv. Jeg må derfor sige, at jeg har meget vanskeligt ved at få øje på, som du skriver »et hav af legitime årsager til, at en mand ikke tager barsel«. Hvad skulle de vel være? Med mindre vi taler om ydre omstændigheder, der forhindrer ham naturligvis.