"Kvinden & Æblerne" eller: "Hvordan Alt Er Damernes Skyld"

Update 10. april 2015: Jeg blev for nylig gjort opmærksom på, at David Nicosia Longhi gik bort ikke længe efter, dette indlæg blev skrevet. Mens Kvinden & Æblerne stadig sælges, og jeg derfor lader kritikken af både den og MANFOs begejstrede modtagelse stå, har jeg fjernet et par ting, der var på den respektløse side, selv for mig. Jeg kondolerer.

Lennart Kiil har læst en bog. Den er skrevet af David Nicosia Longhi, den hedder Kvinden & Æblerne, og inden vi kigger på MANFOs anmeldelse af bogen, skal vi næsten lige tage et kig på bogens site. Her er blot et par citater, men vi på Mandfjols' redaktion vil virkelig opfordre alle til at udforske siden selv. Den er noget for sig.

I denne specielle bog vil du blandt andet finde svar på :

[...]02 Hvorfor vores kærlighedsidealer... 

... er ved at forsvinde i kynismens realistiske lys? Hvordan jalousi bruges som afrodisiakum over for mænd? Hvordan "stilet-feminisme" er blevet mainstream og trendsættende, men ødelæggende for den seksuelle tiltrækning imellem mand og kvinde?

 Med andre ord: det er kvindernes skyld.

Grunden til den kontroversielle tilgang, hører blandet andet sammen med den politiske ukorrekthed og de tunge sandheder, som vi helst vil være foruden.  

Bogen indeholder beviser for, at mænd i stigende grad motiveres til at lade sig blive domineret, hvordan vi opfordres til at blive adskilte som par, hvordan kvinder motiveres til at blive maskuliniserede og hvordan détte gør dem utiltalende hos mænd, på ganske ubevidst plan!

Kvindernes skyld!

Der vil også være oplysninger i bogen, som redegører for de fremtidige konsekvenser af denne udvikling, hvor der ikke er nogen tvivl om, at fremtidens tabere vil være mændende og at gruppe af disse "taber-mænd" vil brede sig op til den almindelige middelklasse.

 Kvindernes skyld? You got it!

I bogen "Kvinden & Æblerne" redegøres der for en markant, og alligevel slet-skjult udvikling, som vil bevise for dig, at kvinder motiveres til at skulle dominere deres mænd, både i kraft af den langvarige maskulinisering af kvinder men også i kraft af mænds tilbøjelighed, til at acceptere nymodens dominans. 

Du vil også opdage i denne e-bog, de overraskende facts og studier, som beviser af sex i høj grad blot opfattes som et værktøj, til at manipulere mænd. Dette er ikke gammeldags, sur-mands-maskulin tankegang, men bevismateriale fra moderne litteratur og nutide undersøgelser, som kvinder selv har svaret på. 

Du vil også opdage, hvordan mænd mister deres selvværd og troværdighed i det moderne samfund, samtidig med at kvinder oplæres til det stikmodsatte. I denne specielle bog, vil du opdage hvordan det kan gøres "interessant" for mænd at lade sig dominere af den moderne kvinde, samt hvordan den moderne kvinder kan berige sig selv og sit følelsesliv ved IKKE at forfalde til monigami eller tosomhed. Og hvis de gør, hvordan det så bliver udtalt, at evig tosomhed ikke er en langvarig løsning.

Well, også samfundets skyld. Men mest kvindernes.

Den fremhævede tekst er også i fed og med store bogstaver på sitet.

Og så lad os da lige for en god ordens skyld tjekke bogens forside:

Klik for at forstørre.

En kvinde, et æble og en slange. Samt titlen, Kvinden & Æblerne... Det minder om et eller andet, ikke?

Nå jo, om syndefaldet! Og om arvesynden, som grundlæggende kan koges ned til "hele menneskeheden har det nederen, og det er kvindernes skyld".

Generelt virker det som om Kvinden & Æblerne mener at kvinderne er skyld i ret meget skidt, og David Longhi virker ikke ret tilfreds med at kvinder har fået "seksuel frihed" og alt sådan noget skidt. Er det misogyni, man kalder det?

Nå, nok om det. Mandfjolset har ikke læst bogen, så det er svært at sige noget ordentligt om det. Vi har til gengæld læst MANFOs anmeldelse grundigt, så den kan vi sige noget om!

David Nicosia Longhi har med Kvinden & Æblerne skrevet en god bog. Sproget flyder godt, stilen er veloplagt og et ellers kompliceret område behandles overbevisende og sammenhængende. Temaet er højaktuelt: De faste strukturer, der tidligere dannede rammerne om seksuelle forhold mellem kvinder og mænd, er under opløsning. [...] Forhold af i dag er mere uforudsigelige og mindre stabile end tidligere. Og langt mindre romantiske.

De der faste, romantiske strukturer... er det dem vi kender så godt fra 50'erne?

I bogens første kapitel forklarer forfatteren, at det af gode grunde er svært at finde præcise tal på utroskab, men ifølge forskellige undersøgelser, er flere kvinder end mænd nu utro. Det er naturligvis kun muligt, hvis der så på den anden side er nogle mænd, der er er sammen med rigtigt mange kvinder. Men det lyder sandsynligt, for mulighederne vil altid være der for kvinder, hvorimod mænd typisk skal arbejde lidt hårdere for det.

Lennart, det har vi vist snakket om.

Bogen kommer også ind på swinger-livet som vel egentlig ikke er utroskab, men pointen er også snarere, at nogle par vælger at komme eventuelle problemer i forkøbet ved samstemmende at have flere partnere. Bogen er undersøgende og forsøger således at opstille muligheder, men det handler meget om give efter direkte eller indirekte for en udvikling, der er ved at løbe helt af sporet.

Nåh, så swingere og polyamorøse forsøger sig bare med en form for damage control! Fedt nok.
Måske er det bare mig, men jeg bliver lidt mindet om når en transkvinde/mand hører "Jamen du er jo i virkeligheden en mand/kvinde, ikke?"

Det, man savner, er et forsvar for tingene, som de var førhen. Men det ligger måske uden for bogens gebet.

Lennart, tilgiv mig hvis jeg foregriber noget her. Kald det en stråmand, om du vil. Men jeg antager, at når du siger "tingene, som de var førhen" så mener du før feminismen og den seksuelle frigørelse ødelagde det hele, så vi snakker nok dengang i 50-60'erne.

Dengang kvinder ikke blev skilt fordi de var økonomisk afhængige af deres mænd.

Dengang det var mere eller mindre umuligt for kvinder at have nogen reel indflydelse på samfundet.

Dengang bare tanken om at mænd skulle passe børn var komplet absurd.

Dengang mænd havde elskerinder med deres koners vidende og samfundets stiltiende accept.

Hov, den sidste der, er det ikke stort set hvad David Nicosia Longhi er utilfreds med, bare med omvendt kønsfortegn? Hm.

Bogen efterlader et indtryk af den unge generation som en, der ser sig selv som meget frigjort, men som faktisk ikke er det, fordi den åbenbart helt er følelsernes magt. Den umiddelbare nydelse sættes over lykken ved det langsigtede, opbyggelige forhold, der kan danne rammerne om en forsvarlig yngelpleje.

Casual sex, puha!

En stilet-feminisme har skabt en alfakvinde, forlyder det også. Mens manden er blevet beta. Og jo, vi kender sikkert alle disse alfakvinder, men også her er der et bedrag på spil.

Hvis vi nu køber den med at der findes alfakvinder, hvorfor er det så et bedrag? Jeg troede det var de sure løg på feministernes side, der beskæftigede sig med "falsk bevidsthed".

Dette bedrag går bogen dog ikke i rette med. Og det er egentligt også fair nok, for utroskab og byliv handler meget om overfladen. Og hvis folk ikke ser andet, er den overfladen, de vil reagere på og navigere efter. Det betyder at der vitterligt eksisterer en gruppe kvinder, der til trods for at de er heteroseksuelle, mener sig bedre end alle mænd. Og fred være med det.

Mandfjolset kender en del mænd, der føler sig bedre end kvinder, selv om de er heteroseksuelle. Your point? En kvinde skulle mene sig bedre på trods af, at hun er heteroseksuel? Hvis vi følger tankegangen om at hun mener, hun har magt i kraft af sin seksualitet, burde det så ikke netop være fordi hun er hetero? Er det fordi hun behøver en ægte mand? Eller fordi det normalt er lesbiske, der har opgivet at score mænd, og derfor mener sig bedre end dem? Jeg forstår virkelig ikke argumentet.

Jeg må sige, jeg er overrasket over, hvis tingene virkelig står så skidt til som beskrevet i Kvinden & Æblerne. Mon ikke i høj grad, der er tale om et storby-fænomen, hvor den store masse af mennesker både giver muligheder for evig afveksling og adspredelse og samtidig sikrer anonymitet og mindsker risikoen for at blive opdaget. Spørgsmålet er snarere, hvordan så mange nu bedrager deres partner tilsyneladende uden den mindste dårlige samvittighed.

Jeg tror ikke engang det er selve utroskaben, der provokerer David Nicosia Longhi og Lennart Kiil. Jeg tror det er samme klage som kom til udtryk i Kåre Fogs To køn - tre sandheder: Problemet er ikke at kvinder har sex. Problemet er, at kvinder har sex med nogen, der ikke er mig! Jo flere sexpartnere der ikke er mig, jo værre.

I hvert fald kan argumenterne mod utroskab også direkte påføres seksuel løssluppenhed, og både på bogens site og i anmeldelsen klages der over, at samfundet tilskynder at man kaster sig over stort set alt andet end monogami. Der snakkes om at "faste strukturer opløses", swinger-livet reduceres til et forsøg på at komme utroskab i forkøbet, og umiddelbar nydelse er naturligvis mindre værd end et langt, opbyggeligt, kernefamiliecentreret forhold.

Ser vi rundt andre steder i verden, bliver det klart, at andre samfund tager utroskab langt mere alvorligt. Sikkert også for alvorligt. Men måske tager vi ikke utroskab alvorligt nok. Fordi vi ikke længere tager os selv alvorligt.

De samfund Lennart tænker på er sjovt nok også ret meget for (til tider tvungen) monogami og imod seksuel frigørelse.

Hvis seksuel frigørelse og opløsning af monogamier baseret på økonomisk afhængighed er resultat af, at vi danskere ikke tager os selv alvorligt, så synes Mandfjolset at vi skal fortsætte i den dur. Drop alvoren og bliv et lykkeligere menneske.