Jamen det er MÆNDENE der bliver diskrimineret imod :'(

Stop! Det har handlet om noget andet end mænd
i tre minutter! En eller anden, gør noget!

Der er megen snak om kvindekvoter for tiden. EU foreslår at der skal være 40% kvinder i bestyrelserne, og Manu Sareen vil have kvoter light. Men Damefrokostens Alan Klæbel Weisdorf stiller det måske allervigtigste spørgsmål der kan stilles, når man taler om kvindekvoter: Hvad med de stakkels mænd?

EU barsler med et forslag om, at alle børsnoterede virksomheder skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne i 2020. 

[...] Forslaget, som er promoveret af vicepræsidenten for EU-kommissionen Vivian Reding, vil i praksis betyde, at en bestyrelseskandidats køn fremover vil blive betragtet som en del af vedkommendes kvalifikation, hvis kandidaten vel at mærke er kvinde. Tilsvarende må en mandlig kandidat i fremtiden se i øjnene, at hans køn relativt set vil blive betragtet som et minus på CVet. Det skyldes, at hans værdi for virksomhedens primære virke ikke også bidrager til virksomhedens supplerende målsætning om statistisk kønslighed - tværtimod.

Men hov—er det ikke en kvalifikation at være mand? Det kunne det da godt tyde på når man hører på Joachim B. Olsen, MANFO og adskillige andre: at mænd har noget som kvinder ikke rigtig har.

Når man gang på gang får at vide at det er de maskuline kvaliteter, der betyder noget inden for business, så er det da let at tro, at det betyder at det er en kvalifikation i sig selv at have en penis.

Når det fremføres, at kønskvoter diskriminerer mod mænd, er en almindelig indvending, at mænd betragtet i et historisk perspektiv og i vores samtid helt evident sidder på samfundets ledende stillinger. Det er på sin vis et uomtvisteligt faktum. Men er det så simpelt?

Retorisk spørgsmål! Uh, lad os høre ♥

Den implicitte præmis i dette argument er den kontroversielle doktrin om kollektivt ansvar - altså ideen om, at hver enkelt mand bærer sin del af en fælles skyld for den manglende ligestilling i vores samfund.

Sådan kan det selvfølgelig også formuleres. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne tale for andre, men jeg synes da der ligger et ansvar på alles skuldre for at kæmpe imod diskrimination. Så hvis man nægter har man unægteligt en del af ansvaret for den fortsatte manglende ligestilling.

Argumentet bygger altså på forestillingen om, at et individ kan gøres personligt ansvarlige for forhold og handlinger, som er udøvet af andre medlemmer af en given gruppe (i dette tilfælde mænd), men som individet ikke selv har været involveret i.

 Well, yeah, hvis individet medvirker til at det fortsætter. Det er da ikke så kontroversielt.

Skåret ind til benet betyder dette tankesæt, at vores drenge fremover skal betale prisen for alle de »Old boys« netværk, som igennem tiden har holdt, og som fortsat holder, kvalificerede kvinder ude af magtens korridorer.

Nej, undskyld, du har ret. Det er ren hævn. Hvad med alle de stakkels mænd?

Alan Klæbel Weisdorf medgiver dog, at det ikke er alle feminister, der vil hævne sig over penisbærere. Kun nogle af dem.

Jeg skal erkende, at det sikkert langt fra er alle tilhængere af kønskvoter, der er enige i betragtningen om, at mænd bærer en kollektiv skyld for fortidens (og samtidens) synder.

Men!

Ikke desto mindre kan tilhængerne af kønskvoter ikke sige sig fri af, at de dybest set anvender et kollektivt rettighedsbegreb. Kønskvoter tager jo udgangspunkt i kvinder som gruppe - ikke kvinder som individer. Kollektive rettigheder udtrykker ideen om, at en gruppe (fx kvinder, muslimer eller cyklister) kan være indehaver af rettigheder, som ikke (i første omgang) tilfalder eller udspringer af individet.

Så, you know, stemmeretten tilbage i 1915 var måske ikke så kvik en idé alligevel. Vi skal passe på med de der kollektive rettigheder.

Det interessante ved kollektive rettigheder er, at de ofte mobiliseres for at betinge eller sidestille individuelle rettigheder. Og det er også tilfældet her. For at sikre den statistiskbaserede målsætning om »ligestilling som lige repræsentativitet« igennem kønskvoter, må man logisk set begynde at diskriminere individet i forhold til vedkommendes køn.

Nååårh! Du mener ligesom når kvinder bliver forbigået af arbejdsgivere fordi de ikke vil have medarbejdere der går på barsel! Nu er jeg med! Ja, det ville sgu være ærgerligt hvis man lige pludselig ville være nødt til at ansætte tøsebørnene alligevel.

Med kønskvoter er det jo ikke længere tilfældigt om kandidaten til en bestyrelsespost er mand eller kvinde - og netop kandidatens køn - nærmere end udelukkende merit - kan således blive udslagsgivende for om vedkommende får stillingen eller ej.

Merit spiller sjældent en rolle når det står mellem en mand og en kvinde (medmindre, naturligvis, man hedder Joachim B. Olsen). Hvordan var det nu, var det flere kvinder der blev optaget i symfoniorkestre da man begyndte at sætte kandidaten bag en skærm?

Merit ♥

Men det er jo et kæmpe skridt bagud for ligestillingen, når man skal til at diskriminere det ene køn for at reducere diskriminationen af det andet.

De stakkels, stakkels mænd. De mister retten til at få arbejde på kvinders bekostning. Diskrimination!

Ej, jeg driller. Vi elsker ligestilling. Bare det ikke betyder at vores hårdt optjente (hallo, det er hårdt at fødes som mand!) privilegier skal skubbes lidt til siden :(

Der skal mere, eller måske blot andet, til end kvindekvoter for at få ligestilling når det gælder lederposter (møder der afholdes på stripklubber kunne man godt lige undvære, for eksempel). Som Rikke Nielsen skriver om kvindekvoter i kommentarerne:

[...] konsekvensen vil blive mere massiv diskrimination - for eksempel i form af mobning af de kvinder der så kommer med i bestyrelserne og øverste ledelse.

Der er mange gode argumenter for hvorfor vi ikke skal have kvindekvoter. Der er meget der skal overvejes. Men hvad de stakkels mænd føler ligger altså ikke øverst på listen.