Kvinder får ikke videnskabsjobs. Feministernes skyld!

Kernefamilien ♥

Så er Thomas Gyldborg, der tidligere har blændet os med sine skarpe samfundsanalyser hos tænketanken MANFO, klar igen. Denne gang skal det handle om feminismens pyrrhussejr (det har ikke noget med den frække nisse at gøre, hvis du skulle være i tvivl):

Efter at have læst Lennart Kiils essay om Den Biologiske Fars Uerstattelighed,

—som i øvrigt ikke har meget med et essay at gøre, så det nok nærmere må kunne kategoriseres som en dårligt underbygget artikel—

blev flere ting klare for mig. Når det nu forholder sig sådan at kvinder bliver bedre uddannet specielt indenfor STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Math), kan det undre mig at kvinderne har kæmpet så hårdt for at deres direkte afhængighed af manden blev erstattet af en indirekte støtte, som i stedet går ud over den næste generation af kvinder og endnu værre ud over samfundet som helhed.

Først grunden til problemet som Lennart nævner i artiklen. Kvinder har i de sidste 40 år kæmpet for at få rettigheder, der gør at de ikke længere er afhængige af en ægtefælle til at få deres hverdag til at hænge sammen.

 Åh nej!

De har ikke kun kæmpet for lige løn for lige arbejde (som heldigvis er kommet som et faktum, jvf den nyeste rapport fra ligestillingskommissionen), men det har også kæmpet for at enlige mødre blev tilgodeset i forhold til tilskud og nedsat betaling fra og for det offentlige. Senest er det set i den ny skattereform, hvor enlig forældre får et større fradrag end forældre, der holder sammen.

Så det du siger er at man hjælper forældre der har færre ressourcer end husholdninger med to indtægter? Blasfemi!

Og hvorfor har man så indført disse femifascistiske bidrag til—gys—enlige forældre? Staten kunne åbenbart ikke komme på en ordentlig grund, så de prøver at spise os af med at det er for børnenes skyld. Pff!

Disse ting er blevet indført via det klassiske følesesargument med at det ellers vil gå ud over børnene. Oven i dette er de blevet favoriseret ifht tildeling af forældremyndighed, hvor man kan i statistikkerne kan se at kvinder stadig får den fulde forældremyndighed i de fleste tilfælde.

Nu ved jeg godt at man ikke helt kan sammenligne USA og Danmark, men rigtig mange Men's Rights Associates i USA brokker sig også over at kvinder får forældremyndigheden, og det er også et hyppigt gentaget mantra på MANFO.

Men hov, hvad er nu det?

Phyllis Chesler's mammoth new work, Mothers on Trial: The Battle for Children and Custody (McGraw Hill, $19.95), demolishes these claims, demonstrating on the contrary that, when fathers choose to sue for child custody, they very often get it. Due to the epidemic of family abandonment by fathers, judges tend to be impressed by fathers who fight for custody

Og det selv når faderen ikke er den mest egnede forælder (min fremhævning):

 [...] Chesler reports that the husbands of the women she interviewed had done few or none of the 25 child-care tasks that all of the mothers had done for their children; most of the husbands won custody. [...] With fathers' interview data generally confirming the mothers' claims, Chesler found that 62 percent of the victorious fathers had physically abused their wives, 57 percent had brainwashed their children against their mothers, 37 percent had kidnapped their children (usually with impunity) and many had financially deprived their children.

Og Phyllis Chesler er altså ikke den eneste, der har observeret at uegnede fædre får forældremyndighed. Se bare her:

[...] fathers who fight win either sole or joint custody a majority of the time. And, in part due to bias in the law and the courts, abusive fathers win custody disputes at least as often as nonabusive fathers.

Og her:

Custody is not disputed in court in the overwhelming majority of divorces as many as nine in 10 cases settle amicably, according to studies. In uncontested custody, mothers win out over fathers, taking custody about 2-1, although this is partly because some fathers see trying to win custody as futile.

Contested custody, about 10 percent of break-ups, clogs courts. In these disputes, some studies show, a mildly abusive, or brutally battering or seriously molesting parent lurks in three fourths of cases. It can be a mother, but mostly it tends to be a father, and recent studies show fathers winning these battles 2-1.

Det ser ud til, at når far vil have ungerne, så får han dem også—også selv om han slår og piller. Så måske, Thomas, bare måske, er der ikke en feministisk konspiration mod fædre?

Hvis kvinderne ikke havde kæmpet for alle disse særrettigheder og offentlig hjælp ville der højst sandsynligt blive kæmpet mere for at holde sammen på familien, frem for at tage den nemme (og nu udgiftsmæssige omkostningsløse) løsning.

Åh ja, hvem savner ikke de dage hvor man virkelig kæmpede for forholdet fordi man ikke havde egen indtægt og derfor ville være økonomisk på røven, hvis man blev skilt? Se det var ægte kærlighed!

Og uden en maskulin indflydelse er der ingen chance for at små piger får et arbejde der betyder noget:

Jeg vil gerne extrapolere på præcis dette faktum set fra den samfundsskadelige synsvinkel. Da mange piger oplever at vokse uden deres far vil de højst sandsynligt ikke få en uddannelse inden for et STEM fag, og da disse uddannelser er dem, der skaber nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser (udover selvfølgelig de arbejdspladser som bliver skabt hos folk fra de traditionelle kortere uddannelser fra TEC uddannelserne), vil kvinderne fortsætte med at være lønmodtagere i stedet for løngivere.

Men hvad skal der så til for at Danmarks piger kan få et rigtigt arbejde?

Hvis kvinderne gerne vil kæmpe for at der skal flere kvinder i landets bestyrelser, skal de derfor kæmpe for at kernefamilien igen bliver en vigtig og vital del af det danske samfund.

Ah. Den burde vi have set komme. Det er trods alt MANFO, Thomas skriver hos. Naturligvis spiller manglen på kvindelige rollemodeller ikke rigtig nogen rolle. Lad os lige ære nogle af de kvindelige videnskabsfolk som historien ignorerer:

Fra xkcd.com. Klik for at forstørre.

Men nej, det har nok ikke noget med det at gøre—det er fordi det er for let at lade sig skille. Og hvem elsker skilsmisse? Feministerne!

KVINFO og andre feministiske instutioner bør kæmpe for at få lavet skattereformen om, der forfordele gifte par, til fordel for den enlige mor. De bør stille sig side om side med foreningen FAR, for at sikre at børn fra skilsmisse familier får mindst ligeså meget kontakt med deres fædre som de får med deres mødre. Indtil vi ser dette ske, vil det kun lyde hult når de kæmper for flere kvinder i toppen af erhvervslivet, da faktum er at de selv har gjort kvinderne en bjørnetjeneste ved at kæmpe for mere end lige løn for lige arbejde.

Det er som om kernefamilie-fanklubben ikke rigtig forstår at der som regel er en grund til, at man lader sig skille. Lillemor vågner ikke op en dag og tænker "Hans Christian er sgu lidt morgengrim. Skilsmissetid!"

Men okay, det er selvfølgelig ikke så vigtigt om man trives i sit ægteskab eller om børnene bliver slået. De skal trods alt frem i verden.