Opskriften på skilsmisse? Ligestilling!

En skilsmisse under opsejling.

Eva Agnete Selsing er dejlig. I indlæg efter indlæg serverer hun velargumenteret modstand mod feminismen—og det endda uden nogensinde at have sat sig ind i, hvad feminisme er. Dét er da imponerende! Take it away, Eva:

Demokrati bygger på den ene side på lighed, fairness og gennemsigtighed. Og alligevel er der visse institutioner og kernefænomener i det demokratiske samfundsliv, der unddrager sig denne lighed. Som ikke kan bære den totale demokratisering, der har været de seneste årtiers store tendens.

Således eksempelvis det ægteskabelige liv - et område, der endnu ikke er blevet totaldemokratiseret. Men som er godt på vej, med den ligelige fordeling af de huslige pligter mellem mand og kvinde som målestok for fairness på hjemmefronten. For retfærdighed i betydningen »enshed« er da løsenet på alle det moderne menneskes kvaler, ikke sandt?

Tjo, hvis man med "enshed" mener at alle i husholdningen rent faktisk laver noget, så helt bestemt. Måske kan vi blive enige denne gang, Eva!

Måske ikke. En norsk undersøgelse kunne i den forgangne uge dokumentere, at hjem, hvor mænd og kvinder tager sig af lige mange sysler, er mere skilsmisseramte end hjem, hvor kvinden tager sig af mere eller al husarbejdet. Bang! En lige højre til den feminisering, der er afhængig af, at mænd tisser siddende og erklærer vasketøjet deres ontologiske kærlighed.

Nå, nok ikke. Det er sgu da også urimeligt at mænd skal vaske tøj. Det involverer jo sæbe, ergo er det en dameaktivitet.

Og mens overdemokratiseringens restprodukt - bogstavtro lighedsdyrkere - hændervridende forsøger at forklare undersøgelsen med noget andet end det åbenlyse, kan vi andre trække på skuldrene.

You know, fordi "Du tager fejl, og her er hvorfor:" er en falliterklæring som man bør trække på skuldrene af.

... Det opsummerer faktisk meget godt mange antifeministers opførsel. Og her prøvede jeg at være sarkastisk :(

Nå, anyway, Eva. Du tager fejl, og her er hvorfor:

Først og fremmest viser undersøgelsen, som Eva Agnete Selsing utvivlsomt har nærlæst, at folk faktisk har det bedst med arbejdsfordelingen når den er lige:

Both genders report the highest satisfaction with the division of housework when the housework is divided equally, and the lowest when they themselves do most of this work.

Og kvinder er faktisk gladest i forholdet når husarbejdet er fordelt ligeligt:

Women also report somewhat less relationship satisfaction when they do all or almost all of the housework: 76 percent are satisfied when they do (almost) all, 89 percent when they share.

Men okay, det er selvfølgelig ikke så vigtigt om folk har det godt—bare de ikke bliver skilt!
Og apropos skilsmisse, lad os lige tjekke forskernes vurdering af hvorfor der er flere ligestillede par der lader sig skille:

We discuss possible reasons for the greater risk of divorce in untraditional couples. Differences in values and attitudes are a likely cause: in traditional couples where she does most of the housework, both partners may tend to hold a high value of marriage and a more traditional attitude towards divorce. Untraditional couples, where he does the most of the housework, may hold a less traditional or more modern view about marriage, whereby marital dissatisfaction more easily leads to marital break-up. If so, the division of housework is no “cause” of later divorce.

Så par der deler husarbejdet ligeligt mener ikke at man død og pine skal forblive gift, uanset hvor ulykkelig man er? Det er da noget af en overraskelse.

Så når Eva Selsing siger at ligestillede par oftere lader sig skille har hun ret, men tilsyneladende er det ikke noget ubetinget negativt. Men okay, hvis "gift godt, skilt skidt" er ens verdenssyn, hvilket jeg fornemmer det er hos Selsingerne, så ser det naturligvis ikke sådan ud. Tag den, feminister!

Vi ser det for os: den lykkelige, ligestillede familie, hvor mor har overskæg og far sipper hvidvin sammen med veninderne. Når han da ikke realiserer sin indre demokrat i vaskerummet. Hvor børnene, dreng og pige, hedder »Else«, og man i den TV-løse dagligstue nyder tørret fairtrade-frugt, mens man fordømmer Tintins stereotypiske tegneserier. Og respektfuldt diskuterer, hvem der tog opvasken sidst, og hvis ansvar, blespanden egentlig er.

Det lyder da meget idyllisk.

Eller gør det???????

For meget tyder på, at lighedsdyrkelsen er gift for nogle af de mest basale mellemmenneskelige relationer, der er fundamentalt asymmetriske: mand og kvinde, voksen og barn, lærer og elev, forbryder og offer.

Okay, læg lige mærke til det her. Relationerne hun nævner her har alle én part der har magt og/eller autoritet over den anden. Voksen og barn, tjek, lærer og elev, tjek, mand og kvinde, så absolut tjek! Mænd > kvinder ♥

Når læreren ikke må undervise, når kvinden ikke må tage sig af sine børn (de skal i institution, for alles skyld), når forælderen ikke må opdrage, og når offeret ikke må forvente, at forbryderen straffes

Og når manden ikke må læne sig tilbage i sofaen aften efter aften og se fodbold mens madammen vasker op. Den må du endelig ikke glemme, Eva!

- så bliver bagsiden af den lighedstro religion tydelig. Og hvis følgerne på hjemmefronten er brudte familier, er det på tide at sige fra.

Occupy Couch! We are the 50%!

Således viser totaldemokratiet og dets gesandter deres ætsende effekt på almindelige menneskers liv og lykke. Hvis man som mand får at vide, at man er kryptofascist, hvis man lader hustruen om meget af det huslige,

Arh, den er måske lige grov nok. Kan vi ikke nøjes med at kalde ham en doven nar?

så ved man godt, hvor næste skridt går hen: direkte ned i vaskekælderen. Mod (små)lighed og skilsmisse. 

Der har vi den igen.

Hvorfor vil feministerne så gerne have os i kontakt med sæbe?