Den Sidste Romantiker: Hvorfor er der ingen der tænker på os heteroseksuelle? :(

Ligeglad med transkønnede og flot i jakkesæt? Halleluja!

Mads Holgers blog hedder "Den Sidste Romantiker". Om han er den sidste skal jeg ikke kunne sige, men romantiker, dét er han i hvert fald. Jeg er også selv lidt af en romantiker. Jeg længes tilbage til de tider hvor mænd var mænd, kvinder var kvinder, og homoseksuelle ikke var opfundet endnu. De gode, gamle dage hvor det ikke var et overgreb hvis man kyssede en kvinde uden at spørge om lov, og hvor man spurgte en kvindes far om lov før man giftede sig med hende.

Hr. Holger har skrevet et indlæg hos Berlingske med den spændende titel "Cowboy- og indianersex".

Ja, jeg tænkte nok, at De gerne lige ville læse, hvad det drejede sig om. Det drejer sig om, at børn nu skal kunne skifte køn. Socialdemokratiet og Enhedslisten går nu til kamp for kønsskifteoperationer til børn på trods af Sundhedsstyrelsens seneste skærpelse af vilkårene herfor.

På linket kan man se, at Sundhedsstyrelsens skærpede vilkår handler om, at der skal foregå en grundig psykiatrisk udredning inden man foretager en kønsskifteoperation. Transkønnethed står så vidt jeg har kunnet læse mig frem til i øvrigt stadig på Sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser, så, you know.

Lige nu er det ofte en årelang, ydmygende proces at få lov at skifte køn. Vil man vide mere kan man læse et fint brev til sundhedsministeren her. Mads Holger kunne godt bruge lidt research, i hvert fald. Men research er selvfølgelig ikke så romantisk.

De rent praktiske problemer for de berørte børn er bestemt ikke til at overse, for de fleste af os har haft mange sjove idéer som femtenårige, men heldigvis ikke fået lov at føre dem ud i livet. Selv fik jeg f.eks. aldrig den blankvåbentilladelse, der skulle have muliggjort det for mig at bære sabel i 8. klasse. Således kan man som barn eller purung finde på en del ting, som man siden risikerer at fortryde. Til vidnesbyrd herom er der mange unge, der forstår sig selv som socialister. De kan så melde sig ind i Enhedslisten eller SF, og når de så bliver bare lidt voksne, kan de melde sig ud igen, hvis ikke de bliver ministre forinden. I førstnævnte tilfælde er der jo så ikke sket den store skade, men sidder man som en 25årig Viola med et fuldskæg og indser, at det jo bare var en af ungdommens fikse ideer, bliver det straks mere kompliceret.

Ikke dermed være sagt, at man i dette tilfælde eller generelt altid fortryder sin ungdoms valg, men risikoen er så sandelig markant til stede. Af samme grund er det også ulovligt at tatovere folk under 18, da de jo kunne komme til at fortryde det hjerte med navnet på Jeff fra parallelklassen. Jeg tænker mig, at en kønsskifteoperation nok trods alt kan give anledning til større fortrydelse end navnet Jeff på skulderen, også selvom han siden viste sig at være en værre bandit og smuttede med hende Carina fra 7b. 

Mine damer og herrer: Mads Holgers liste over ungdomsfjollerier.

• At gå med sabel i 8. klasse.
• At være socialist.
• At få en tatovering med kærestens navn.
• At få en kønsskifteoperation.

Jeg siger ikke at Mads Holger ikke tager transkønnede og deres problemer alvorligt, men... okay, det er det jeg siger.

Mange transkønnede ved fra en tidlig alder, at deres biologiske køn ikke stemmer overens med, hvordan de føler sig. Det ville Mads Holger måske vide, hvis han havde talt med nogen af dem? Eller læst noget, en transkønnet har skrevet?

Samfundet nægter fornuftigt nok mindreårige flere ting såsom også at drikke i nattelivet, men at skifte køn er åbenbart ikke lige så alvorlig en beslutning. Hvis jeg en morgen vågnede og med samfundets velsignelse pludselig var blevet en kvinde, ville jeg ellers finde det rimeligt nok, om man så også lige tillod mig at gå ud og skylle erfaringen ned med en pilsner (eller okay, lad os sige en Espresso Martini cocktail, eller hvad de unge damer nu ellers drikker for tiden).

Hvis vi nu lige ignorerer at Mads Holger åbenbart ikke kan acceptere at unge kvinder drikker øl...

Som 15-årig har man selvbestemmelsesret i forhold til medicinske beslutninger. Man har lov at nægte livsvigtig behandling før man har lov at købe en øl i Netto. I det perspektiv er en kønsskifteoperation småting.

Medmindre Hr. Holger vil argumentere for at kønsskifteoperationer er rent kosmetiske, selvfølgelig, og dermed må vente til man er født 18. Dén argumentation gad jeg godt høre.

Så vidt den praktiske side af sagen, men udmeldingen tjener til at anskueliggøre et enormt hykleri i forbindelse med seksualitet generelt. Atter og igen skal vi fra venstrefløjen høre på en evindelig forargelse over seksualiseringen af samfundet, om hvor frygteligt det er, at eksempelvis unge piger får silikonebryster. Det er det måske også, men det er åbenbart i orden som femtenårig at få sig en ordentlig kavalergang, hvis bare man hedder Erik og går til fodbold. Med ét er den meget unge alders seksualitet så pludselig helt legitim, alene fordi den er afvigende.

Suk.

1. Kønsidentitet, ikke seksualitet.
2. Det ene er en rent kosmetisk operation, det andet er ikke.
3. Kønsoperationer har ikke noget videre med "seksualiseringen af samfundet" at gøre.

4 med pil op for indsatsen, Mads. Brug lidt længere tid på lektierne næste gang.

Et andet eksempel på hykleriet fremkommer, når sex benyttes i reklamer.

Uh! Det kender vi jo alt til!

Flere gange om året får en fiks reklamemand med lidt for store skulderpuder den idé at sælge et eller andet alkoholisk sodavandsprodukt til børn eller i hvert fald meget unge mennesker. Så får han trykt nogle vulgære reklamer af nedringede damer og sat dem på siden af linje 5, så alle på vej til skole nu kan se, at det bare er drønsexet at drikke et eller andet afskyeligt sukkervand, inden man skal til udpumpning eller hjem og passe sin teenagegraviditet. Forargelsen er enorm, når seksualitet kommer ud i det offentlige rum på den vis, også selvom det ikke nødvendigvis henvender sig til unge specifikt, men angår det eksempelvis homoseksualitet, så er sagen straks en anden.

Et hurtigt gæt: Mads Holger har tænkt sig at sammenligne objektificering af kvinder i reklamer med noget helt anderledes.

Så har vi atter at gøre med en afvigelse og en minoritet, og så er det pludselig pragtfuldt, som når bøsser og lesbiske for fuld musik kører op og ned ad Strøget halvnøgne, tungekyssende og med fuldt regnbuedrøn på technofløjten. Hej hvor det går, det er for socialdemokrater mere livsbekræftende end et AOF-kursus og Hanne Vibeke Holst på samme dag, så både statsministeren og kirkeministeren går forrest.

Bingo!

Mads Holger har ikke noget imod homoseksuelle, forstås. Det er hykleriet (og technomusik), han ikke kan lide!

Hvilket hykleri, spørger du?

[...]hvad hvis den kække reklamemand havde held til at samle et helt pigekor og forære dem nogle enorme silikonebryster, og vi taler ikke bare om at få justeret nogle A-kasser på en æstetisk måde, men den helt store dobbelt-D løsning? Hvis han så fik arrangeret en lille festival, og de kørte tungekyssende op og ned ad Strøget for fuld musik, blottende barmen når bilister dyttede?

Okay, jeg går selvfølgelig ud fra at Mads Holger er polemisk med vilje. Det håber jeg i hvert fald, for der må være et eller andet galt hvis han ikke kan spotte forskellen på dette billede:

Hvem har brug for et hoved når man har bryster?

Og dette:

Se! Et rigtigt menneske med en rigtig personlighed!

Ville monstro så statsministeren og kirkeministeren da også drage med forrest i optoget?

Well, nej. Det ville stadig være en reklame.

Her tillader jeg mig at tvivle, for sex på venstrefløjen er kun pænt og ordentligt, hvis der er tale om en seksuel afvigelse.

WIIIIUUUUUWIIIIUUUUUWIIIIUUUUUWIIIIUUUUUWIIIIUUUUUWII—

Hov. Undskyld. Det var min bullshit-alarm, der gik af dér.

Man ville nok og med rette finde det anstødeligt, dersom pigekoret var for ungt, men der kunne sikkert også ringes nogle frække damer i tyverne op, hvorved den lille parade kun ville adskille sig fra bøssernes seksuelle demonstration, derved at den ikke udførtes af en minoritet, men blot af mænd og kvinder med traditionel præference for hverandre.

Spørger Mads Holger hvorfor der ikke er en Straight Pride-parade? Hvorfor der ikke er nogen der kæmper for de heteroseksuelles rettigheder?

Der er nok ikke nogen der forhindre ham at forsøge at lave en sådan parade, men jeg tror ikke der er mange andre end Mads, der synes heteroseksualitet behøver mere offentlig accept. Man kan næsten sige at hver dag er én stor Straight Pride.

Mens han er i gang må han også gerne lobbye for en White History Month. Det mangler vi sgu, ikke?

Nogle vil måske indvende, at kvinders kosmetiske indgreb er et kulturskabt krav, som det onde mandsdominerede kapitalsamfund har opstillet, mens homoseksualitet er naturlig og smuk ligesom en indianer eller noget i den stil.

Hvem vil indvende det? Altså ikke det med, at kvinders kosmetiske indgreb er et kulturskabt krav skabt for at please mænd, det tror jeg efterhånden vi har fået etableret, men hvem bruger "Jamen homoseksualitet er naturligt og smukt!" som argument for at letpåklædthed til Copenhagen Pride er i orden?

Og snakker vi virkelig silikonebryster kontra nøgenhed? Jeg troede det handlede om transkønnede og kønsoperationer. Guess not.

For det første er dette onde mandsdominerede samfund efterhånden en lige så fjern og fiktiv verden som Atlantis,

og for det andet kender jeg for min del flere kulturbøsser. Jeg kendte f.eks. engang én, som jeg i den grad kunne mistænke for at være blevet bøsse i bestræbelsen for at begejstre sine hippieforældre. Det var trods alt nemmere end at blive indvandrer, så det er i hvert fald en sandhed med stærke modifikationer.

Mads Holger må have en usædvanligt veludviklet gaydar når han med lethed kan vurdere om man er rigtig bøsse. Og hvad med transkønnede–hvornår er man kulrurtrans?

Vi kan ikke holde til dette hykleri. Vi kan ikke have, at indianeren gerne må, mens god gammel cowboysex matroniseres.

Åh Mads Holger, din stakkels lille heteromand. Det er da også synd at du allerede har alle dine rettigheder, så ingen behøver kæmpe for dem med bryster og parader. Det er slet ikke romantisk :(

Skal vi se på kommentarerne? Jeg ved godt at vi kun plejer at tage de usympatiske af slagsen, men noget af Jan Pierrel Mikkelsens kommentar var ret fint formuleret. Lad os starte med dét:

Med hensyn til Gay pride paraderne er det nok mere et udtryk for at stats og kirkeminister syntes at homoseksuelle skal have samme rettigheder som alle andre danskere. Såvidt vides har Linse Kessler aldrig haft noget besvær med at skulle blive gift i den danske folkekirke eller adoptere børn skulle hun da have den lyst.

Jeg er da også rimlig sikker på at der blandt de Gay Pride marcherende deltagere nok har været et enkelt silkonebryst eller to (det ser trods alt bedre ud) der har vugget gennem københavns gader.

Manden med det mundrette navn PREBEN F1 JENSENH er af en lidt anden holdning:

Ny-kommunisterne har jo djævle, gale lystmordere og blodtilsølede uhyrer som Lenin, Stalin og Mao som forbilleder og idoler. Og så bliver blodskam og abnorme udskejelser af enhver art lige som noget helt naturligt, der naturligvis bør støttes af staten.

I Sverige er der jo ved at afskaffe drenge og piger, privatlivet og det normale. For fremtiden skal der kun være eet køn, nemlig høn. Og de pædofile skal selvfølgelig have lov til at adoptere deres egne ofre fra de er helt små, 3 mdr. og opefter. Osv.

Ja, for fremtiden vil det normale være det perverse og omvendt. Det har de røde ideologer regnet ud vil være det bedste, mest passende og mest værdige for borgerne. Så vil de lettere kunne finde sig tilpas i fremtidens svenske samfund.

Også her er tilretningen og ensretningen af borgerne i fuld gang. Og fra nu af vil specielt mændene og børnene blive bombarderet med nedværdigelse, tvang, retsløshed og totalitære tiltag.

Ny-kommunisterne og de radikale feminister vil fremture til Danmark er forvandlet til en galeanstalt og til en moderne udgave af Sodoma og Gomorra.

Det kan man være sikker på.

Birgit Hviid Lajer synes, det er en skam, at børnehaver ikke kan være en lille, lækker, heteroseksuel boble:

Ja, en glidebane er vi allerede på i forhold til det seksuelle i flere henseender, så der er ikke andet at gøre end fortsat at påpege, at nok skal vi acceptere andre mennesker og forstå, at nogle mennesker får et afvigende forhold til deres egen seksualitet; men samfundet bombarderes med dette på en uhensigtsmåde, hvor den naturlige seksualitet, der følger det biologiske i udtryksform nærmest lægges for had eller opfattes som det unaturlige.

Det rager ind i børnehaverne, hvor disse små mennesker – endnu uudviklede i forhold til deres egen seksualitet og krop, hvor de er stærkt interesseret og undersøgende, også skal kunne kapere en forståelse for en anderledes seksualitet, fordi nogle voksne kommer og afleverer børn fra disse mere ‘skæve’ forhold[...]

Og endelig er Carsten Lindorf en stærk nomineret til prisen for Værste Kommentar Nogensinde 2012:

Mental-terapi og kun mentalterapi er vejen og vejen for seksuel retning. Find dig i din genetiske skæbne. Hvis mutanten betaler af egen lomme er det okay. Der er al for megen fokus på det æstetiske. Det drejer sig vel ikke om at narre den anden?Hvorfor skal sådan noget betales over skatten?.Det er direkte naturstridigt. Den som tyer til sundhedsteknisk begejstring! betal selv. Danamrk var det første land der lavede genpleje i 20,erne og start 30`erne i forige århundrede. Megen afvigelse kan modarbejdes med terapi. Jeg er videnende om en person der har lav IQ blev opfordret til sterisation her i danmark i 90`erne. Så lad dig ikke besnære af en der kan tale sin sag. Find dig i din genetiske skæbne og ændre ikke på værket.

Mandfjols har brug for en drink.

Manu Sareens Antihetero-Agenda og Andet Godt Fra 180grader

Heltene på 180grader har fået nok af antihetero-bevægelsen.

Det er tradition på MANFO at dele nye indlæg på 180grader. Jesper Kristensens afslørende journalistik er ingen undtagelse. Den dramatiske titel lyder "Manfo afslører: Politikere bruger skattekroner på feministisk indoktrinering af børnehavebørn":

Mange har for længst gennemskuet, at Manu Sareen er en nedbryder af traditionelle værdier her i Danmark, men han er slet ikke alene om det. Allerede i 2007 ville en "borgerlig" regering trække den kønsneutrale ideologi ned over børnehavebørn.

I den forbindelse sendte man "gratis" (det vil sige på skatteydernes regning) bogen “Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida” til landets børnehaver. Manu Sareen har taget bogen med over på sin hjemmside (flyttet fra lige.dk til miliki.dk) sammen med masser af vejledninger til pædagogerne om kønsneutralisering i børnehaverne.

Endnu en gang er Lennart Kiil gal over at nogle af hans skattekroner går til noget, han ikke kan lide. De fjerner jo fuldstændig børns køn!

Eller noget.

Det er sådan set ikke Lennart Kiil, vi skal snakke om. Det er heller ikke artiklen—det har vi allerede gjort, og vi fandt ud af at Jesper Kristensens indlæg i store træk er fuld af løgn. Nu er det tid til at se, hvordan 180grader tager imod den! Jeg håndplukker et par af de smukkeste for jer.

Iceman lægger ud:

Jeg læser dette indlæg med uindskrænket væmmelse.. Hvad har de gang i, denne uduelige regering?

Jeg håber virkelig at grønthøsteren er kørt i stilling når vi efter det næste valg får sendt denne flok marxister ud af tinget.

Om han rent faktisk mener, at den nuværende regering skal snittes i stumper af et stykke landbrugsmaskineri får vi nok aldrig at vide.
Brugeren Smother deler et kært minde med os:

Jeg glemmer aldrig billedet af en alvorlig, velfriseret Manu i spidsen for Gay Pride. Med hånden på hjertet ligefrem. Braveheart omgivet af lyserøde T-shirts. Mere patetisk kan det ikke blive.

Her er billedet:

Patetisk.

Christensens kommentar til billedet?

Det billede er fandme klamt.

Er det Sareen selv? Kvinderne ved siden af ham? Er det transbøsserierne, Manu Sareen støtter, der vækker afsky hos Christensen? We may never know.

Alex Damgaard er ligeledes ingen stor fan af billedet af Manu.

Klik for at forstørre.

Kristian Oestergaard:

Hvis jeg finder den bog i min datters taske når jeg henter hende i eftermiddag så flipper jeg ud!

Hvilken varm og kærlig far ♥

Thomas Langhoff Nielsen vælger at stille spørgsmålstegn ved titlen og hele afsløringsvinklen:

Manfo afsløre intet!

Det er op til de enkelte børnehaver, hvad de bruger bogen til. 

Når en børnehave besøger et bibliotek, bliver de så muslimsk indoktrineret fordi man kan finde Koranen på hylde 13?

Kan det passe? Er der nogen, der forholder sig kritisk til MANFO? Thomas Langhoff Nielsen lyder da som en flink fyr.

Niks!

Den slags artikler kan til tider stille mig i tvivl om MANFO overhovedet består af mænd eller om det er tabloidavis suttende tudetøser, der i samme stil, som Kvinfo peger fingere af alt der klinger som en god historie, uden at bruge så meget som et sekund på at læse lortet inden det er skudt ud i medierne.

Du var så tæt på, Thomas.

Torben Snarup Hansen beslutter sig for, at der skal nogle tal på bordet:

Ca. 98 % af befolkningen er genetisk disponeret for et heteroseksuelt liv, og stort set alle forældre støtter - direkte og indirekte - deres børn i at komme overens med biologien. Det ønsker nogen at sætte en stopper for. Hvem er de? Handler det om feminisme? Eller om et bredere spektrum af "social engineering" - eller måske en smallere pressionsgruppe med en antihetero-dagsorden?

 Antihetero-dagsorden! Det er comedy-guld, det her.

"Alles muss anderes sein - alt skal være anderledes!" Sådan lød og lyder parolen blandt de revolutionære, som vil afskaffe fortiden. "No borders, no nations". Ingen mænd og ingen kvinder! Manfo og andre, der er på sporet af de livsfjendtlige fanatikere, burde grave lidt dybere og offentliggøre navne og institutioner, der promoverer dette vanvid. Helt præcist hvor findes de kaosideologer, som vil "normalisere" de 2 % ved at ødelægge tilværelsen for de 98 & ??

Det er et godt spørgsmål, Torben. Måske—og det er et helt vildt gæt, det her—findes de ikke? Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen der fik ødelagt tilværelsen af at få sat færre grænser for deres personlige udvikling.

Vi slutter af med lidt comedy. Radioilluminati.com (som slet ikke virker paranoid):

En rigtig mand ved at kvinder er meget forskellige og anderledes! Det skal vi ikke lave om på. Jeg tænder slet ikke på maskuline kvinder. Hvis jeg tændte på maskulinitet, ville jeg nok hellere vælge en mand, end en femi-fascistisk domina som hende her:

Han følger nogle timer efter op med denne humoristiske kommentar:

Han burde gå i kjole i ligestillingens navn

Mandfjols ved virkelig ikke, hvad vi skulle stille op uden 180grader. Verden ville være alt for lykkelig og glad uden dem.

AFSLØRING: Ligestillingsministeriet er for ligestilling!

Sikke noget transbøsseri.

MANFO har fået en ny skribent. Han hedder Jesper Kristensen, og han viser os, som vi har set før, at der er en vis korrelation mellem at kalde sig "manderettighedsaktivist" og at være "en kæmpe nar". Lad os springe ud i det:

Der kører i tiden en tydelig feministisk kampagne for at indføre kønsneutralitet i de offentlige daginstitutioner, og nu kan man læse om, hvordan en dansk børnebog til de 5-årige har skabt furore i Baltikum, nærmere bestemt i Letland, som ikke vil have noget af denne skadelige feminisme. Bogen er skrevet af Louise Windfeldt og hedder “Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida”.

Det sidste link dér fører til en PDF-udgave af "Den dag da Rikke var Rasmus", og jeg kan kraftigt anbefale at man lige bruger fem minutter på at læse den, for den er sgu sød nok ♥

Det synes Jesper Kristensen godt nok ikke.

I artiklen ligger det i luften, at det hele bare er en misforståelse og overreaktion fra en flok neanderthalere i Letland. Jeg var selv lige ved at falde for den smøre. for det kunne da godt være, at bogen bare var en spas forvekslingskomedie og at letterne læste bogen som Fanden læser Bibelen.

Men de taler mod bedre vidende. 

Godt så. Hvis du har læst PDF-filen, så ved du at "Den dag da Rikke var Rasmus" i bund og grund handler om hvordan Rikke en dag vågner og bliver behandlet som en dreng og oplever, at det er sjovt at lege med drengene, men at det altså er bedst når drenge og piger leger sammen.

Fra artiklen, Jesper Kristensen nævner:

Børnebogen bliver af konservative og nationalistiske kræfter i bl.a. Letland beskyldt for at vende op og ned på de traditionelle kønsbegreber og ligefrem fremme homoseksualitet eller transseksualitet.

Ja, det er sgu nok letterne der har fat i den lange ende. Hvad synes Jesper om den?

Bogen er blevet skrevet for at rode med de traditionelle kønsroller, og det sker tydeligt efter feministisk model.

GISP

Så vi har endnu en sag, hvor de sociale ingeniører plejer usømmelig omgang med sandheden. For som altid forsøger de at skjule deres rigtige intentioner og håber at ingen kigger det efter i sømmene (hvilket ingen journalister på nettet øjensynligt har).

For bogen er ikke udkommet i et vakuum:

“Inspirationsguiden er udformet til pædagoger med henblik på at få skabt debat blandt pædagoger og børn om kønsroller.

Der er også blevet skrevet en børnebog med fokus på børn og voksnes forventninger til piger og drenge, som kan bruges af pædagoger til at sætte en dialog i gang med børnene.”

That's right, people. Ligestillingsministeriet prøver så desperat at skjule deres indblanding at de ikke alene har skrevet om det på den selvsamme side, man kan downloade bogen fra,

Klik for at forstørre.

De skriver det kraftedme også i selve bogen—det sidste sted nogen ville lede!

Klik for at forstørre.

Det er fandeme afslørende journalistik i verdensklasse, det hér!

Hvad har Jesper ellers fundet ud af? Jo, bogens forfatter stemmer mod venstre! Det sender ham ud i en småparanoid tankefølge:

Det, den kommunistiske teori sagde, var at børnene burde fjernes fra deres forældre til fordel for offentlig opdragelse, og så kunne både mænd og kvinder begi sig ud i egentlige produktive erhverv og tjene BNP. Når børnepasning her bliver produktivt, er det utvivlsomt fordi den kommunistiske stat anså det som et aktiv, at man her kunne indoktrinere børnene til at blive gode, socialistiske borgere.

Det man må spørge sig selv, er om balterne ikke er omtrent 100 gange så kloge på dette end vi laurbærhvilende danskere? Balterne har trods alt levet under netop kommunismen, og de har derfor naturligt følsommme sensorer og kan læse faresignalerne i tide.

Okay, Jesper Kristensen er altså enig med de lettiske kritikere (som, omend Jesper Kristensen får det til at lyde sådan, nok ikke udgør en særlig stor del af Letlands befolkning).

Hvad sagde de egentlig, som Jesper fandt så klogt?

Natalija Magazeina fra organisationen Den Moralske Revolution siger til Baltic News Service, at bogen forvirrer børns kønsbegreber. På baggrund af debatter på sociale medier og rundspørger siger hun, at mange forældre er »rystede over, at sådanne bøger nu kan blive læst i børnehaver«.

»Samfundet har brug for piger, der erkender deres femininitet og skønhed og forstår, hvad det vil sige at være kvinde og mor. Samtidig skal drenge udvikle deres maskulinitet, ansvar for familie og mod til at forsvare deres stat,« lyder det fra Natalija Magazeina, der ser den danske bog som udtryk for, at »det slet ikke handler om lighed mellem kønnene mere, men om kønsforandring«.

Det lyder sgu da også ganske fornuftigt. Store stærke maskuline drenge, der kan forsvare staten og små, søde feminine piger, der kan passe børn.

Måske ville MANFO have mere succes i Letland?

I Danmark går det efter drejebogen, da skilsmisseraterne er skudt op gennem loftet og flere og flere børn må gå uden støtten fra begge biologiske forældre. Dette kan vise sig at være katastrofalt, for som familieeksperten Urie Bronfenbrenner udtaler (citeret i Kate O’Beirnes “Women Who Make the World Worse”:

“Controlling for factors such as low income, children growing up in father-absent households are at a greater risk for experiencing a variety of behaviroal and educational problems, including extremes of hyperactivity and withdrawal, lack of attentiveness in the classroom, difficulty in deferring gratification, impaired academic achievement, shcool misbehavior, absenteeism, dropping out, involvement in socially alienated peer groups; and the so-called ‘teen-age syndrom’ om behaviors that tend to hang together – smoking, drinking, early and frequent sexual experiences, and in the more extreme cases, drugs, suicide, vandalism, violence and criminal acts.”

Vi læste noget lignende på MANFO for nylig.

Så vidt jeg har forstået det er der ikke megen data om familier med en fraværende mor. Om det her passer eller ej skal jeg ikke kunne sige, men her er et helt craaazy bud på, hvorfor det ser sådan her ud: Det er pissesvært alene at være ansvarlig for at tjene penge og samtidig opdrage sit barn.

Men det er en helt anden snak (forresten googlede jeg lige "women who make the world worse", og et af de første resultater var det her. Jeg ved ikke om det siger noget om bogen, jeg syntes bare det var meget skægt).

Denne mande- og børnefjendske femi-politik er særlig udbredt her i landet:

Danske regeringer har siden 70’erne støttet netop den udvikling ved at belønne især kvindelige ægtefæller, når de søger skilsmisse. En politik, der kun har virket fornuftig, når man antager det feministiske synspunkt, at mænd er ondskaben selv og at kvinder er fanget i undertrykkende ægteskaber.

Hvad siger I, kære læsere? Står der slet ikke noget om at mænd er onde eller at ægteskaber per definition er undertrykkende i det interview med Johanne Schmidt-Nielsen, Jesper henviser til? Og repræsenterer Johanne Schmidt-Nielsen ikke feminismen? Jamen, jamen, det er jo MANFO, det her! De lyver altså ikke.

Endelig er al den ideologi med “kønsneutralitet” fis i en hornlygte, som er prøvet før og fundet for let. Det ville de røde, feministiske ideologer vide, hvis de havde blot en smule akademisk ballast uden for de såkaldte kvindestudier.

Lad mig gætte: Du taler om de jødiske kibbutzer.

Det mest konsekvente forsøg skete i de socialistiske kibbutzer,

Du taler om de jødiske kibbutzer! Hurra!

hvor drenge, pige, mænd og kvinder blev tvangsfordelt, så der vitterligt var den resultatlighed, som feministerne kæmper så hårdt for. Selv “seksuelt” så man stort på det hele og insisterede på at der kun var fællesbad. Da forskerne år senere besøgte denne “succeshistorie”, viste det sig, at stort set alle traditionelle kønsmønstre var genetableret, og trods et meget hårdt pres så gjorde især pigerne oprør mod fællesbadene, da de kom i puberteten, udviklede blufærdighed og gerne ville have noget privatliv (formentlig især den tid på måneden, hvor det nok ikke er så hipt med tanken om at stå og bløde i fællesbadet sammen med drengene).

Eksperimenter som kibbutzernes må nødvendigvis fejle, og det fejler i sin enkelthed fordi mænd og kvinder fra naturens side har forskellige interesser og talenter, og overladt til sig selv, så finder de selv hen i deres i grunden ret skarpt adskilte verdener. D viser sig såmænd også at være rationelt, da der kommer meget mere ud af det rent økonomisk.

Nåja, det økonomiske aspekt er naturligvis vigtigt. Det er trods alt MANFO.

Vil man læse mere om kibbutzerne, så har Jesper Kristensen bragt et længere citat herfra. Jeg anbefaler at man læser det, og eventuelt at man også læser Judith Buber Agassis "Kibbutz and Sex Roles". Det bliver hurtigt tydeligt, at det ikke er så enkelt som Jesper Kristensen vil have det til at se ud.

Kåre Fog (det er ham der mener at man er dum og fej hvis man respekterer et nej—pigebarnet mener jo nok "tag mig, dit handyr" alligevel) nævnte også kibbutzerne i sin bog, med nogenlunde samme konklusion som Jesper:

Kristensen må naturligvis rette mig hvis jeg tager fejl, men hans pointe med kibbutz-eksemplet ser ud til at være, at det kan være ligemeget at give kvinder de samme muligheder som mænd, for de bruger dem sgu ikke alligevel.

Liberalisme ♥

Vi nærmer os vejs ende, men Jesper er ikke helt færdig. Han skal også lige tale lidt om Manu Sareen:

Endelig er Manu Sareen, der udtaler sig i artiklen, en klassisk hykler, da det er velkendt at hans kone tager slæbet på hjemmefronten, mens han giver den som minister.

Hvad siger du? Vil Manu Sareen tillade at familier indretter sig på en anden måde end sin egen? Hykler!

Som vi lige lærte med kibbutzerne fortjener man sgu ikke at have en mulighed hvis man ikke bruger den.

Manu Sareen, jeg respekterer i min dybeste grundvold din families valg, og jeg er utroligt glad for, at du viser, hvor vigtigt det er at den enkelte familie kan tilrettelægge deres liv som de vil - inklusive i et “gammeldags kønsrollemønster”, som din kone kalder det i Alt for Damerne. Men tving nu ikke andre til noget, som din familie nødigt selv vil underkastes.

Sareen kæmpede også for homoseksuelles ret til at blive kirkeligt viet, men er han gift med en mand? Nææææh nej, han er hævet over alle os andre.

Jeg tvivler også på, at det er en fordel for samfundet, om du og dine kollegaer gik på deltid som ministre og folketingsmedlemmer. Vi har brug for de bedste og mest dedikerede i så vigtige, samfundsbærende stillinger. Alt andet er at rende Danmark et stykke. Så blive endelig ved, for tanken om dig på deltid føles simpelthen forkert.

Slut! Hvilken fryd at læse et indlæg næsten uden stavefejl, for en gangs skyld.

MANFO delte artiklen på Facebook med kommentaren:

Manfo har fået nok en skribent, der lægger hårdt ud med dette glimrende stykke afslørende journalistik!

Del gerne!

Vores ven Thomas Gyldborg demonstrerede forresten endnu en gang at han er født 50 år for sent med denne smukke kommentar (2 likes):

En supergod artikel, som belyser tingene fra en god vinkel. Den bog der henvises til må jeg læse. Man kan jo evt. lave en inspireret version af den, hvor det viser sig at det ikke altid går godt, hvis man fraviger sit køns rolle.

Her er hvad vi fik afsløret i bedste Spiegelhauer-stil:

• "Den dag Rikke var Rasmus og Frederik var Frida" er støttet af Ligestillingsministeriet med henblik på at skabe dialog i børnehaver, hvilket de desperat forsøger at skjule ved at overplastre de første par sider med deres navn og logo.
• Bogens forfatter stemmer Enhedslisten eller SF.
• Johanne Schmidt Nielsen mener at økonomisk lighed er en forudsætning for frihed, også kvinders.
• Mange af børns problemer skyldes en fraværende far. Måske.
• I 60'erne var der nogen, der forsøgte at skabe et komplet ligestillet samfund. Det lykkedes ikke.
• Manu Sareens kone arbejder på deltid, og Manu hjælper med støvsugning, madlavning, skole-hjem-samtaler osv.

Måske er det på tide, at Operation X får en ny vært?

Hvad VIL feministerne egentlig? (Hvad siger du? Ligestilling? Neej da!)

Feministerne sejrede!

Hvor skal vi 'hen', når vi ikke længere er piger og drenge, du?

En lækker lille titel, ikke? Smag lidt på den. Mums, det der "hen" er et perfekt lille ordspil. Og så får vi serveret en stråmand allerede i titlen! Det må da være ny rekord.

Og så det lille "du" i enden... Man får sgu helt Gasolin'-associationer. Her, lyt med. 

Nå, hvad skriver Erik Jensen så?

Når man er så heldig at bo i et traditionelt arbejderklassekvarter i Barcelona med ældgamle omgangsformer, kan den hidsigt rullende kønsdebat i Skandinavien nogle gange forekomme både villet og forceret.

Her i la Barceloneta titulerer man stadig hinanden som henholdsvis señora og señor på gaden, og mænd holder døren for deres kvinder i butikkerne.

Nede på den lokale plaça gynger og hopper pigerne på tegnede mænd på asfalten, mens drengene spiller bold.

Det lyder som et sandt paradis, ikke? Spanien, hvor mænd er mænd og kvinder er i køkkenet.

Alt sammen i en respekt for forskellen på kønnene, der naturligvis ikke kan fjerne gyselige fakta, som at hustruvold stadig trives i Spanien.

Du ved, en mindre bagatel, men den skulle lige nævnes.

Men på en god dag, hvor solen skinner i november, og der både er smil og spil mellem kønnenes repræsentanter i de snævre gader, kan man godt falde i staver over, hvad der forekommer livsvigtigt mod Nord.

Men hov, hvad er det, den skønne, skarpe Ditte Giese linker til i kommentarerne? "Macho-land går forrest i kampen for ligestilling"... Det kan da umuligt være Spanien, de skriver om?

Nå, tilbage til Erik Jensen. På sådan en skøn novemberdag kan han i hvert fald:

dele journalist John Tagliabues underspillede undren i en reportage fra børnehaven Nicolaigården i Stockholm i den amerikanske avis International Herald Tribune i går.

De 115 elever i børnehaven i Gamla Stan i Stockholm siger ikke hende eller ham (altså på svensk). De skal enten bruge hans eller hendes navn, sige ’ven’ eller ’hen’ – det nye svenske ord for det fælles- eller intetkøn, der er skudt ind over de gamle kønsgrænser.

Det siger næsten sig selv, at pigerne i Nicolaigården ikke ligefrem opmuntres til at lege med dukker eller boligindretning i små træhuse, mens drengene ikke får stukket hverken lego, en hammer eller en fodbold i hånden.

Oh, the humanity! Kan en eller anden straks sætte de piger til at lege med dukker!

Men det viser sig, at det ikke bare er et hurtigt påfund. Pædagogerne i Nicolaigården har skam gjort deres hjemmearbejde:

Ved at filme sig selv har personalet fundet af, at de behandlede flickor och pojkar forskelligt. 

Piger blev for eksemplet trøstet længere og mere verbalt end drenge, hvis de havde slået sig og græd. Drengene blev typisk rejst op og sendt videre med et ’det går snart over’.

Sådan skal det ikke være, og forældrene til poder i den svenske lilleskole håber, at drengene fremover vil udvikle et lige så godt sprog som pigerne modsat jævnaldrende elever uden samme fællestrøst.

Femifascisme! Vi skal da ikke trøste drenge!

Kritikere som matematikprofessor Tanja Bergkvist fra universitetet i Uppsala kalder ordningerne »hjernevask af 3-årige«.

Hun betragter hele molevitten som »kønsgalskab«.

Gruppen af folk, der er imod denne slags kønsfascisme, inkluderer også astrofysikere, murere, spøgelser og andre velkvalificerede kritikere.

Hvis hun har ret,

Hvad hun tydeligvis har. Det vrimler jo med argumenter!

er det ikke kun i børnehavealderen, galskaben trives.

I går meddelte kulturredaktør Martin Jönsson, at den store svenske avis Svenska Dagbladet ikke vil anmelde sangeren Chris Browns koncert i Stockholm på grund af hans dom for at have banket sin daværende kæreste, kollegaen Rihanna. En modbydelig handling.

Men fjolset er altså dømt ved retten for udåden, som Rihanna tilmed har tilgivet. Det gør man så ikke i Svenska Dagbladet, hvor man fremover kan få travlt med censuren.

Er der ikke også en svensk skuespiller eller to, som har haft lidt for løse næver, og en forfatter, som engang har kørt sprutkørsel?

Det er der uden tvivl, og Svenska Dagbladet bør da også overveje ikke at anmelde andre kunstnere, der har begået partnervold, hvilket de måske allerede gør. Det går jeg ud fra, at Erik Jensen har undersøgt grundigt.

Og det bringer os til det ældgamle spørgsmål om, hvorvidt man kan adskille kunstneren fra kunsten; noget mange ser ud til at klare ganske glimrende. Ellers ville Mel Gibson (der ud over at være småskør også er racist) eller Sean Penn (der bandt Madonna til en stol og tævede hende i ni timer) ikke have så mange fans som de har.

Og Chris Brown er med i denne klub. Han viser at den letteste måde at få hundredetusindvis af fans på, det er at tæve sin kæreste.

Nå, nok om Sverige. Man skulle jo nødig tro det her var en hetz mod svenskerne, for det er det ikke (det er mod feministerne!). Så lad os kigge på den årlige norske Spellemann-musikpris i stedet:

Som i Danmark har man altid i Norge hædret for eksempel årets bedste kvindelige og mandlige sangerinde/sanger.

Da sangerinden Susanne Sundfør fik prisen i 2007, takkede hun ved hvast at indvende:

»Jeg er først og fremmest sanger, ikke først og fremmest kvinde«. I 2010 trak hun sig fra en nomination i samme kategori.

Oprøret fik konsekvenser. Næste gang årets Spellemann skal findes – 23. marts – bliver det uden kvindelige og mandlige kategorier.

Fair nok, men er der ikke forskel på kvindelige og mandlige sangere, ikke i kvalitet, selvfølgelig, men i udtryk?

Jo, der er forskel på jentemusik og guttemusik, mener Joachim Lund,

Vent, hvem er han? Han må være en eller anden kønsekspert ligesom hende matematikprofessoren.

som i en kommentar i den norske avis Aftenposten advarer mod, at kønsudjævningen blot vil føre til flere priser til mænd, for:

»Menn velger menn, og når en kvinne først blir valgt, velger også hun menn«.

Så, you know, den bedste måde at bekæmpe Rip-Rap-Rup-effekten er at fortsætte kønsopdelingen. Spot on.

Hvad synes du så om feminismen, Erik?

[D]et virker, som om selve kampen, selve hadet mod den maskuline arvesynd, er stærkere end at forholde sig fornuftigt til virkeligheden og nutiden for de feminister, der jo har sejret massivt. I hvert fald i vore søsterlande.

Åh ja, den maskuline arvesynd. Vores yndlings-stråmand. Jeg Googlede faktisk lige "maskulin arvesynd", og af det, der ikke havde med religion at gøre, var der ikke nogen videre feministisk brug af udtrykket.

Der er til gengæld masser af antifeminister, der klandrer feminister for at hade hvide mænd for hvad andre mænd har gjort tidligere. Men det er sikkert bare en del af feministernes plan. Offerrollen og alt det dér.

Er det ikke, som om det enormt forudsigelige ved det møjsommeligt vedligeholdte raseri i en trist blanding af postfeminisme og politisk korrekthed overskygger de reelle problemer, den virkelige ulighed på for eksempel lønninger? Jeg synes det.

Vent, så feminister gør ikke nok for at bekæmpe ulige lønninger? Eller mener han bare at de kun må fokusere på én ting ad gangen, og at det bare har at være hvad han synes det skal være?

...Det ved jeg ikke hvordan jeg skal svare på. Ved Erik Jensen hvad feminisme er?

Hvad er det, feminismens moderne frontkæmpere vil have – manden ’hen’ til kastreringsmaskinen og tilbage til kommoden i en fremtid, hvor vi alle er ens?

Måske er det det, kønskampen trænger til at få afklaret, inden vi kan komme videre.

Der var det dér "hen" igen. Han er sgu en rigtig spøgefugl!

Jeg tror virkelig den eneste måde man kan komme frem til konklusionen at feminisme handler om at kastrere mænd er ved at spørge alle andre end feminister, hvad feminisme går ud på.

Eller måske bunder det i en modvilje mod at miste alle sine dejlige mandlige fordele, der får Erik Jensen til at tolke "lige muligheder og rettigheder" som "af med pikken!"—og så siger man at feministerne har et kastrationskompleks.

Det er lidt sørgeligt at indlægget her kunne have været undgået hvis Erik Jensen bare havde sat sig ned i en times tid og, you know, læst lidt op på feminismen.

Forresten, Erik, ved du hvem der virkelig hader nosser? Katherine Heigl.

Feministisk tæskehold

Heldigt at hun døde inden hun nåede at blive gammel og grim.

Jeppe Krogsgaard Christensen er musik- og litteraturanmelder. Om det er fordi han er sur over at nogen tillod sig at kritisere ham (det er ham, der skal kritisere andre! Ihhh, har I slet ikke forstået noget?) eller om det er fordi han bare ikke så godt kan lide kvinder, så har han ihvertfald skrevet et indlæg i Berlingske kaldet "Vil feministerne andet end tæske løs?"

Anne Linnet har netop udgivet et album. Det fik en skidt modtagelse. Jeg gav det selv to stjerner; mere var sangene ikke til. Og som det ofte er, når store stjerner udsender små værker, så blev der stille efter udgivelsesdagen. Helt stille. Men er det en kvinde, som har lavet den dårlige plade eller skrevet den dårlige bog, og mænd som har anmeldt den, ja, så varer denne stilhed sjældent længe.

Hvad siger du? Generalisering? Nej da!

Heller ikke i tilfældet Anne Linnet. Her var det Politikens Ditte Giese, der gik i rette med anmelderne, som var både mandschauvinistiske og aldersdiskriminerende, og hun citerede Thomas Treo fra Ekstra Bladet: »Der er dømt Barcardi Breezer-disco og dancepop med rollator, når Linnet stavrer omkring på dansegulvet.«

Onde, helt utilstedelige ord.

Mandfjolset er enig; det er unødigt ondskabsfuldt, det dér (om det er en formildende omstændighed ved jeg ikke, men Thomas Treo kan tilsyneladende heller ikke lide unge mennesker). Måske er Jeppe sympatisk alligevel?

Men er anmeldelsen nu også sigende for alle anmeldelserne af Anne Linnets nye album? Det påstår Ditte Giese, men kan ikke mønstre andre eksempler end, at Anne Linnet et sted er blevet kaldt »Medina senior«, et andet »en aldrende popstjerne« og så min anmeldelse, hvor jeg skriver, at det »sagt i al respekt« er farligt at forsøge sig med musik til diskotekerne, når man ikke selv kommer på dem længere. 

Sagt i al respekt: Jeppe Krogsgaard Christensen er en klaphat (og som Ditte Giese også nævner—er det kun unge mennesker, der kan danse?).

Ganske vist har han ret i, at Ditte Giese kun nævner fire eksempler på anmeldelsen af lige Anne Linnets album, men Giese underbygger jo påstanden med snak om hvordan anmeldelser af mandlige kunstnere ser ud. Et par eksempler fra hendes indlæg:

 Når 81-årige Tom Wolfe udgiver ny bog, fremhæver Politikens Kim Skotte igen og igen mandens virilitet og ungdommelighed i anmeldelsen. Wolfe »pumper litterært Viagra over 700 stive sider« med »stiv prosa og håret tilbage«.

Ved Bob Dylans seneste album, ’Tempest’, skrev Erik Jensen her i avisen: »Som den endnu ældre Leonard Cohen har 71-årige Bob Dylan de senere år modbevist den ofte fremsatte påstand om, at sangskrivere er bedst i ungdommen«.

Hm.

Apropos Anne Linnet, var der ikke noget med at hendes beskrivelser af sit sexliv ikke blev modtaget så pænt (bogen er ikke engang udkommet endnu!)? Og hvordan var det nu med Jørgen Leth og hans skriverier om udnyttelse af fattige unge piger?

For debattører som Ditte Giese handler det nemlig ikke om at tegne et sandfærdigt billede af forholdet mellem mænd og kvinder, men om at dyrke en særlig form for aggressiv feminisme. Og jeg mærker som anmelder af såvel musik som litteratur, hvordan det feministiske tæskehold sidder på spring. Klar til at dreje den kritiske anmeldelse, indtil den bliver et udtryk for mænds nedvurdering af kvinder.

Men... er det ikke en nedvurdering af kvinder, at de ikke duer til noget (eller skal holde sig til en bestemt stilart) så snart de har passeret 40? I det allermindste er det da aldersdiskrimination, og som Giese viser os, gælder den aldersdiskrimination nok mest for kvinder. Nu har jeg ikke nogen doktorgrad i noget som helst, men det virker da ikke bare som "kritiske anmeldelser".

Og aggressiv? Really? Jeg ser tit "de giver os bank"-retorikken brugt om feminister, men de eneste tæsk de uddeler—og det på formidabel vis—er vist de verbale.

Og paradoksalt er det, hvordan de raser over mændenes sproglige overgreb, men gør brug af samme retorik. Ditte Gieses debatindlæg hedder således »Anmeldere ser dellen over de stramme pigejeans, men ikke egen ølvom.«

Well, yeah. Jeg tror lidt det var pointen. Give tilbage af samme skuffe og så videre og så videre.

Og det giver da mening! Mænd kan have lige så meget ølvom de vil, men det er ikke noget der vækker den store opsigt. En ældre herre, der stadig skriver eller spiller musik er nærmest nobel, og er han rigtig god er han viril. Han kan stadig give et ordentligt slag pik hvis det er nødvendigt.
Tillader en kvinde sig at—gys—blive ældre eller—puh—tage lidt på, så er fotograferne der som et søm. Og det betyder åbenbart også dårligere anmeldelser. Nu er hun ikke kneppeværdig længere, så kan vi vist også godt afskrive hende som kunstner.

Forresten Jeppe, var det fire eksempler, Ditte Giese gav? Og det var ikke godt nok? Hvor mange eksempler gav du på din "feministiske tæskehold"-teori? Jeg er ikke så god til det med tal.

Hun har gjort en karriere ud af den slags, og det samme har Leonora Christina Skov, som har skrevet en ringe roman om en latterlig mand. Den anmeldte jeg, og det blev siden til en debat på TV 2. Inden indslaget sagde hun til mig, at hun ikke ville trække feministkortet. Det var jo fair, jeg ikke kunne lide bogen. Men da kameraet kørte lød det: »Er der én ting, man ikke må lave grin med er det mænds seksualitet. Der er en dans om pikken.«

Hun sagde præcis dét, hun havde sagt, hun ville holde sig for god til.

Det er sgu da også for dårligt. Enhver ved at hvis man først begynder at bruge feministdiskurs, så har man tabt diskussionen på forhånd.

Jeg er ikke fan af Leonora Christina Skov, men lad mig lige se om jeg har forstået det rigtigt:

1. Leonora Christina Skov skriver en bog der blandt andet har en kønsvinkel
2. Jeppe Krogsgaard Christensen skriver en anmeldelse med en meget stærk kønsvinkel
3. I debatten om bogen argumenterer Leonora Christina Skov—you guessed it—kønsvinklet

...Jeg er ikke sikker på, jeg ser problemet. Og man må sgu ikke tale om mænds seksualitet på andre måder end "Halleluja! Praise the penis!". Prøv selv at kritisere Jørgen Leth og se hvad der sker.

Og nu vi er ved bøger der latterliggør det ene køn: Hvor var Jeppe Krogsgaard Christensen da 2060 udkom? Eller, det er måske okay når mænd gør det?

Sagen bankes ud af form, turneres, indtil mænd er reduceret til tåber, der kun vurderer kvinder på en knepbarhedsskala.

Jeg er selvfølgelig ikke objektiv, men jeg er rimelig sikker på at det primært er tåber, der kun vurderer kvinder på en knepbarhedsskala, der bliver fremstillet som tåber, der kun vurderer kvinder på en knepbarhedsskala. Ditte Giese skriver for eksempel ikke noget om Jeppe Krogsgaard Christensen—hans navn er ikke engang nævnt.

Det er uværdigt og ukonstruktivt. Men måske er de slet ikke interesserede i at være konstruktive. For handler det ikke mere om at holde fjendebilledet levende og karrieren som mediefeminister kørende? Spørger jeg.

Tja, i betragtning af at næsten hele Jeppe Krogsgaard Christensens indlæg kan kortes ned til "Så tag dog kønsbrillerne af!", så tror jeg fjendebillederne holder sig fint i live helt uden feministernes hjælp.

Men jeg er også bare endnu en kvindehader.

You've got that right.

Lennart Alene i Verden

Alle andre end Lennart Kiil.

Lennart Kiil var d. 23. oktober på tur til Folketinget for at repræsentere tænketanken MANFO i et ekspertmøde om øremærket barsel. Hvad lærte han af den oplevelse? Ikke så meget, ser det ud til. Andet end at alle de andre er dumme. Se selv:

Jeg ankom til Folketinget et kvarter før mødestart og mente egentligt, jeg var i god tid. Men alle de andre eksperter sad allerede på pinden - som små dukse der næsten ikke kunne vente på chancen for at blive hørt af lærerne.

Ha! Sikke en flok fedterøve! Møder tidligt og alt muligt.

Jeg havde fået anvist en lille plads helt ude på hjørnet af det lange ekspertpanel. Det virkede som om min tilstedeværelse var en slags eftertanke. Man skulle jo have begge sider repræsenteret. Trods alt.

Det er sgu også uretfærdigt, ikke? Faste pladser har aldrig været sjovt. Man ender altid med at sidde for tæt på tavlen, så læreren opdager det, hvis man dovner.

Nå, mødet gik i gang.

Det kom til at foregå på den måde, at hver ekspert fik små ti minutter til at fremlægge et synspunkt om øremærket barsel. Seancen startede med to kvindelige professorer. [...] De gav sig i kast med et passioneret forsvar for øremærket barsel.

Og Lennart Kiil har en god grund til at brokke sig:

Her gik jeg og troede, at forskerne skulle beskrive verden, som den er, og allerhøjest forsøge sig med forudsigelser af typen, hvis vi gør a, så sker b. Men aldrig med udsagn af typen b er godt eller b er skidt. Det må være andres opgave at vurdere. Forskeren kan godt have en holdning til dette som privatperson, men så snart forskeren går fra at være deskriptiv til at være normativ, træder forkseren ud af ekspertrollen og ind i en politisk rolle.

Hvad bilder de sig i grunden ind? At komme her og tro at bare fordi de har udført noget forskning, så må de gerne takke ja til en invitation til at give deres subjektive vurdering af et emne baseret på selvsamme forskning? Næ, lad videnskabsjournalisterne om det.

Jeg er bange for, at de fleste af de tilstedeværende politikere (altså dem der officielt får betaling for at mene noget politisk) var ganske uden forståelse for det problematiske i springet fra forsker til agitator. De opdagede det slet ikke.

Når Lennart Kiil skriver at politikerne officielt får penge for at mene noget politisk, så mener han naturligvis at de inviterede eksperter også bliver betalt for at have politiske meninger. Ikke Lennart selv, selvfølgelig. Han er en ensom modstandskriger der helt alene og uden hjælp fra andre vandrer gennem feminismens golde ørken.
Jeg er bange for, at de fleste af de tilstedeværende politikere (altså dem der officielt får betaling for at mene noget politisk) var ganske uden forståelse for det problematiske i springet fra forsker til agitator. De opdagede det slet ikke.

De på mødet repræsenterede forskere var kort sagt meget passionerede og vekslede mellem en rolle som eksperter og privatpersoner med politiske holdninger.

Alle der mener, at en ekspert egentlig bare er en privatperson der ved meget, lyver.

Men de er naturligvis også nødt til at være passionerede. Når man står og argumenterer for noget alle ved er forkert er man nødt til at appellere til følelser frem for logik. Lennart Kiil var i modsætning til de andre eksperter stoisk og stolt, da han fremførte sine argumenter—som det bør gøres.

De var meget lidenskabeligt optaget af emnet og mente nærmest at kunne føre videnskabeligt bevis for at øremærket barsel simpelthen var en god ting.

Nej, det kan da godt være at de ikke sagde at de kunne bevise det gode ved øremærket barsel videnskabeligt, men de tænkte det garanteret! Pff, bare fordi forskningen peger i den retning...

Nå, der var trods alt ikke kun kvinder til stede. Heldigvis.

Der var også to mandlige forskere med. Den ene fra et hospital, den anden fra et universitet. De var begge fortalere for øremærket barsel. Det var den kvindelige repræsentant for fagforeningerne også. Ikke spor overraskende. Der var virkelig lagt op til, at politikerne kunne få underbygget den opfattelse de på forhånd havde og føle sig legitimerede i det planlagte overgreb på privatlivets fred.

Se, nu ville nogle læsere måske kalde Lennart Kiil paranoid. Han skrev jo trods alt, at feminisme kun defineres som "lige værd og lige rettigheder" fordi ordbøgerne er skrevet af feminister, så det ville være nærliggende. Vi ved heldigvis bedre, ikke?

Godt, to kvindelige forskere, to mandlige forskere og en kvindelig repræsentant for fagforeningerne. Det giver fem dumme eksperter. Hvem er nummer seks?

Jeg havde højere håb til repræsentanten for dansk erhvervsliv. Inden det blev hans tur, havde jeg i min tale nævnt, at øremærket barsel ville ramme det private erhvervsliv hårdt økonomisk. Det samme gav han udtryk for i sin egen udlægning. Men det fik ham ikke til at gå imod øremærket barsel.

[...H]vis regeringen ville sende nogle af de mange, mange penge, det private her i landet finansierer verdens største offentlige sektor med, tilbage til det private, ville man gerne være med til at støtte op om en ordning, der rammer familiens selvbestemmelse. Meget lærerigt. Og meget tankevækkende for alle dem, der som undertegnede, har brugt tid på at forsvare virksomheders ret til selv at sammensætte deres ledelse.

Ja, hvem fanden tror de, de er? Nu har Lennart vandret længe i femi-ørkenen for at forsvare erhvervslivet, og så vil de ikke engang have MANFOs hjælp!

De er fandeme så dumme alle sammen. Godt vi har Lennart—nu skal vi høre, hvad han havde at sige.

Befolkningens repræsentant

Da det bliv min tur til at give oplæg, startede jeg med at takke:

“Jeg er glad for at være her i dag. Det er meget interessant med egne øjne at kunne bevidne, hvordan eksperter og forskere virker til at legitimere politikernes fortsatte invasion af privatsfæren. Jeg takker for muligheden for denne indsigt.”

“Jeg har ikke så stor en organisation i ryggen som de andre tilstedeværende, men til gengæld deler omkring 60 procent af befolkningen min holdning til øremærket barsel. Uanset hvordan man vender og drejer det, forbliver øremærket barsel formynderi!”

(Her gik der et lille gys gennem ekspertpanelet - havde de vitterligt ikke overvejet den tanke, at de var med til at legitimere formynderi? De ser nok ikke sig selv som formynderi. Det er altid nogle andre, der er formyndere.)

Og så begyndte Lennart sin tale. Det må have været en nervepirrende oplevelse—at stå der som en fornuftens stemme midt i en feministisk højborg.

Øremærket barsel er formynderi for borgernes egne penge. For essensen i idéen om Øremærket Barsel er, at kun de, der indretter sig som politikerne ønsker og fordeler barslen på den politisk korrekte måde, får andel i den øremærkede del barslen. De, der ikke gør, som der bliver sagt, bliver afskåret. Men dem, der vælger at fordele barslen på en anden måde end politikerne ønsker, har jo i lige så høj grad været med til at betale for ordningen som de familier, der underkaster sig ordningen uden selvstændig tanke.

Tænk selv! Bekæmp tankepolitiet ved at sende konen hjem!

At barsel skal udbetales på betingelse af, at familier lever i komplet overensstemmelse med politikernes modeluner (som lige nu åbenbart er absolut kønsneutralitet) er en totalitær idé; alle skal gøre det samme. 

I steder bør barslen naturligvis følge det enkelte barn, og så kan hver enkelt familie fordele den mellem mor og far, som det nu engang passer bedst ind i deres unikke dagligdag. Alle familier er nemlig forskellige og har forskellige behov og betingelser. Derfor nytter det ikke noget, at politikerne fra centralt hold går ind og fastlægger en bestemt fordeling af barsel og gør denne til krav for udbetaling. Denne “gør som vi siger, eller I får ikke nogen af jeres skatteyderkroner tilbage”-mentalitet hører ikke hjemme i et frit samfund.

Er det ikke lidt sådan et moderne samfund virker? Tag nu SU. Hvis du vil sidde på din sofa og se porno hele dagen er det i orden, men det sker for egen regning. Hvis du vil have nogle af de lækre, lækre penge, så er du nødt til at tage en uddannelse.

Generelt er det jo sådan det fungerer her i Danmark. Hvis staten blandede sig fuldstændig uden om det hele ville folk have langt mindre frihed end de har i dag. Hvorfor er lige præcis barsel det punkt, man måler frihed på? Man får en fornemmelse af at kønsperspektivet betyder mere end friheden, ikke?

Og Grundloven søger da også at beskytte borgerne mod et sådant eklatant magtmisbrug fra politkernes side.

Kære Lennart. Vil du ikke være sød at fortælle hvilken del af Grundloven du taler om? Jeg er forvirret.

Familien bør være en politikfri zone. Åbner vi først for, at politikere kan begynde at detailregulere familielivet, er der ingen grænser for hvad politikerne kan blande sig i. Tager fader nu opvasken halvdelen af gangene? Husker moder, at det er hende, der skal lappe cykler og slå græs mindst 40 procent af tiden?

Hvor er du fjollet, Lennart. Kvinder kan da ikke finde ud af at slå græs eller lappe cykler ♥

Er jeg den eneste der har lagt mærke til at hver gang nogen siger noget i retning af "hvad bliver det næste?", så følger de op med noget som overhovedet ikke bliver det næste?

Ingen ønsker, at politikerne skal blande sig i disse ting. Ingen ønsker, at politikerne skal blande sig i yngelpleje. Det er kun politikerne selv (der får mere magt), bureaukraterne (der får mere arbejde) og en flok nidkære ideologier, der kalder sig progressive og feminister (for hvem politikerne nu agerer indpiskere), der ønsker disse ting. Befolkningen er faktisk imod. Husk lige på det!

Sundhedsmyndigheder og eksperter over hele verden anbefaler, at barnet de første seks til 12 måneder får modermælk. Ingen ønsker at tvinge alle familier til at efterkomme disse anbefalinger, men muligheden skal i det mindste foreligge.

Men okay, det er kun de første seks måneder det er nødvendigt. Derefter kan barnet sådan set godt leve af, you know, al mulig anden mad.

Tvinger man manden hjem på barsel og kvinder ud på arbejdsmarkedet, forsvinder denne valgmulighed for dem, som ellers ønsker at benytte sig af den. Dertil vil en del familier ganske enkelt fravælge barsel, hvis de kun kan få den under betingelse af, at den bliver fordelt på en bestemt måde. Dermed vil en lov om øremærket barsel give nogle børn en dårligere start på livet end andre.

 Så folk der vælger barsel fra nu er intet problem? Jeg forstår det ikke.

Økonomisk vil øremærket barsel være en dårlig forretning. En øremærkning vil koste familier en del penge, da den mest veltjenende part fremover måske vil blive hjemme for at opfylde kravene for udbetaling af barsel. Derudover er det samfundsøkonomisk ineffektivt, at den mest veltjenende part vil passe børn fremfor at passe sit arbejde. Ønsker politikerne virkelig at gøre den danske økonomi endnu dårligere end den er i forvejen - ønsker man virkelig fra politisk hold at forlænge krisen med måneder eller år?

Hvad siger du, kære læser? Tjener mænd gennemsnitligt mere end kvinder? Hvordan kan det være? Nåh, fordi barselsfordelingen er skæv! Hvorfor er den det? Nåh, fordi mænd tjener mere end kvinder? Hvordan kan det... Hm.

Respekt for familiens selvbestemmelse og privatlivets fred er hjørnesten i det liberale demokrati og i øvrigt i enhver succesfuld nyere civilisation. Jeg vil anmode polititikerne om at tænke sig grundigt om, inden de bulldozer sig vej ind i samfundets privatsfære. Uanset hvor gode jeres intentioner er, kære politikere, har I intet begreb om hvilken skade en sådan skødesløs omgang med samfundets grundenheder medfører.

Hvor har du ret, Lennart. Alle de andre til mødet var bare herredumme :(

Lennart slutter sit referat af:

Af syv inviterede eksperter var kun een imod. Det var mig. En enkelt var skeptisk, men kunne overtales hvis der fulgte økonomisk kompensation til hans egen interessegruppe med - altså ingen principielle indvendinger fra den side. Det var virkelig et tankevækkende møde.

Og Mandfjolset slutter sit indlæg af:

Klik for at forstørre.

Det kom til at foregå på den måde, at hver ekspert fik små ti minutter til at fremlægge et synspunkt om øremærket barsel. Seancen startede med to kvindelige professorer. Så vidt jeg husker, var begge fra et af de jyske universiteter. De gav sig i kast med et passioneret forsvar for øremærket barsel.Det kom til at foregå på den måde, at hver ekspert fik små ti minutter til at fremlægge et synspunkt om øremærket barsel. Seancen startede med to kvindelige professorer. Så vidt jeg husker, var begge fra et af de jyske universiteter. De gav sig i kast med et passioneret forsvar for øremærket barsel.

Jeg havde fået anvist en lille plads helt ude på hjørnet af det lange ekspertpanel. Det virkede som om min tilstedeværelse var en slags eftertanke. Man skulle jo have begge sider repræsenteret. Trods alt. Nå, mødet gik i gang.

Jeg havde fået anvist en lille plads helt ude på hjørnet af det lange ekspertpanel. Det virkede som om min tilstedeværelse var en slags eftertanke. Man skulle jo have begge sider repræsenteret. Trods alt. Nå, mødet gik i gang.

Bør man date en 3-årig?

Denne kvinde trænger tydeligvis til en mand,
der kan sætte nogle grænser for hende.

Nej, du skal ikke dukke op foran den lokale børnehave og spørge om der er nogen der vil komme sammen. Det er en stensikker måde at blive anholdt på. Så hvad er den næstbedste løsning?

En kvinde! I hvert fald hvis man spørger Thomas V. S. Gyldborg, en af MANFOs faste skribenter. Se bare her (og læg mærke til at artiklen ikke bærer nogen disclaimer. Mandfjols elsker når man kan få at vide hvad MANFO rent faktisk mener):

Hvad mener jeg så med det? Ja i bund og grund mener jeg, at en kvinde i et forhold er som et 3-årigt barn. Jeg mener det af flg. grunde (og her skal man læse at den 3-årige gør det overfor forældrene og kvinden overfor sin kæreste).

En ganske præcis sammenligning, ikke? Forældrene skal styre deres 3-årige og tage sig af alle deres behov—det samme skal mænd med kvinder. Lad os høre hvad 3-årige og dermed kvinder gør:

De søger grænser, da de finder tryghed i at nogen siger fra over for dem. De føler sig hørt og elsket, når grænsen er sat.

De bliver frustrerede, når den føromtalte grænse ikke bliver sat, og bliver besværlige og urimelige, når de ikke føler sig elsket og hørt. Når de har denne følelse er de umulige at komme i kontakt og ræsonere med.

Nu kunne man selvfølgelig sige at kvinder generelt er voksne mennesker der er i stand til at tænke selvstændigt uden at have nogen til at sætte grænser for dem fordi, you know, deres hjerner er fuldt udviklede i modsætning til en 3-årigs. Men det ved vi god  ikke passer, ikke Skrævling?

Skrævlingen er enig.

Og så er det sgu da også urimeligt at man gerne vil føle sig elsket eller hørt i et forhold.

Apropos at elske...

De manipulerer én ved at nægte. Kvinden kan finde på at nægte en sex for at få sin vilje, hvor den 3-årige ofte vil nægte at spise eller tage tøj på og des lignende.

Kvinden kan finde på at nægte en sex for at få sin vilje, hvor den 3-årige ofte vil nægte at spise eller tage tøj på og des lignende.

Kvinden kan finde på at nægte en sex for at få sin vilje

KVINDEN KAN FINDE PÅ AT NÆGTE SEX FOR AT FÅ SIN VILJE

Fy for helvede. Gud forbyde at en kvinde selv bestemmer hvornår hun vil have sex. Hvad fanden bilder kællingerne sig ind?

...Mandfjols skal lige finde et eller andet at brække sig i.

Man skal sande at disse problemer skal tackles ens. Man skal sætte grænsen når man mener det er nødvendigt, men man skal til gengæld også give noget snor, når man har overskuddet til det. De glade af dette og mere hengivne. Det er vigtigt ikke at lade frustrationen tage over og give op og lade dem få deres vilje. Reaktionen bliver forskellig, men grunden er den samme.

Er det kvinder eller hunde vi taler om nu? Jeg bliver lidt i tvivl.

Hvis du giver en 3-årig fuldstændig frie rammer til alt, vil den 3-årige blive forvirret og ikke rigtig finde noget specifikt at give sig til; Barnet vil flakke mellem det ene og andet. Det ser vi også hos kvinder, hvor det store tag selv bord er blevet skabt for dem, hvilket har gjort dem konfuse og rodløse.

Det har vi vist allerede talt om.

Forestil dig en 3-årig får fuldstændig frie tøjler og bestemmer, hvad der skal spises, hvad der skal ses i tv, hvilket tøj man skal have på osv. Man vil leve af slik, se børnetime non-stop og gå i teletubbies trøje. Barnet vil miste respekten for en og sidenhen også for sig selv, fordi de ikke magter opgaven.

En treårig ved ikke at det er en dårlig idé at spise slik til alle måltider eller se Ramasjang 24/7. Det er en del af at vokse op at lære den slags. Det har man forældre til. En kvinde er et voksent menneske der er i stand til at træffe sine egne valg (hvilket også kan inkludere at gå i Teletubbies-tøj eller spise masser af slik hvis man vil).

Der kommer også store problemer, hvis man lader kvinden få alt magten, da hun mister al respekt for dig som kæreste/mand, og det fører til et selvhad over ikke at lykkes med alle de test, hun har sat op for at teste grænser. Du bliver som mand til en dørmåtte, og ender med at blive hanrej.

Hvad siger du, Skrævling? Er ens forhold til sin kæreste ikke en konstant magtkamp? Well spank my ass and call me Jette Hansen, det kommer som en overraskelse for både Thomas og mig.

Forresten, lyder "sæt grænser for din dame, ellers boller hun udenom" ikke lidt som noget man ville høre fra en med et par hustruvoldsdomme?

Jeg tror lige vi skal have noget på det rene. Selvfølgelig skal der være grænser i et forhold. Jeg er personligt virkelig ikke glad for at blive kildet, så det hører under mine grænser. Men hvis man begynder at sætte grænser for hvad et andet voksent menneske som man påstår man holder af må foretage sig når det ikke involverer en selv, så er man på vej ud i uhyggeligt territorie.

Måske gælder det der "liberalisme" kun for mænd?

Mænd er desværre blevet indoktrinerede igennem de sidste 40 år til ikke at sætte grænser for kvinder,

Hahahaha

hvilket har ført til at både kvinder og mænd er blevet mere ulykkelige som derved fører til flere forliste forhold. Jeg har hørt fra mange mænd, at det andet langvarige forhold altid er det bedste, fordi vi som mænd lærer af fejlen ved det første.

Nej, hvad siger du, lærer man af sine fejltagelser?

Bemærk, at jeg i ovenstående ikke siger, at man som mand skal bestemme over ens kæreste, men man skal bestemme over sig selv.

Lad os lige se på hovedpunkterne igen:

• Forholdet mellem en kvinde og hendes kæreste svarer til forholdet mellem et 3-årigt barn og dets forældre.
• Kvinder får det bedre, hvis man sætter grænser for dem.
• Hvis man ikke sætter grænser kan kvinder finde på at nægte sex!
• Når man har overskuddet til det skal man give sin kæreste noget mere snor.
• Overladt til sig selv vil en kvinde gå helt i hundene.
• Sætter man ikke grænser for sin kæreste vil hun være utro.

Er jeg den eneste der er lidt skræmt af at en officiel MANFO-skribent tydeligvis ikke engang ser kvinder som selvstændige voksne mennesker?

Man skal sørge for at bevare sig selv og sin selvrespekt. Gør man ikke det, mister man også sin kone. Det kan faktisk godt lade sig gøre, at gøre det første forhold til det bedste.

Enten har Thomas Gyldborg brug for kraftigt at revidere sit kvindesyn, eller også dater han rent faktisk kvinder der er mentalt på niveau med treårige, og i så fald bør han virkelig holde sig for sig selv.

Ligestilling? Hvorfor nu det?

Lennart Kiil (og noget om Mikael Simpson på den anden side).

Mandfjols galopperede ned i kiosken da han hørte at tænketanken MANFO var i Jyllands-Posten. Det måtte jeg læse! Hvilke skøre tricks havde Lennart Kiil nu fundet på?

Ikke så mange, as it turns out. Jyllands-Posten kører et segment der hedder "Hvorfor nu det?", og interviewet med Lennart Kiil ligger tilsyneladende ikke online.

Så her får I det, komplet med kommentarspor fra undertegnede. Som altid er den MANFO vi ser i mainstream-medierne en noget anden størrelse end den vi selv kan se på sitet:

Kønskamp for mænd 

Stifteren af Manfo.dk, Lennart Kiil, vil afskaffe statsfeminisme og fjerne støtten til Kvinfo. 

Christian Munk Jensen 

christian.m.jensen@jp.dk

Hvorfor hulen er der brug for en hjemmeside som Manfo? 

»Jeg mener, at der skal noget balance i den diskussion om køn, der fylder så meget i vores samfund, og det har der ikke været indtil for nyligt.«

Det har Lennart Kiil sådan set ret i. Vi begyndte først rigtig at tænke over kvinders forhold for omkring 100 år siden. Al den snak om køn er ret ny, må man sige.

»Kvinfo har en dagsorden, og den vil vi gerne gå ind og stille spørgsmålstegn ved, og vise en anden side af sagen.«

Godt så! Lad os se på hvad tænketanken MANFO har skrevet af kritikpunkter om KVINFO gennem tiden (jeg har valgt at holde mig til ting, jeg har skrevet om her på Mandfjols. Bare så man ser en anden side af sagen, du ved):

• De mener, at drenge på ingen måde har brug for maskuline forbilleder.
• De spreder perversiteter ved at foreslå—gulp—at flere fædre burde danse med deres sønner.
• De mener at den typiske mand er en stor, fed homobøsse.
• De sidestiller MANFO med Anders Breivik!!!
• De støtter de kønsroller, feminismen er imod! Eller noget.
• De kalder alle mænd for voldelige svin.
• De er for mænd hvad KKK er for sorte.

Så, you know, godt at få et nuanceret syn på KVINFOs gøren og laden.

Hvordan er balancen nu?

»Hele debatten om køn fylder meget i medierne og har gjort det er stykke tid. Man kan sige, at Kvinfo måske ikke er så stort, men der er alligevel mange af de eksperter, som indtil videre er kommet til orde i debatten, der har været af en relativ snæver ideologisk overbevisning. De tager udgangspunkt i en situation, som jeg ikke findes i samfundet længere, altså et feministisk syn på køn.«

...Sagde Lennart Kiil lige at feminismen ikke findes i samfundet længere?

Feminism is over, people! Bare gå hjem med jer.

Handler det i virkeligheden om at få en undskyldning for at være mandschauvinistisk?

»Jeg tror ikke, folk har brug for en legitimering, hvis de har lyst til at være det.«

Sandt nok. Mandschauvinismen lever i bedste velgående.

»Mit eget synspunkt er, at kønnene er ligeværdige, men ikke ens. Jeg går op imod den ensliggørelse, jeg mener, ligger bag megen feminisme i dag, som knægter, at der er nogle kønsforskelle, og siger, at kønsroller kun er dårlige, og de begrænser os.«

Hattrick! Det er tredje Mandfjols-indlæg i træk, hvor der tales om "ligeværd frem for ligestilling".

Jeg ved ikke hvordan kønsroller af natur kan være andet end begrænsende, men jeg tror Lennart Kiil og  Jacob Vindbjerg Nissen kunne blive rigtig gode venner.

Og behøver jeg nævne tænketanken MANFOs (noget kortlivede, skal det siges) "Wise Words and Wonderful Women"-tiltag der blev til på sidens halvårsdag? Hvis du tror det involverede nye billeder af letpåklædte kvinder hver dag, så har du helt ret.

Nu er der blevet kæmpet for ligestilling i Danmark siden 1970'erne. Skal det bare ryddes af bordet?

»Det vil jeg ikke blande mig i.«

...Er du sikker?

»For mig handler det om at gå imod en statsfeminisme, der forsøger at gennemtvinge nogle ting med magt, f.eks. kvoter eller at bestemme, hvordan barslen skal se ud i det private. Det er en aktivistisk politik, der breder sig ud fra Christiansborg og ud over det private. Hvordan folk så vil indrette sig, om de vil tilbage til 1950'er-stil, det må de selv om derhjemme. Det vil jeg ikke blande mig i.«

Hvad er den her statsfeminisme, du taler om?

 »Det at man fra statens side går ind og gennemfører en ideologi om lighed og enshed«

En ideologi om lighed? How terrible!

»og bruger staten som værktøj til at gennemføre en feministisk dagsorden, der går ud på, at der f.eks. skal være minimum 40 pct. kvinder i ledelser og bestyrelser. Et andet område kunne være øremærket barsel, hvor man mener, at kvinderne kommer bagud på arbejdsmarkedet i forhold til mænd pga. barslen. Så bruger man staten til at sige, at hvis I ikke bruger staten på den måde, så vi finder rigtig, så må i vinke farvel til en del af den, fordi barslen skal fordeles på en feministisk korrekt måde.«

Nårh, Lennart taler om de kvindekvoter som ligestillingministeren takkede nej til og den øremærkede barsel der blev sat på standby på ubestemt tid?

Hold fast hvor holder regeringen bare landet fanget i et feministisk jerngreb! KVINFO må være en underafdeling af ligestillingsministeriet eller noget.

Nu har vi en regering, hvor alle tre formænd er kvinder. Skulle man have en kvote, hvor mindst én af dem var mand?

»Nej, det synes jeg absolut ikke. Tværtimod viser det meget godt, at kvinderne godt kan selv, der er ikke nogen kvoter bag dette, og det er for mig at se fint nok. Der behøver ikke være nogen mænd der, hvis folk har sat regeringen sammen på den måde, og man er blevet enige om det internt.«

Kan I huske dengang Barack Obama blev USAs præsident og beviste at racisme ikke holder sorte tilbage?

Heller ikke mig.

På jeres hjemmeside er der en sektion, der hedder "brok". Er det i virkeligheden ikke bare det Manfo.dk er?

»Jeg har lavet den sektion så andre end mig også kan komme til orde, og måske brokke sig over nogle ting, der irriterer dem, nogle småting i hverdagen. Vi har også en mere alvorlig dagsorden, som vi kører sideløbende.«

Modsat Brok og Videoer har Artikler-kategorien ikke en disclaimer, hvori der står at indholdet ikke nødvendigvis repræsenterer MANFOs holdninger. Her er et par af artiklerne fra denne mere alvorlige kategori:

"Hvorfor ligestilling er et tomt ord"—om hvordan kvinder i bund og grund er grådige gold diggers.

"Ligeløn og hvorfor det er ok den ikke er lige"—om at ulige løn er en nødvendighed, for hvem skulle ellers passe børnene?

"Ligestilling og arbejdsfordeling i hjemmet"—om at 75 procent af kvinders husarbejde er komplet unødvendigt.

"Måske bør gravide kunne fyres?"—om, ja, gæt selv.

"En sejr for ligestillingen?"—om at vi slet ikke behøver en ligestillingsminister i Danmark, for vi har allerede ligestilling!

Og, inden den blev flyttet til Brok (den blev oprindeligt placeret i Artikler, og MANFO linkede til den på Facebook som der normalt kun gøres med artikler), "Der hersker en stor diskrimination i Danmark"—om hvordan kvinder skal sænke deres standarder når nu vi mænd er så storsindede at gå ud med selv de tykke af dem!

MANFOs alvorlige dagsorden ♥

Sidste spørgsmål!

Hvornår bliver Manfo overflødigt?

»Min personlige ambition er, at Kvinfo mister sin statsstøtte i år 2015, som er 100-året for kvinders valgret og stemmeret på nationalt plan. Og når Kvinfo ikke længere får nogen offentlig støtte, så nedlægger jeg Manfo«

Noget af en gave at give kvinder, ikke? "Tillykke med de 100 års stemmeret! Her, vi fratager lige en af de få organisationer, der taler jeres sag, alle dens penge. Hip-hip-hurraaaa!"

Selv Skrævlingen er med til at fejre det!