AFSLØRING: Ligestillingsministeriet er for ligestilling!

Sikke noget transbøsseri.

MANFO har fået en ny skribent. Han hedder Jesper Kristensen, og han viser os, som vi har set før, at der er en vis korrelation mellem at kalde sig "manderettighedsaktivist" og at være "en kæmpe nar". Lad os springe ud i det:

Der kører i tiden en tydelig feministisk kampagne for at indføre kønsneutralitet i de offentlige daginstitutioner, og nu kan man læse om, hvordan en dansk børnebog til de 5-årige har skabt furore i Baltikum, nærmere bestemt i Letland, som ikke vil have noget af denne skadelige feminisme. Bogen er skrevet af Louise Windfeldt og hedder “Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida”.

Det sidste link dér fører til en PDF-udgave af "Den dag da Rikke var Rasmus", og jeg kan kraftigt anbefale at man lige bruger fem minutter på at læse den, for den er sgu sød nok ♥

Det synes Jesper Kristensen godt nok ikke.

I artiklen ligger det i luften, at det hele bare er en misforståelse og overreaktion fra en flok neanderthalere i Letland. Jeg var selv lige ved at falde for den smøre. for det kunne da godt være, at bogen bare var en spas forvekslingskomedie og at letterne læste bogen som Fanden læser Bibelen.

Men de taler mod bedre vidende. 

Godt så. Hvis du har læst PDF-filen, så ved du at "Den dag da Rikke var Rasmus" i bund og grund handler om hvordan Rikke en dag vågner og bliver behandlet som en dreng og oplever, at det er sjovt at lege med drengene, men at det altså er bedst når drenge og piger leger sammen.

Fra artiklen, Jesper Kristensen nævner:

Børnebogen bliver af konservative og nationalistiske kræfter i bl.a. Letland beskyldt for at vende op og ned på de traditionelle kønsbegreber og ligefrem fremme homoseksualitet eller transseksualitet.

Ja, det er sgu nok letterne der har fat i den lange ende. Hvad synes Jesper om den?

Bogen er blevet skrevet for at rode med de traditionelle kønsroller, og det sker tydeligt efter feministisk model.

GISP

Så vi har endnu en sag, hvor de sociale ingeniører plejer usømmelig omgang med sandheden. For som altid forsøger de at skjule deres rigtige intentioner og håber at ingen kigger det efter i sømmene (hvilket ingen journalister på nettet øjensynligt har).

For bogen er ikke udkommet i et vakuum:

“Inspirationsguiden er udformet til pædagoger med henblik på at få skabt debat blandt pædagoger og børn om kønsroller.

Der er også blevet skrevet en børnebog med fokus på børn og voksnes forventninger til piger og drenge, som kan bruges af pædagoger til at sætte en dialog i gang med børnene.”

That's right, people. Ligestillingsministeriet prøver så desperat at skjule deres indblanding at de ikke alene har skrevet om det på den selvsamme side, man kan downloade bogen fra,

Klik for at forstørre.

De skriver det kraftedme også i selve bogen—det sidste sted nogen ville lede!

Klik for at forstørre.

Det er fandeme afslørende journalistik i verdensklasse, det hér!

Hvad har Jesper ellers fundet ud af? Jo, bogens forfatter stemmer mod venstre! Det sender ham ud i en småparanoid tankefølge:

Det, den kommunistiske teori sagde, var at børnene burde fjernes fra deres forældre til fordel for offentlig opdragelse, og så kunne både mænd og kvinder begi sig ud i egentlige produktive erhverv og tjene BNP. Når børnepasning her bliver produktivt, er det utvivlsomt fordi den kommunistiske stat anså det som et aktiv, at man her kunne indoktrinere børnene til at blive gode, socialistiske borgere.

Det man må spørge sig selv, er om balterne ikke er omtrent 100 gange så kloge på dette end vi laurbærhvilende danskere? Balterne har trods alt levet under netop kommunismen, og de har derfor naturligt følsommme sensorer og kan læse faresignalerne i tide.

Okay, Jesper Kristensen er altså enig med de lettiske kritikere (som, omend Jesper Kristensen får det til at lyde sådan, nok ikke udgør en særlig stor del af Letlands befolkning).

Hvad sagde de egentlig, som Jesper fandt så klogt?

Natalija Magazeina fra organisationen Den Moralske Revolution siger til Baltic News Service, at bogen forvirrer børns kønsbegreber. På baggrund af debatter på sociale medier og rundspørger siger hun, at mange forældre er »rystede over, at sådanne bøger nu kan blive læst i børnehaver«.

»Samfundet har brug for piger, der erkender deres femininitet og skønhed og forstår, hvad det vil sige at være kvinde og mor. Samtidig skal drenge udvikle deres maskulinitet, ansvar for familie og mod til at forsvare deres stat,« lyder det fra Natalija Magazeina, der ser den danske bog som udtryk for, at »det slet ikke handler om lighed mellem kønnene mere, men om kønsforandring«.

Det lyder sgu da også ganske fornuftigt. Store stærke maskuline drenge, der kan forsvare staten og små, søde feminine piger, der kan passe børn.

Måske ville MANFO have mere succes i Letland?

I Danmark går det efter drejebogen, da skilsmisseraterne er skudt op gennem loftet og flere og flere børn må gå uden støtten fra begge biologiske forældre. Dette kan vise sig at være katastrofalt, for som familieeksperten Urie Bronfenbrenner udtaler (citeret i Kate O’Beirnes “Women Who Make the World Worse”:

“Controlling for factors such as low income, children growing up in father-absent households are at a greater risk for experiencing a variety of behaviroal and educational problems, including extremes of hyperactivity and withdrawal, lack of attentiveness in the classroom, difficulty in deferring gratification, impaired academic achievement, shcool misbehavior, absenteeism, dropping out, involvement in socially alienated peer groups; and the so-called ‘teen-age syndrom’ om behaviors that tend to hang together – smoking, drinking, early and frequent sexual experiences, and in the more extreme cases, drugs, suicide, vandalism, violence and criminal acts.”

Vi læste noget lignende på MANFO for nylig.

Så vidt jeg har forstået det er der ikke megen data om familier med en fraværende mor. Om det her passer eller ej skal jeg ikke kunne sige, men her er et helt craaazy bud på, hvorfor det ser sådan her ud: Det er pissesvært alene at være ansvarlig for at tjene penge og samtidig opdrage sit barn.

Men det er en helt anden snak (forresten googlede jeg lige "women who make the world worse", og et af de første resultater var det her. Jeg ved ikke om det siger noget om bogen, jeg syntes bare det var meget skægt).

Denne mande- og børnefjendske femi-politik er særlig udbredt her i landet:

Danske regeringer har siden 70’erne støttet netop den udvikling ved at belønne især kvindelige ægtefæller, når de søger skilsmisse. En politik, der kun har virket fornuftig, når man antager det feministiske synspunkt, at mænd er ondskaben selv og at kvinder er fanget i undertrykkende ægteskaber.

Hvad siger I, kære læsere? Står der slet ikke noget om at mænd er onde eller at ægteskaber per definition er undertrykkende i det interview med Johanne Schmidt-Nielsen, Jesper henviser til? Og repræsenterer Johanne Schmidt-Nielsen ikke feminismen? Jamen, jamen, det er jo MANFO, det her! De lyver altså ikke.

Endelig er al den ideologi med “kønsneutralitet” fis i en hornlygte, som er prøvet før og fundet for let. Det ville de røde, feministiske ideologer vide, hvis de havde blot en smule akademisk ballast uden for de såkaldte kvindestudier.

Lad mig gætte: Du taler om de jødiske kibbutzer.

Det mest konsekvente forsøg skete i de socialistiske kibbutzer,

Du taler om de jødiske kibbutzer! Hurra!

hvor drenge, pige, mænd og kvinder blev tvangsfordelt, så der vitterligt var den resultatlighed, som feministerne kæmper så hårdt for. Selv “seksuelt” så man stort på det hele og insisterede på at der kun var fællesbad. Da forskerne år senere besøgte denne “succeshistorie”, viste det sig, at stort set alle traditionelle kønsmønstre var genetableret, og trods et meget hårdt pres så gjorde især pigerne oprør mod fællesbadene, da de kom i puberteten, udviklede blufærdighed og gerne ville have noget privatliv (formentlig især den tid på måneden, hvor det nok ikke er så hipt med tanken om at stå og bløde i fællesbadet sammen med drengene).

Eksperimenter som kibbutzernes må nødvendigvis fejle, og det fejler i sin enkelthed fordi mænd og kvinder fra naturens side har forskellige interesser og talenter, og overladt til sig selv, så finder de selv hen i deres i grunden ret skarpt adskilte verdener. D viser sig såmænd også at være rationelt, da der kommer meget mere ud af det rent økonomisk.

Nåja, det økonomiske aspekt er naturligvis vigtigt. Det er trods alt MANFO.

Vil man læse mere om kibbutzerne, så har Jesper Kristensen bragt et længere citat herfra. Jeg anbefaler at man læser det, og eventuelt at man også læser Judith Buber Agassis "Kibbutz and Sex Roles". Det bliver hurtigt tydeligt, at det ikke er så enkelt som Jesper Kristensen vil have det til at se ud.

Kåre Fog (det er ham der mener at man er dum og fej hvis man respekterer et nej—pigebarnet mener jo nok "tag mig, dit handyr" alligevel) nævnte også kibbutzerne i sin bog, med nogenlunde samme konklusion som Jesper:

Kristensen må naturligvis rette mig hvis jeg tager fejl, men hans pointe med kibbutz-eksemplet ser ud til at være, at det kan være ligemeget at give kvinder de samme muligheder som mænd, for de bruger dem sgu ikke alligevel.

Liberalisme ♥

Vi nærmer os vejs ende, men Jesper er ikke helt færdig. Han skal også lige tale lidt om Manu Sareen:

Endelig er Manu Sareen, der udtaler sig i artiklen, en klassisk hykler, da det er velkendt at hans kone tager slæbet på hjemmefronten, mens han giver den som minister.

Hvad siger du? Vil Manu Sareen tillade at familier indretter sig på en anden måde end sin egen? Hykler!

Som vi lige lærte med kibbutzerne fortjener man sgu ikke at have en mulighed hvis man ikke bruger den.

Manu Sareen, jeg respekterer i min dybeste grundvold din families valg, og jeg er utroligt glad for, at du viser, hvor vigtigt det er at den enkelte familie kan tilrettelægge deres liv som de vil - inklusive i et “gammeldags kønsrollemønster”, som din kone kalder det i Alt for Damerne. Men tving nu ikke andre til noget, som din familie nødigt selv vil underkastes.

Sareen kæmpede også for homoseksuelles ret til at blive kirkeligt viet, men er han gift med en mand? Nææææh nej, han er hævet over alle os andre.

Jeg tvivler også på, at det er en fordel for samfundet, om du og dine kollegaer gik på deltid som ministre og folketingsmedlemmer. Vi har brug for de bedste og mest dedikerede i så vigtige, samfundsbærende stillinger. Alt andet er at rende Danmark et stykke. Så blive endelig ved, for tanken om dig på deltid føles simpelthen forkert.

Slut! Hvilken fryd at læse et indlæg næsten uden stavefejl, for en gangs skyld.

MANFO delte artiklen på Facebook med kommentaren:

Manfo har fået nok en skribent, der lægger hårdt ud med dette glimrende stykke afslørende journalistik!

Del gerne!

Vores ven Thomas Gyldborg demonstrerede forresten endnu en gang at han er født 50 år for sent med denne smukke kommentar (2 likes):

En supergod artikel, som belyser tingene fra en god vinkel. Den bog der henvises til må jeg læse. Man kan jo evt. lave en inspireret version af den, hvor det viser sig at det ikke altid går godt, hvis man fraviger sit køns rolle.

Her er hvad vi fik afsløret i bedste Spiegelhauer-stil:

• "Den dag Rikke var Rasmus og Frederik var Frida" er støttet af Ligestillingsministeriet med henblik på at skabe dialog i børnehaver, hvilket de desperat forsøger at skjule ved at overplastre de første par sider med deres navn og logo.
• Bogens forfatter stemmer Enhedslisten eller SF.
• Johanne Schmidt Nielsen mener at økonomisk lighed er en forudsætning for frihed, også kvinders.
• Mange af børns problemer skyldes en fraværende far. Måske.
• I 60'erne var der nogen, der forsøgte at skabe et komplet ligestillet samfund. Det lykkedes ikke.
• Manu Sareens kone arbejder på deltid, og Manu hjælper med støvsugning, madlavning, skole-hjem-samtaler osv.

Måske er det på tide, at Operation X får en ny vært?