onsdag den 21. november 2012

Manu Sareens Antihetero-Agenda og Andet Godt Fra 180grader

Heltene på 180grader har fået nok af antihetero-bevægelsen.
Det er tradition på MANFO at dele nye indlæg på 180grader. Jesper Kristensens afslørende journalistik er ingen undtagelse. Den dramatiske titel lyder "Manfo afslører: Politikere bruger skattekroner på feministisk indoktrinering af børnehavebørn":
Mange har for længst gennemskuet, at Manu Sareen er en nedbryder af traditionelle værdier her i Danmark, men han er slet ikke alene om det. Allerede i 2007 ville en "borgerlig" regering trække den kønsneutrale ideologi ned over børnehavebørn.
I den forbindelse sendte man "gratis" (det vil sige på skatteydernes regning) bogen “Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida” til landets børnehaver. Manu Sareen har taget bogen med over på sin hjemmside (flyttet fra lige.dk til miliki.dk) sammen med masser af vejledninger til pædagogerne om kønsneutralisering i børnehaverne.
Endnu en gang er Lennart Kiil gal over at nogle af hans skattekroner går til noget, han ikke kan lide. De fjerner jo fuldstændig børns køn!

Eller noget.

Det er sådan set ikke Lennart Kiil, vi skal snakke om. Det er heller ikke artiklen—det har vi allerede gjort, og vi fandt ud af at Jesper Kristensens indlæg i store træk er fuld af løgn. Nu er det tid til at se, hvordan 180grader tager imod den! Jeg håndplukker et par af de smukkeste for jer.

Iceman lægger ud:
Jeg læser dette indlæg med uindskrænket væmmelse.. Hvad har de gang i, denne uduelige regering?
Jeg håber virkelig at grønthøsteren er kørt i stilling når vi efter det næste valg får sendt denne flok marxister ud af tinget.
Om han rent faktisk mener, at den nuværende regering skal snittes i stumper af et stykke landbrugsmaskineri får vi nok aldrig at vide.
Brugeren Smother deler et kært minde med os:
Jeg glemmer aldrig billedet af en alvorlig, velfriseret Manu i spidsen for Gay Pride. Med hånden på hjertet ligefrem. Braveheart omgivet af lyserøde T-shirts. Mere patetisk kan det ikke blive.
Her er billedet:
Patetisk.
Christensens kommentar til billedet?
Det billede er fandme klamt.
Er det Sareen selv? Kvinderne ved siden af ham? Er det transbøsserierne, Manu Sareen støtter, der vækker afsky hos Christensen? We may never know.

Alex Damgaard er ligeledes ingen stor fan af billedet af Manu.

Klik for at forstørre.
Kristian Oestergaard:
Hvis jeg finder den bog i min datters taske når jeg henter hende i eftermiddag så flipper jeg ud!
Hvilken varm og kærlig far ♥

Thomas Langhoff Nielsen vælger at stille spørgsmålstegn ved titlen og hele afsløringsvinklen:
Manfo afsløre intet!
Det er op til de enkelte børnehaver, hvad de bruger bogen til. 
Når en børnehave besøger et bibliotek, bliver de så muslimsk indoktrineret fordi man kan finde Koranen på hylde 13?
Kan det passe? Er der nogen, der forholder sig kritisk til MANFO? Thomas Langhoff Nielsen lyder da som en flink fyr.

Niks!
Den slags artikler kan til tider stille mig i tvivl om MANFO overhovedet består af mænd eller om det er tabloidavis suttende tudetøser, der i samme stil, som Kvinfo peger fingere af alt der klinger som en god historie, uden at bruge så meget som et sekund på at læse lortet inden det er skudt ud i medierne.
Du var så tæt på, Thomas.

Torben Snarup Hansen beslutter sig for, at der skal nogle tal på bordet:
Ca. 98 % af befolkningen er genetisk disponeret for et heteroseksuelt liv, og stort set alle forældre støtter - direkte og indirekte - deres børn i at komme overens med biologien. Det ønsker nogen at sætte en stopper for. Hvem er de? Handler det om feminisme? Eller om et bredere spektrum af "social engineering" - eller måske en smallere pressionsgruppe med en antihetero-dagsorden?
 Antihetero-dagsorden! Det er comedy-guld, det her.
"Alles muss anderes sein - alt skal være anderledes!" Sådan lød og lyder parolen blandt de revolutionære, som vil afskaffe fortiden. "No borders, no nations". Ingen mænd og ingen kvinder! Manfo og andre, der er på sporet af de livsfjendtlige fanatikere, burde grave lidt dybere og offentliggøre navne og institutioner, der promoverer dette vanvid. Helt præcist hvor findes de kaosideologer, som vil "normalisere" de 2 % ved at ødelægge tilværelsen for de 98 & ??
Det er et godt spørgsmål, Torben. Måske—og det er et helt vildt gæt, det her—findes de ikke? Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen der fik ødelagt tilværelsen af at få sat færre grænser for deres personlige udvikling.

Vi slutter af med lidt comedy. Radioilluminati.com (som slet ikke virker paranoid):

En rigtig mand ved at kvinder er meget forskellige og anderledes! Det skal vi ikke lave om på. Jeg tænder slet ikke på maskuline kvinder. Hvis jeg tændte på maskulinitet, ville jeg nok hellere vælge en mand, end en femi-fascistisk domina som hende her:

Han følger nogle timer efter op med denne humoristiske kommentar:
Han burde gå i kjole i ligestillingens navn
Mandfjols ved virkelig ikke, hvad vi skulle stille op uden 180grader. Verden ville være alt for lykkelig og glad uden dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar