Feminismen er afsløret!

Get used to it, girls!

Det er slut, tøser! Vi er afsløret! Begynd at lukke ned, vi er færdige her! Lonnie, hvis du lige piller stilladset n—

Hov! Hej, kære læser. Jeg så dig slet ikke. Ja, vi er altså lige midt i at lukke feminismen ned. Ser du, nu er det lykkedes os at holde løgnen om, at biologi ikke betyder noget for køn, kørende i et par årtier, men nu har tænketanken MANFO altså gennemskuet os. Lennart Kiil og Kåre Fog har på videnskabelig vis falsificeret feminismens regel om, at køn udelukkende er en social konstruktion.

Nej, haha, I'm totally messing with you. Det er der vist ikke ret mange, der tror længere. Til gengæld er det ret tydeligt, at Lennart Kiil nok ikke burde have bestået som videnskabsjournalist i sin tid.

Lad os starte med det, MANFO rent faktisk har forstået korrekt. Her er et billede, som jeg har lånt fra MANFOs artikel:

Klik for at forstørre.

MANFO forklarer grafen for os:

Det første, man skal holde sig for øje, når man læser grafen, er y-aksen. På y-aksen er tallet nul lig med kønsneutrale interesser, negative tal er lig med feminine interesser og positive tal er lig med maskuline interesser. Jo højere oppe på grafen, et punkt ligger, jo mere maskulin er interessen, og jo længere nede, et punkt ligger, jo mere feminin er interessen. Y-aksen går altså fra meget feminine interesser for neden til meget maskuline interesser for oven. På grafen er så plottet data fra en mængde børn, sådan at børn med maskuline interesser er plottet højt, og børn med feminine interesser er plottet lavt.

Nu står der godt nok "almindelige" drenge og piger. Der menes naturligvis kontrolgruppen. Mere om det senere.

Som det kan ses, er drenge- og pige-gruppen rimelig langt fra hinanden. Som tænketanken formulerer det:

Så den mest “pigede” dreng er stadig mere “drenget” end den mest “drengede” pige. Og den mest “drengede” pige er stadig mere “piget” end den mest “pigede” dreng. Vi finder altså en klokkeklar kønsforskel i interesser, hvor grupperne drenge og piger er tydeligt adskilte.

Så langt, så godt. Men hvordan ved vi, at det er biologisk funderet? Svaret skal findes hos AGS-drengene og -pigerne.

For grafen indeholder nemlig ikke kun data fra almindelige piger og drenge; den indeholder også data fra AGS piger [og drenge, omend der ikke er nogen statistisk signifikant forskel på dem og kontrolgruppen]. Det er piger, der i fostertilstanden har haft et - for piger - usædvanligt højt niveau af mandlige kønshormoner.

Bortset fra perioden i livmoderen ligner AGS-pigernene de almindelige piger. Samfundet kan altså ikke se forskel på almindelige piger og AGS-piger, og derfor vil en forskel mellem AGS-piger og almindelige piger ikke kunne forklares ved “forskelllige forventninger” til piger og drenge eller “traditionelle kønsroller” eller andre af de sædvanligvis af feminister fremførte årsagsforklaringer.

Okay, så det her er mere eller mindre rigtigt. Hormoner spiller tilsyneladende en rolle, når det kommer til interesser hos henholdsvis drenge og piger. Men i slutningen af afsnittet begynder Lennart at tale om feminister, og nu går det ned ad bakke.

Når forskelle i forventninger og opdragelse hermed er udelukkede som forklarende faktorer på den observerede forskel mellem AGS piger og almindelige piger, står vi tilbage med en biologisk forklaring, som også stemmer overens med den viden vi har. Den feministiske forklaring - der går på, at det er opdragelse og forventninger, der skaber forskellen - er rent faktisk falsificeret. Afvist af videnskaben.

Hørte I det? FALSIFICERET. AFVIST AF VIDENSKABEN.

Det er nemlig hormonorne, der styrer vores interesser. AGS-pigerne er - mentalt set - mere som drengene end som de almindelige piger, hvad interesser angår. De har drengehjerner, fordi deres hjerner i de kritiske udviklingsperioder i fostertilstanden er blevet maskuliniserede af rigelige mængder mandligt kønshormon, der næsten kan sammenlignes med de koncentrationer, drengehjerner udsættes for. [...] Dermed er den feministisk opfattelse, at kønsforskelle i interesser primært skyldes forskelle i forventninger og opdragelse, godt og grundigt tilbagevist.

GODT OG GRUNDIGT TILBAGEVIST. Ja, tag dén!

except no. Ved Lennart Kiil og Kåre Fog overhovedet, hvordan videnskab fungerer?

Ser I, jeg fik fingre i selve undersøgelsen, der skrives om. Ud over, at der intet står om "drengehjerner" (hvilket Lennart Kiil og Kåre Fog naturligvis ved i kraft af deres uddannelser), står der faktisk også noget meget interessant, som tænketanken glemte at nævne. CAH er engelsk for AGS.

[...] hormonally influenced behavioral predispositions may result in different social experiences [...] Because of their interest in certain activities, females with CAH may differ from typical girls by seeking out different environments (e.g., organized sports) and by responding differently to environments provided to them (e.g., a home computer).  These environments might act, in turn, to reinforce the initial interests and facilitate the development of specific skills (e.g., spatial visualization). In such cases, the social environment would act to exaggerate behavioral predispositions that are initially influenced by early hormones, but not to cause them.

Et citat mere:

The findings suggest that this sex difference [at kvinder er mindre tilbøjelige til at vælge job inden for videnskab og matematik] may be influenced by early hormones,

although further follow-up of females with CAH will be necessary to confirm this predicted relation. 

Og endelig:

It is important to note that androgen does not have to affect activities and interests through a direct mechanism. Hormones may affect interests indirectly, perhaps through an influence on mechanical skills, temperament, or sensory or perceptual preferences. For example, androgen may affect the reward value of moving stimuli, so that objects that move and have moving parts may be more rewarding to girls with CAH and to boys than to typical girls. This remains an important topic to explore. 

In sum, results from systematic studies of females with CAH indicate that exposure to moderately high levels of androgens early in development affects sextyped activities and interests, increasing male typical and reducing female-typical interests, beginning early in childhood and continuing at least into adolescence. It will be interesting to see whether these sex-atypical preferences continue into adulthood and whether they have implications for occupational choice. 

I øvrigt er der også et citat af undersøgelsens forfatter, Sheri Berenbaum, herfra, der er meget interessant:

In comparison with a control group of normal girls, those with CAH answered questions in a more masculine way. However, when compared with hormonally normal girls who identified as tomboys, they scored closer to typical girls. And few, says Berenbaum, actually identified as male.

Jam-jamen... biologi! Genetik! Hormooooooneeeeeeer!

Godt så. Lad os lige se, hvad vi kan få ud af at kigge på selve undersøgelsen frem for tænketankens udlægning (MANFO nævner andre kilder i slutningen, men tilsyneladende ikke i selve teksten, så vi holder os til den her):

• Gruppen af deltagende er relativt lille (92 personer), så en undersøgelse i større omfang ville være på sin plads.
• De deltagende var mellem 9 og 19 år gamle, og der er derfor ikke et ordentligt grundlag for at tale om voksne og deres interesser og valg (heriblandt ting som job og børn).
• Der er sandsynligvis ikke tale om medfødte præferencer, men prædisponering for visse præferencer.
• AGS-pigerne er mindre maskuline end hormontypiske "drengepiger".
• Forskerne bag undersøgelsen siger selv adskillige gange, at man liiiige skal klappe hesten, fordi emnet er så satans kompliceret.

Man smider ingredienserne i MANFO-gryden, boble, boble, boble—og voila! Feminismen er tilbagevist! Falsificeret så det klasker, siger jeg dig!

Men okay, lad os antage at tænketanken har ret, så ens interesser er bestemt af hormoner (men at der dog "er et lag ovenpå, hvor man kan justere lidt"). Selv da tager MANFO ganske meget fejl.

Det er de færreste feminister, der helt og aldeles vedkender sig socialkonstruktivismen. MANFOs beskrivelse af feminismen er vist noget af en stråmand (en situation vi aldrig har oplevet før!). Der er uden tvivl et par stykker, der ikke tror på hormoner og genetik, men mit indtryk er, at biologiens indflydelse på kønsspørgsmål generelt anerkendes. Hvad mange feminister og bl.a. tænketanken MANFO er uenige om er 1) hvor stor den indflydelse er og 2) i hvor høj grad det overhovedet giver mening at tale om biologien.

Hvilket bringer mig til næste punkt! MANFO kritiserer ofte KVINFO for ikke at tale nok om biologien, og her er mit bud på hvorfor: Mens det naturligvis er interessant og vigtigt at lære mere om hvordan vores biologiske køn påvirker vores adfærd, så er det sådan set ikke særlig relevant for ret mange ligestillingsspørgsmål. Tag nu de såkaldte kønsneutrale børnehaver.

Feministernes insisteren på at skabe “kønsneutrale” børnehaver og udslette det sociale køn er altså i bedste fald spild af tid og penge og i værste fald med til at skabe dissonans mellem det biologiske og det sociale køn med alvorligt ødelæggende psykologiske konsekvenser til følge. Hvor det traditionelle samfund har indstillet sig på betingelserne og arbejdet sammen med børnenes natur, insisterer “progressive” kræfter nu på det modsatte. Man benægter den naturlige komponent i kønnet og skaber omgivelser, hvor denne ingen plads får.

Som vi alle ved: Børnehaver hvor man sætter så få grænser for børns leg og udvikling som muligt, er med til at skabe DISSONANS I KØNSIDENTITETEN med ALVORLIGT ØDELÆGGENDE PSYKOLOGISKE KONSEKVENSER.

Eller også er den påstand, you know, bullshit. "Leg med hvad du vil, barnlille" er sgu nok ikke nogen ødelæggende ideologi, og den er mere eller mindre uafhængig af biologi.

Og det er vist også noget af et stræk at påstå, at silikonebryster er en naturlig modreaktion mod det femifascistiske kønshaderprojekt:

Men kønnet er genstridigt. Hver gang politikerne får has på kønnet på ét område ved hjælp af kvoter eller andre former for tvang, manifesterer kønnet sig et nyt sted. Efterhånden som kønnet bliver udvisket i arbejdslivet, manifesterer det sig i en kropskultur, hvor unge mænd pumper sig hårdere og unge kvinder får implantater, der skal understøtte eller måske snarere erstatte den kvindelighed, som politikere, bureaukrater, feminister og andre progressive busy bodies har så travlt med at frarøve dem.

Selv hvis kvinder fra naturens side er mindre interesserede i at være ingeniører/mekanikere/whatever, så skal der stadig arbejdes for at få flere kvinder ind i de jobs, for hormoner er sjovt nok ikke det eneste, der påvirker folks beslutninger (chokerende, ikke?). Og guess what: Det står også i undersøgelsen!

This does not mean that efforts should be abandoned to increase the participation of girls and women in science and engineering, because it is likely that other factors are also involved in the underrepresentation of girls and women in these fields.

Dernæst er distinktionen mellem AGS-piger og "almindelige" piger problematisk. For det er sgu lidt mærkeligt at sige, at piger er sådan her, når der i selvsamme undersøgelse er en flok piger, der ikke er sådan—lige for øjnene af én!

For guess what: AGS-piger er rigtige piger. Det samme er piger med Turner-syndrom eller piger med tre X-kromosomer (og drenge med Klinefelters syndrom er sjovt nok også rigtige drenge). MANFOs artikel kommer ganske tæt på at sætte meget rigide grænser for, hvilke piger der "gælder".

Men for himlens skyld, Kåre Fog er biolog og Lennart Kiil er videnskabsjournalist—og vistnok også biolog?—så de må jo vide, hvad de taler om (og der er trods alt hele ni sider i undersøgelsen—det er da klart, de har misset et par småting!).

I har afsløret os, drenge! Vi giver op. Vi må hellere begynde at indrette os efter folks naturlige kønstendenser.

MANFO kunne jo begynde med at sætte et godt eksempel og stoppe med at klage over, at det fortrinsvis er mødre, der får forældremyndigheden i skilsmissesager. Det er trods alt kun quinderne, der er interesserede i børn.