torsdag den 6. december 2012

Hvorfor MANFO faktisk ER kvindehadsk. En replik til en replik til en Facebook-kommentar

Ikke MANFO.

Nå, efter AFSLØRINGEN AF MIN IDENTITET er det på tide at komme tilbage til arbejdet. Vi er her trods alt ikke for at snakke om mig.

På Mandfjols' Facebook-side blev det antydet at folk hos tænketanken MANFO hader kvinder, hvilket man selvfølgelig fik travlt med at benægte. Det kommer naturligvis an på hvordan man definerer misogyni. Hvis "Jeg peger så blot på det faktum, at hvis kvinder har meget politisk magt, risikerer vi maternalisme / infantilisering af borgerne" ikke tæller som kvindehad i MANFOs øjne, så er det indlysende, at skribenterne føler sig forurettede.

For en god ordens skyld kan vi lige kigge på Wikipedias definition af ordet:
Dictionaries define misogyny as 'hatred of women' and as "hatred, dislike, or mistrust of women". In 2012, primarily in response to events occurring in the Australian Parliament, the Macquarie Dictionary (which documents Australian English and New Zealand English) expanded the definition to include not only hatred of women but also "entrenched prejudices against women".
Godt, så er det på plads (også selv om MANFO har det lidt svært med ordbogsdefinitioner engang imellem).

Man skal ikke lede længe for at finde kvindehad hos MANFO. Eksempelvis kan man bare kigge på pretty much alt, Lars Rex Mundi har skrevet for dem. Men også i andre indlæg kan vi se kvindehadet sive ud mellem sprækkerne.

En Mandfjols-læser ved navn Lærke Hvid Pedersen var så tålmodig at trawle igennem MANFOs indlæg for at finde eksempler på MANFOS kvindefjendskhed. Det blev til en ganske lang liste, og den kunne Thomas V. S. Gyldborg, der er fast skribent hos MANFO, naturligvis ikke dy sig for at modbevise. In my opinion, he nailed it.

Det første indlæg, Lærke nævner, er Thomas' eget. Det med de 3-årige. Vi har talt om det før.

For at minimere citat-forvirring er alt fra Lærke Hvid Pedersen i en lækker lilla farve. Take it away, Lærke!
Hvis du bliver kæreste med en kvinde, bliver du højst sandsynligt kæreste med en 3-årig. Hvad mener jeg så med det? Ja i bund og grund mener jeg, at en kvinde i et forhold er som et 3-årigt barn. http://www.manfo.dk/node/299
Hvad havde Thomas at sige til det?
Dette indlæg er skrevet for at få mænd til at sætte grænser i deres forhold. Det er for at sikre dem, at de ikke bliver domineret af deres kærester. Denne analogi hjalp mig i mit forhold. Jeg respekterer min kone og hendes grænser og efter at jeg er begyndt at sætte grænserne (ligesom jeg gør overfor vores børn), er respektere hun også mig og mine grænser.
Så, you know, Thomas sætter grænser for sin kone, ikke som han ville gøre ved et voksent menneske, men ligesom han gør for sine børn. Og når han sammenligner kvinders mentalitet med 3-åriges, så er det jo bare en analogi! Det er ikke misogyni når man gør det af kærlighed.

Og så er der selvfølgelig det brækrefleks-stimulerende citat:
De manipulerer én ved at nægte. Kvinden kan finde på at nægte en sex for at få sin vilje, hvor den 3-årige ofte vil nægte at spise eller tage tøj på og des lignende.
Lærke fortsætter med endnu et citat. Denne gang er det fra Lennart Kiil:
Nu er KVINFO så blevet hjemsted for en tænketank om mænd. Det svarer stort set til at gøre KKK til tænketank for sortes rettigheder i USA http://www.manfo.dk/node/202
Thomas svarer:
Denne er ikke kvindehadsk, men blot rettet imod KVINFO, som på ingen måde har vist som et videnscenter for mænd generelt, men kun for allerede feminiserede mænd. Det ville være fint nok med de holdninger, hvis ikke det var fordi at KVINFO er betalt med tvangsindrevne midler istedet for frivillige donationer.
"Feminiserede mænd" ♥

Argumentet er åbenbart at KVINFO er for mænd, hvad KKK er for sorte, fordi de... får statsstøtte? Det er en skæg vinkel på en retorik, der sammenligner kvindesagsforkæmpere med hætteklædte racister.

Okay, to be fair kunne sammenligningen måske antyde, at marginaliseringen af afroamerikanere ikke rigtig gælder, så både KVINFO og Ku Klux Klan er de undertrykte. Sexisme? Racisme? Nobody knows.
Ham her: http://www.manfo.dk/node/162 (Kvinder med magt = civilisationens sammenbrud)
"Ham her" er Jesper Böttzauw, og at han mener, at kvinder med magt vil føre til civilisationens sammenbrud, det er skam ingen stråmand. Han har skrevet en bog om det, elendigt forklædt som science fiction. I interviewet, der henvises til (det kan ses og læses her) taler han da også om, at ingen stoppede Hitler og Stalin på vejen til deres magtgale rædselsregimer, og at det samme ser ud til at være tilfældet med feminismen. Classy.

Thomas har selvfølgelig en anden fortolkning:
Blot en gang brok over, at kvinder ikke kan se at igennem historien har kvindet ikke opbygget noget, men blot videreført hvad manden har lavet. At kvinder så har været rigtig gode til at danne base for mandens virke bliver ikke underkendt og der er intet kvindehadsk; Jeg tolker videoen som en frustration over at manden ikke længere bliver anerkendt for hans kvaliteter.
Har kvinder ikke opbygget noget? Women-inventors.com er nok ikke enig (og så er der selvfølgelig det med, at hvis kvinder ikke fødte børn, ville der ikke være nogen til at OPBYGGE SAMFUNDET. Medmindre det kan sælges gælder det åbenbart ikke).

Men Thomas har naturligvis. Böttzauws "anerkendelse" af kvinder opvejer selvfølgelig alt det andet misogyne vrøvl. Det er trods alt "blot en gang brok". My bad.
Denne indlejrede video: http://www.manfo.dk/node/155
Linket henviser til den ufatteligt hadefulde video "What Men Know That Women Don't". I ved, dén Lennart Kiil delte med ordene "Hvis du vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen, så se i stedet den her video". Den har vi også allerede set på. Rich Zubaty, videoens skaber, fortæller blandt andet:

  • At mænd har skabt hele civilisationen. Den hele. Kvinder har ikke skabt noget.
  • At kvinder har servicejobs fordi de ikke kan finde ud af andet.
  • At kvinder konstant påstår, at mænd er svin.
  • At man derfor bør bombe kvinder tilbage til stenalderen og se hvad de siger til det!
Men hvad fik Thomas ud af den?
Svaret til den forrige video gælder også denne
Nåh. Det er også bare en gang brok.

Lærke fandt også et citat om skilsmisse:
I virkeligheden er forklaringen på, at det som regel er kvinder der begærer skilsmisse dog en helt anden. Det er sådan, at staten sørger for, at det er kvinder der får børnene ved skilsmisse, mens manden får regningen. http://www.manfo.dk/node/143 (Nuanceret synspunkt. Især fra folk der lader til at mene, at yngelpleje primært er en kvindeopgave).
Okay, her er en meget radikal holdning fra min side: hvis man mener det er en kvindeopgave at passe børn (hvad vi vist efterhånden har erfaret, MANFO mener), så har man altså heller ikke lov at brokke sig over, at kvinden får børnene ved en skilsmisse.

Thomas er af en anden mening.
Dette er et udtryk for en frustration over at samfundet nu favoriserer kvinder i så stor grad, at hvis par bliver skilt, vil manden skulle fortsætte med at betale for kvinden, selvom det er hende der ikke ønsker forholdet længere.
To ting.

1) Så at begære skilsmisse bør diskvalificere én fra støtte til barnet? Hvad hvis det er et voldeligt forhold, man vil ud af? Det er noget unuanceret, det dér.

2) Går børnepenge ikke typisk til den der har forældremyndigheden over barnet, så barnet ikke skal lide økonomisk under at mor og far ikke bor sammen? Det er altså ikke gratis shopping-penge.
Det er et oprør mod at samfundet træder ind i stedet for manden, hvilket gør at der ingen grund er for kvinden til at kæmpe for et forhold. Det er der stadig for manden, hvilket skaber et ulige forhold, hvor kvinden har det meste at skulle have sagt i et forhold, da det er en større trussel for manden at hun forlader ham en det omvendte. 
Så kvinders økonomiske afhængighed af ikke at lade sig skille er noget man bør stræbe efter? Jeg leder efter et ord der kan beskrive den tankegang. Hm... Jeg har det lige på tungen... Jo! Nu ved jeg det! Misogyni.
Hende her: http://www.manfo.dk/node/137 (“En klog og saglig kvinde” Really? En kvinde, der udtrykker sympati for partnervold og udtalelser som “Women need to be terrorized by their men - it’s the only thing that makes them behave better than chimps).
Kvinden i videoen kalder sig Girl Writes What. Vi har kigget lidt på hende før. Lærke nævner faktisk det hele.

Lennart skriver:
[...] ikke desto mindre har vi både i Danmark og udlandet kloge kvinder, der ikke er faldet for feministernes overfladiske og personfikserede fnidder. Kort sagt, kvinder der kan argumentere sammenhængende og intelligent.
Selvsamme kloge kvinde kommenterede på artiklen "The Necessity of Domestic Violence" med:
I don't really find too much in the article that strikes me as seriously ethically questionable.
 ...Yeah.

Thomas husker desværre (eller belejligvis?) ikke videoen:
Jeg kan ikke huske denne video og kan derfor ikke lige udtale mig om den. Har ikke mulighed for at se den lige nu.
Heldigvis kan Mandfjols-redaktionen godt huske videoen. Den og GirlWritesWhat er i allerhøjeste grad kvindefjendsk, og Lennart Kiil synes hun er klog og saglig ♥
Feminismen har bragt skilsmissen med sig. Og det er som regel kvinden, der begærer skilsmissen. Og det er kvinden, der får lov at beholde børnene - og manden der tvinges til at betale. http://www.manfo.dk/node/129 (Igen, kvinder må åbenbart ikke have mulighed for at forlade et ægteskab).
Thomas' svar:
Se mit svar to citater længere oppe
Thomas, se mit svar to citater længere oppe. Det bliver altså ikke mindre misogynt af at du gentager det.

Men der er kun manglende ligestilling for single fyre. Som bekendt er det betydeligt sværere for single mænd at få uforpligtende sex end det er for kvinder. Deri alene ligger der en manglende ligestillng.
Hvorfor overhovedet tage det op, er det ikke bare en masse handlesvage mænd der ikke kan finde ud af det.
Nej, ikke udelukkende, Det er et samfundsproblem med en masse følgevirkninger, sygdomme, sociale problemer osv.
http://www.manfo.dk/node/179 (At kvinder har mulighed for at sige nej til sex er et samfundsproblem!)
Det læserbrev skrev jeg om tilbage i juli. Som Lærke helt rigtigt opfattede, er det brevskriveren Mikkels opfattelse at det er et stort samfundsproblem, at mænd har svært ved at få noget på den dumme. Naturligvis repræsenterer Mikkel ikke nødvendigvis MANFOs holdninger. Men lad os så lige se, hvad Lennart Kiil svarede:
På den anden side, må vi erkende, at vi lever i et samfund, hvor staten gør meget for at dække kvindernes behov for tryghed, så når mænd betaler så meget i SKAT, er det måske rimeligt nok, at de kræver noget til gengæld fra staten.
That's right. Når nu vi mænd betaler så meget i skat, så er det kun rimeligt, at kvinder spreder ben når vi vil bolle.

Det lyder lidt rapey, ikke?

Det synes Thomas ikke.
Endnu et indlæg, der udtrykker en frustration over at kvinder har det nemmere end mænd.
Prønuliåhørher, Thomas. Det virker lidt som om du har et problem med at forstå at bare fordi man er frustreret, så betyder det ikke at man ikke kan være sexistisk og kvindefjendsk. Og i dette tilfælde er selve frustrationen også ret misogyn: Hvad fanden bilder kællingerne sig ind, sådan selv at ville bestemme hvornår de har sex?

Mikael Kaas, der har hængt lidt ud på Fjolsbooken, har også skrevet et indlæg. Det er også kommet med på Lærkes liste.

Kære mænd i Danmark, der er en løsning på alle vores problemer med danske kvinder. DROP DEM.
Der er så mange dejlige kvinder ude i verden der ikke er forskruet og kun ønsker at dominere dig http://www.manfo.dk/node/292
Jeg kan anbefale at læse indlægget hvis man har tid og en flaske af et eller andet alkoholisk ved hånden. Det handler i store træk om hvordan danske kvinder er kællinger fordi de har deres egne meninger.

Eller med Thomas' ord:
Et indlæg der er alt andet en kvindehadsk. Tværtimod er det et indlæg, der hylder den feminine kvinder, og som ønsker et ligeværdigt forhold med dem
Hahahahahaha

For, you know, det er kun kvindefjendsk hvis man hader alle kvinder, ikke kun cirka 3 millioner af dem. Det er jo en hyldest til kvinder (der stryger mænds ego i tilstrækkelig grad)!

Det sidste punkt på Lærke Hvid Pedersens liste har vi faktisk talt om:
Mange af de her kvinder, der tror, de ikke har moderlige instinkter, overfører dem i virkeligheden som politikere bare på borgerne i stedet for. Det passer meget godt ind i SF. http://www.manfo.dk/node/208
Kvinder kan bare ikke undertrykke deres moderinstinkt!

Thomas' fortolkning:
Et opgør med feministers trang til at bestemme over mænd. Endnu en gang en frustration over at der er nogle kvinder, der forsøger at bestemme over mænds liv, uden at mændene er interesserede i det. Dette er ikke kvindehadsk, men et råb om frihed.
...Jeg tror ikke vi behøver nogen kommentar til dén.

Det er jo nærmest gaslighting, det her—en teknik der er blevet brugt af mangen en manipulerende kæreste. Hvis bare man tilstrækkeligt mange gange gentager at det altså umuligt kan være kvindehad, for vi elsker jo kvinder(!), så det er altså bare jer, der forestiller jer ting, så ender folk til sidst med at acceptere at det nok er dem selv, der er noget i vejen med.
Som nævnt tidligere er dette blot mine holdninger til om de fundne indlæg illusterer kvindehad, hvilket jeg på ingen måde kan genkende.
Det er helt okay, Thomas. Det kan vi andre heldigvis godt ♥




2 kommentarer:

  1. I samme boldgade som Thomas´kommentarer må være at det ikke er kvindehad at tæve sin kone hvis man gør det fordi man elsker hende, og at det ikke er kvindehad når man i Indien voldtager kvinder som begår den brøler at stige alene på offentlig transport (eller sammen med en svagelig kæreste), for der er sikker mange af voldtægtsmændene der har elsket deres mor. Jep jeg ser en strålende fremtid i den argumentation. Faktisk behøver vi ikke længere ligestillingsnævnet mere, vi skal blot have en mand som Thomas der kan interviewe de indstævnede om, hvorvidt de har elsket deres ofre eller bare nogen der lignede.....

    SvarSlet
  2. Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og efterlod intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818

    SvarSlet