Her Body, My Choice, episode 2: Lesbiske parasitter og griske bitches

Satans kællinger. De er da ligeglade med børnene, de vil bare leve fedt
på de mange millioner, staten betaler dem for at kneppe rundt.

Billedet har Jesper i øvrigt skaffet fra det altid misogyne avoiceformen.com ♥

Vi skal se på resten af Jesper Kristensens indlæg om, hvor rædselsfuldt det er, at kvinder slet ikke tager nok ansvar i forhold til, at det kun er dem, der kan få aborter.

For en gangs skyld lægger vi ud med noget fra MANFO, der ikke er løgn (bare rolig, det varer ikke længe):

Tager man på fertilitetsklinik er sagen lidt mere kompliceret, især hvis man medbringer sin egen sæd:

“Heteroseksuelt par: da det kommende barn i dette tilfælde har en far (manden skal påtage sig faderskabet for barnet) har donor ingen forpligtelser over for det kommende barn. Donor må ikke være nært beslægtet med kvinden, da det øger risikoen for arvelige sygdomme hos barnet.”

“Lesbisk par eller singlekvinde: donor skal påtage sig faderskabet til barnet. Det betyder at han skal betale børnepenge og at barnet bliver arveberettiget efter ham. Donor må ikke være nært beslægtet med kvinden, da det øger risikoen for arvelige sygdomme hos barnet.” (min fremhævelse)

Går man uden om fertilitetsklinikken som agent, vil man befinde sig i samme situation som det lesbiske scenarie.

Jesper Kristensen har ret: Ved brug af en dedikeret donor skal der ifølge nuværende lovgivning være en far. Om vedkommende rent faktisk er faderen er underordnet, bare han er en mand. Åbenbart har lesbiske ikke lov at være et forældrepar alene—der skal lige en mand med ind over. Er det uretfærdigt, også over for mænd? Ja, helt vildt. Men der er vist ikke nogen, der reelt hopper på, at det skulle være udtryk for favorisering af kvinder.

Mange kender givetvis også scenariet, hvor en venlig mand donerer en kop sæd til et lesbisk par, og så klarer de selve befrugtningen selv. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde eksempler på, at danske lesbiske på egen hånd har fået et barn på denne måde og samtidig er løbet ind i de problemer vi kender ude fra verden. I Sverige er en mand f.eks. blevet dømt til at betale børnepenge til de lesbiske parasitter.

???

Mangen en mand har sikkert gjort sit håndarbejde i den gode sags tjeneste i tillid til, at de lesbiske kvinder kender begreber som grænser, ansvar, moral og retfærdighed.

Men som alle ved, bør man ikke stole på de lesbiske.

Det har ofte vist sig, at det ikke var nogen Lady de fik placeret på piedestalen, men en rovgrisk kvinde, der alene anser manden for at være en pengemaskine. Det - og så uvidenhed om de partiske love.

Så mine herrer, pas på de lesbiske rovflåter. De suger ikke blod, men sæd! ...Og penge. Hele 600 kr. om måneden.

Ret skal dog være ret: Jesper Kristensen er ikke homofob. Det er sandsynligvis kun lesbiske, han ikke kan li'.

Hvordan foreslår Jesper så, at vi løser det mere eller mindre ikke-eksisterende problem?

Mit forslag er først og fremmest en nødvendig tilføjelse til mottoet “My Mind, My Body, My Choice”. Nemlig ved at tilføje et “Mit Ansvar”. Den del er i dag fraværende, og kvinder kan opføre sig så manipulerende, løgnagtigt og ansvarsløse som de vil. Porten til misbrug er åbnet på vid gab, og de mest foragtelige kvinder står i kø for at udnytte situationen.

Hvad siger du? Nej, på MANFO ææææælsker de kvinder!

Jeg tror måske i øvrigt, at Jesper mente "Helvede" i stedet for "misbrug", men det er nok bare mig.

Kvinder kan ikke fortsætte med at have den nuværende løsning. Specielt ikke i disse ligestillingstider. Kvinderne må acceptere en af disse to løsninger i en eller anden form:

Tag en dyb indånding, folkens...

1. En løsning er at kvinden accepterer, at manden får ligeværdig indflydelse på sin egen reproduktion og kan kræve abort - eller måske også forbyde kvinden at få abort. Det ville være en vetoret næsten magen til den kvinden har i dag, da han naturligvis bør have ligeså meget indflydelse på sin reproduktion som kvinden har på sin egen. Denne løsning vil højst sandsynligt være uspiselig til trods for at ingen kvinder - endsige deres selvbestaltede fortalere: feministerne - i dag brokker sig over deres egen vetoret. Det er tillige upraktisk, da et demokrati med to personer kan ende i en uløselig situation. Der findes også en meget stærk holdning i feministiske kredse, som kræver at “regeringen holder sig ude af min livmoder”. Abort er da også en procedure, der ikke er helt triviel - og samtidig uden biologisk parallel hos mænd. Der er vi klart ulige indrettet. Vi mennesker har også typisk - abortmodstandere og omvendt - en partiskhed til fordel for livet. 

AAAAAAAAAAAARGH

Jeg tror lige, vi er nødt til at tage den igen: Ifølge Jesper Kristensen er ligeværdig indflydelse for manden = at kunne kræve eller forbyde at kvinden får en abort. Derudover undrer han sig over, at ingen kvinder brokker sig over, at de kan få en abort.

Ved manden overhovedet, hvad han skriver, eller klasker han bare lemmet lidt rundt på tastaturet i håb om, at der kommer en artikel ud af det?

Nå. I det mindste indrømmer han, at det ville være en "upraktisk" løsning. Er det fordi det er en helt sindssyg idé at give nogen bestemmelsesret over et andet menneskes krop? Eller fordi det i virkeligheden ikke handler om "indflydelse på sin egen reproduktion", men om selv at bestemme, om ens krop skal være en inkubator i ni måneder?

Niks! Det er fordi 1) "et demokrati med to personer kan ende i en uløselig situation" (no shit, Sherlock!) og 2) feministerne siger, vi ikke må :'(

Heldigvis har Jesper en alternativ løsning:

2. Den mere rimelige og praktiske løsning er, at kvinderne må hanke op og komme ind i det 21. århundrede og lære at tage det fulde ansvar for deres egne ensidige handlinger.

Nårh, du mener al den ensidige sex, som det kun er kvinden, der har haft?

Det er en ensidig handling, når en kvinde uden at rådføre sig med faderen gennemfører en graviditet. Det gælder uanset om det var en “ups”, sprængt kondom eller om kvinden har bedraget ham for at blive gravid. Mænd ville til nød kunne acceptere, at kvinden ensidigt traf valget om at gennemføre graviditeten, hvis hun også bar det ensidige ansvar bagefter. Det er ubestrideligt, at en kvinde, der “går selv”, har meldt sig ud af fællesskabet med manden og derfor ikke kan kræve noget af ham!

Tror lige vi er nødt til at gentage det: Den store uretfærdighed, som ingen mand bør lide, er at betale 1200 kr (600 efter skat) til sit eget fucking barn.

Altså er løsningen her, at kvinden - uanset hvordan hun har fået fat i arveanlæggene fra manden - kan vælge at bære barnet frem til fødsel, men at hun så også frasiger sig retten til mandens penge! Hvis hun vil selv, så må hun også selv bære byrden. Fratag dertil tåbelige, offentlige tilskud, der alene ansporer til uansvarlighed.

Ja! Fjern tilskuddene! Det er jo ikke, fordi enlige mødre bruger de der penge til noget.

Skal der være rimelighed i tingene er det nødvendigt at pligter, rettigheder og ansvar følges ad.

Ved du hvad, jeg tror bare, jeg gentager mig selv fra forrige indlæg: Som kvinde kan man simpelthen ikke frasige sig forældreansvaret. Uanset om man får en abort, beholder barnet eller vælger at bortadoptere det, så har man taget et ansvar i forhold til sin graviditet. Mænd har til gengæld mulighed for at frasige sig pretty much ethvert andet ansvar end det økonomiske, som 1) er der af en grund og 2) kvinden altså også har.

Det nytter ikke at fortsætte som vi gør nu, hvor manden efter udløsning mister alle rettigheder og enhver indflydelse, men samtidig kan få rettet en pistol for panden af staten, som tager hans penge for et barn han aldrig har ønsket sig og næppe kommer til at se. Kvinder bryster sig af at kunne selv, og pressen overflyder med historier om kvindernes absolutte overlegenhed og omstillingsevne til det moderne samfund.

Stop! Det flyder over! Én artikel, aaaaargh!

Det meste af tiden handler historierne godt om, hvor overlegne kvinder er, i virkeligheden om at det er helt vildt synd for mændene. Især at det er helt vildt synd for mændene, at kvinder selv må vælge hvem, de har sex med, men lad nu det ligge.

Måske er tiden inde til, at kvinderne holder op med at løbe til Big Sugar Daddy og selv tager et ansvar?

Sjovt du siger det, Jesper! Der er nemlig en måde at indføre dit "manden kan fraskrive sig ethvert ansvar"-koncept på. Hvis staten overtager betalingen af børnebidrag for alle, selv de, der gerne vil betale, så ville det ikke betyde andet, end at man fraskriver sig retten til forældremyndighed og alle de andre rettigheder, der normalt følger med at være forælder. Du ved, som rigtige mænd ville gøre det. Men på en eller anden måde tror jeg ikke, det falder i Team MANFOs smag.

Så bring ligestillingsdebatten ind i det 21. århundrede og sig næste gang:

My Mind

My Body

My Choice

My Responsibility

Hmm. Måske. Skrævlingen har et bedre bud:

Her Body, My Choice, episode 1: Hvad med MÆNDENE?

Kælling!

Vi har allerede set, at MANFOs Jesper Kristensen har et noget afslappet forhold til sandheden, og at der er en vis korrelation mellem at synes, det er megauretfærdigt, at det kun er (cis)kvinder, der kan få aborter, og at være helt vildt usympatisk.

Hvad med en lækker 2-i-1-pakke?

I vores moderne kultur rangerer individet højt, og der findes et feministisk motto: “My Mind, My Body, My Choice!”. Det er et motto de fleste givetvis er sympatiske overfor, men udførslen efterlader en del at ønske.

[...] Det er i særdeleshed et problem, at rettigheder, pligter og ansvar i dag er afkoblede. Eller rettere at ansvar og rettigheder hvad angår reproduktive rettigheder afkoblet ensidigt for kvinderne.

Bid mærke i dén. Det er nemlig Jespers primære pointe i hele artiklen, hvor hjælpeløst den end er formuleret.

Hvad er Jespers argumentation for dette?

I livets fleste sammenhænge, fungerer det sådan, at man kan stilles til ansvar. Det er dog altid underforstået, at med ansvaret følger indflydelse.

Hvem af os ville f.eks. finde det retfærdigt, hvis vi kunne stilles til ansvar for Legos årsregnskab, hvis vi på ingen måde har nogen indflydelse på regnskabet? 

Se, allerede hér begynder det så småt at gå ned af bakke (men bare rolig, det bliver værre). Tydeligvis har Jesper aldrig set eller læst Spiderman, for så ville han vide, at det ikke er sådan, kausaliteten hænger sammen. I ved: "with great power comes great responsibility".

Uncle Ben knows what's up.

Peter Parker fik ikke sine crazy edderkoppekræfter, fordi han besluttede at redde sin by fra diverse psykopater. Først blev han bidt af den radioaktive edderkop (og undgik på en eller anden måde at dø), og så fik han ansvaret for at tæve forbrydere.
Nogle gange kommer ansvar og superkræfter samtidig. For eksempel har Buffy Summers altid været atletisk og sej, og hun har altid været Vampyrjægeren, også selv om hun ikke altid har villet påtage sig ansvaret for at beskytte Sunnydale. Either way, at sige "det er dog altid underforstået, at med ansvaret følger indflydelse" er vist en omgang prut.

Men okay, lad os se, hvordan Jesper Kristensen argumenterer for det. Han har nemlig lavet et fint skema:

Lad os skematisk se på mænd og kvinders rettigheder, ansvar, pligter og indflydelse, når det drejer sig om reproduktion.

Skema tyvstjålet fra MANFO.

Mens Jesper i sit skema ganske vist har ret i, at (cis)mænd ikke kan blive gravide, få aborter eller tage fortrydelsespiller, så er dette skema altså noget misvisende. Mere om det senere.

Det tager to at have sex, og her har begge køn et ansvar og de kan også påvirke situationen, f.eks. ved ikke at have sex. Begge køn har også adgang til prævention, så der står begge køn stadig lige.

Så langt så godt.

Selve graviditeten er noget, der pr. definition sker for en kvinde. Dette er ren biologi. Det er bare sådan.

True!

Når kvinden først er gravid, så har hun stadig muligheder for at styre sin reproduktion. Det kan ske meget tidligt med en fortrydelsespille, der skaber en ekstremt tidligt “abort”. Pillerne i håndkøb skal helst tages inden 12 timer efter det ubeskyttede samleje, men pillen virker op til 72 timer efter (3 dage). De receptpligtige piller virker op til 120 timer efter (5 dage).

Overskrides selv denne tidsfrist kan kvinden frit vælge abort indtil 12. uge efter undfangelsen.

 Ja...

På ingen af disse områder har manden nogen indflydelse, ud over at han naturligvis kan forsøge at argumentere for sin sag. Det er alene kvindens ret at foretage dette valg. En mand kan ikke (lovligt) tvinge en kvinde til at tage en fortrydelsespille eller gennemgå en abort.

Hey, whoa, hold up, cowboy! Hvad blev der af "Dette er ren biologi. Det er bare sådan."?

I have a bad feeling about this...

Selv når kvinden gennemfører graviditeten har hun efterfølgende muligheden for ensidigt at vælge bortadoption og dermed frasige sig forældreansvaret. Selv en umyndig kvinde har dette valg ( http://www.rettentilliv.dk/for-studerende/stoette-og-hjaelp/ ):

“Når man bliver mor, får man automatisk forældremyndigheden over sit barn. En pige under 18 år skal altså ikke have sine egne forældre til at godkende beslutning om bortadoption. Barnets far har ikke automatisk forældremyndighed - og dermed indflydelse på beslutningen - medmindre han er gift med barnets mor. ”

Det er de ordnede, velregulerede løsninger.

Brugte Jesper Kristensen lige en anti-abort-side som kilde?

Ja. Ja, det gjorde han. Charmetrold ♥

Det er ikke engang fordi de har ret derinde på Retten Til Liv. Ægteskab er ikke den eneste måde at give faderen forældremyndighed på. Lad os se hvad forældreansvarsloven siger:

§ 7. Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis

1) de efter børnelovens § 2, stk. 1, § 14, stk. 1 eller 3, eller § 19, jf. § 14, stk. 1 eller 3, har afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, eller

2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 9.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis erklæringen i stk. 1, nr. 1, er afgivet, uden at betingelserne i retsplejelovens § 448 f for her i landet at behandle spørgsmålet om forældremyndighed er opfyldt.

Stk. 3. Anses en mand for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, har forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Stk. 4. I andre tilfælde end nævnt i stk. 1-3 har moderen forældremyndigheden alene.

Paragraf 9 lyder i øvrigt:

§ 9. Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.

In other words: Hvis du som mand gerne vil have forældremyndighed, og dermed indflydelse på, om dit barn skal bortadopteres, så kan du sagtens få det. Du risikerer selvfølgelig at ende med ungen alene, hvis du absolut vil forhindre din partner i at bortadoptere barnet, men hey, sådan er det med det dersens "ansvar".

Apropos ansvar:

Skemaet viser generelt, at mandens indflydelse bortfalder, når kvinden først er gravid. Som tingene er indrettet i dag, så er mandens ansvar dog i praksis til stede hele tiden. Manden kan være 100% uenig i at blive far, men bordet fanger, hvis kvindens ensidige beslutning er at bære barnet til fødsel og angive manden som fader. Det gælder for så vidt også, selv om kvinden har løjet og bedraget sig til at blive gravid. Man må håbe hans orgasme var god, for alt derefter er russisk roulette.

Jeg tror, der er noget, Jesper Kristensen ikke har forstået. Mener han, at kvinders ansvar (uh, det er sjovt at bruge fed skrift!) forsvinder på et eller andet tidspunkt? Eller at de har for lidt ansvar i forhold til mænd?

I og med, at graviditeten foregår i kvindens krop, så vejer ansvar og omkostninger altså bare dét tungere hos kvinder. Det er ikke manden, der får morgenkvalme, humørsvingninger eller en mystisk lyst til syltede agurker med chokoladeovertræk, og det er ikke manden, der lider et fysisk tab ved en abort. Det er heller ikke manden, der har ansvar for ikke at indtage alkohol, ikke at ryge, og at spise ordentligt.

Derfor fungerer skemaet heller ikke. Som kvinde kan man simpelthen ikke frasige sig forældreansvaret. Uanset om man får en abort, beholder barnet eller vælger at bortadoptere det, så har man taget et ansvar i forhold til sin graviditet. Mænd har til gengæld mulighed for at frasige sig pretty much ethvert andet ansvar end det økonomiske, som 1) er der af en grund og 2) kvinden altså også har.

Der er selvfølgelig også hele det der med, you know, at barnet skal passes de næste 18 år. Men det gælder nok ikke som ansvar. Det koster trods alt ikke penge. Eller hvordan er det nu, det er?

Nå. Hvilken indflydelse har så ført til denne ansvarsfordeling?

Well, der var vist ikke nogen, der tvang den kære mand til at have sex. Man har altså haft indflydelse på, om der overhovedet skulle være mulighed for en graviditet eller ej. Jesper har ret: Efter du har ejakuleret, har du ikke så voldsomt meget at skulle have sagt, men kom ikke og sig, at det er dig, der har trukket det korteste strå.

Og kan vi så ikke lige få på det rene, at dét, Jesper Kristensen ser som det frygtelige ansvar, der bliver kastet på mænds skuldre, er at betale penge til sit eget barn? Jesus.

Det har været lidt småt med kvindehadet indtil videre. Kan vi ikke gøre noget ved det?

Det kan vi da!

Løgn og bedrag fra en kvindes side i sådanne sager er ikke et sjældent fænomen. Ifølge en undersøgelse blandt 5000 kvinder var resultatet at hele 42% af kvinderne om nødvendigt ville lyve om at bruge prævention for at blive gravide. Uanset partnerens holdning! Kære mand, sidder du lige nu med en kold rislen ned af ryggen? Godt!

42 procent! Hold da helt kæft, det lyder helt sindssygt. Hvad er Jespers kilde? Hvad står der her—"Do Women Really Want a Male Birth Control Pill?"

Hmm... Det lyder ikke umiddelbart helt objektivt, men lad os da se, hvad der står:

[...]the National Scruples and Lies Survey 2004 polled 5,000 women in the United Kingdom for That’s Life! magazine. According to that survey, 42% of women claim they would lie about contraception in order to get pregnant, regardless of the wishes of their partners.

The National Scruples and Lies Survey.. Hm, det lyder godt nok ikke videre officielt. Lad os prøve at Google det...

Nå, det fik vi ikke så meget ud af. De fleste af resultaterne er fra vrede bloggere, flere af dem kvindefjendske. Hvad jeg især bider mærke i er en sælsom mangel på links til, you know, selve undersøgelsen.

Det er der måske en grund til:

[...]the poll was not conducted by a psychology unit at a reputable university, or even an investigative journalist at a broadsheet. It was a tick-box survey of readers of That’s Life magazine. If you’re not familiar with That’s Life, it’s one of those printed-on-tissue-paper 69p weeklies you find in doctors’ waiting rooms. This is their current cover.

That's right. MANFOs videnskabelige kilde er et spørgeskema fra et tabloidmagasin. Er det bare mig, eller virker Jesper Kristensen lidt for ivrig efter at hoppe på den for at kunne dæmonisere kvinder? Jeg sidder ganske rigtigt med en kold rislen ned ad ryggen.

Nå, med endnu et datapunkt i vores "MANFO-kan-ikke-finde-ud-af-det-der-med-kilder"-kurve vil jeg holde for i dag. Glæd jer til endnu et kapitel i sagaen ♥

Fjolser Fråder over Fiktivt Feministisk Forbud

Feminismens værste fjende.

Så har feministerne sgu rigtig jokket i den økologiske spinat. 180grader-brugeren Kaffedrik afslører her et af feminismens største selvmål i nyere tid (i tilfælde af, at indlægget skulle forsvinde senere, kan du se et billede af det her):

Canadiske feminister mener deres primære værdi for mænd er sexuel, derfor frygter de eventuelle fremtidige sexbots og ønsker de dem forbudte.

Det er et sjældent set selvmål af feministerne. De tror at kvinderes værdi udspringer af mænds interesse i sex. De objectificerer sig selv, reducerer sig selv til et sexuelt objekt uden anden værdi.

Jeg tror det er fordi de ikke ønsker at de skal miste deres vigtigste pressions middel, adgangen til sex. Det er tydeligt at disse feminister ser sex som et middel til magt over mænd i parforhold og i samfundet generelt.

Kaffedrik henviser til dette indlæg, der fortæller om ny canadisk lovgivning, der skal forhindre mænd i at bolle med robotter:

Following the recent Ontario/Canada Roundtable on Gender Equality, the below provisions have been proposed for the new Human-Robot Personal Relationship Act, the first draft of which is currently being finalized.The provisions are specifically meant to target the concerns that were expressed at the roundtable that sexbots will negatively impact the pursuit for gender equality and may unduly em phasize the objectification of women as sexual objects.The suggested provisions fall into the larger framework of regulating the emerging service robot industry that will be governed by the Human-Robot Personal Relationship Act and under the direction of the Ministry of Robots and Artificial Intelligence, to be established in Ontario and other Canadian provinces and territories at the end of next year.

…The use of sexbots in the privacy of one’s home is prohibited, unless otherwise permitted by the Ministry of Robots and Artificial intelligence or a relevant regulating agency as per the criteria outlined in the Human-Robot Personal Relationship Act.

Hvad fanden bilder de sig egentlig ind? Skide canadiere.

Blandt de, der er utilfredse med dette perfekte eksempel på feminismens sindssyge, og derfor har stemt indlægget op, er en del af vores gamle venner:

Og i kommentarsporet mærker man også vreden. Der er blandt andet et par stykke der foreslår—gisp—at forbyde dildoer! Kenneth Andersen skriver:

Bare se dagligdagen omkring dig: her ses adskillige selvmål af de "frigjorte". De vil absolut ikke associeres med sex, men i sidste ende er det faktisk det eneste, de spiller på - altså de opnår deres indflydelse via seksuelle undertoner.

Men husk: det er mændenes skyld. Kvindfolkene skal da ikke tage selvstændigt ansvar for sine handlinger. Nej, de bliver "tvunget" til det af mændene. Jo jo...

Gunnar Langemark forstår godt, hvorfor feministerne ikke vil have sexbots:

Det er da meget klarsynet.

I samme øjeblik - selv de mest sexfixerede - mænd kan frigøre sig fra nødvendigheden af kvinder til sex, vil der ikke være nogen grund til, at mænd skal finde sig i, at finansiere kvinders liv.

Og så bliver det hårdt for kvinderne.

Der er et par kommentarer om udviklingen af en kunstig livmor, hvor Rasmus J hævder, at sådan en størrelse vil være "et af de største ligestillingsskridt nogensinde".

Vores gode ven Rene Hansen er uenig:

Skråt op med det åndsvage ligestiilings-nonsens. Dét skal i hvert fald ikke være argumentet for den udvikling. Vi er ikke lige! Vi er lige meget værd, men vi er fanme ikke lige!

Og det gælder også for de transkønnede! Og homo'erne. Og alle andre originaler, for den sags skyld.

Og Bekymret Borger giver os en lille, noget alternativ historietime:

Det tyvende århundredes historie er i store træk historien om mænds frigørelse fra kvinder. Man opfandt moderne komfurer, vaskemaskiner osv. som overflødiggjorde kvinder som hushjælp. Man udbredte samtidig stadig flere og bedre medieformater, der gjorde det muligt at nyde kvinders form uden at skulle være sammen med dem i virkeligheden. Osv.

Spot on.

Hvad sker der da også lige for det canadiske Ministry of Robots and Artificial Intelligence? Hader de mænd? Vi må hellere lige Google dem.

...Hm. Det fik vi ikke så meget ud af. Der er kun links til andre indlæg i stil med det, der henvises til på 180grader.

Det er næsten som om the Ministry of Robots and Artificial Intelligence ikke fucking findes. Det gør den dersens “Human-Robot Personal Relationship Act” tilsyneladende heller ikke.

"Jamen," tænker du måske, kære læser, "det står jo lige dér på 180grader! Det må jo være sandheden! Feministerne er onde! Det skriver Kaffedrik selv! Lennart Kiil har stemt den op, for Christ's sake!"

Sorry to disappoint, men hele feminister-vil-forbyde-sexrobotter-historien er en stor fed løgn (tak til verdens sødeste Facebook-læsere for tippet). Det fiktive ministerium er en del af en to år gammel opgave i jura. To år er evigheder på internettet, så I må nøjes med en arkiveret version af det fiktive lovforslag (eller se det som et billede her).

Det kan næppe overraske nogen, at de småparanoide tosser hos 180grader ukritisk sprang på muligheden for at råbe af kæll—kvinderne, men man behøver heldigvis ikke være overrasket for at more sig. De er vist heller ikke så glade for ting som "fakta" eller "sandhed" derinde, så vi kommer sikkert til at se mere af den slags i fremtiden.

På en eller anden måde får man indtrykket af, at det ikke er den frække robotsex, der frister, men en eller anden forskruet fantasi om, at kvinder vil græde salte, salte tårer over, at de nu er overflødige. Nu kan de ikke længere manipulere mænd med deres fjappeletter! De skulle have haft mere sex med 180-mændene mens de havde chancen :(

Selv ser jeg gerne, at vi får billige sexrobotter på markedet så hurtigt som muligt. Jo før 180-tosserne kan købe sig en sexbot, jo før behøver de aldrig røre en kvinde igen—og det kan vist kun beskrives som en god ting for alle parter.

Hvorfor er det kun kvinder, der må få abort?

Åh, de gode gamle dage ♥

Det her indlæg skal handle om Ekstra Bladets nationen!. I know, I know, det er lidt som at skyde sild i en tønde, men jeg synes altså det er vigtigt at minde mig selv (og jer!) om, at de her mennesker altså findes i virkeligheden. Det er manden på gaden, det hér! Denne gang hedder manden Jakob H, og han udtaler: Vil hun have barnet - må hun selv betale:

- I 2013 har manden stadig ingen indflydelse på, om han ønsker at være far til et barn, hvis han har haft samleje med en kvinde og kvinden efterfølgende ønsker at få barnet. Sådan indleder Jakob H. sit indlæg. Han finder det dybt urimeligt at kvinden, ene og alene, beslutter om en mand skal betale livslangt børnebidrag til et barn han ikke ønsker at være far til.. Han fortsætter:

Dømt til at betale 

- Kvinder snakker om ligestilling, men som mand har du ingen rettigheder, hvis kvinden ønsker at få barnet. Du kan som mand stå på sidelinjen, mens regler og lovgivning tager kvindens parti. Du er, hvis du er far til barnet, dømt til at betale.

Overgreb på manden 

- En mulig løsning er, at det var muligt for manden at skrive en skriftlig erklæring på, han ikke ønsker barnet, og derfor må det være kvindens ansvar, både økonomisk og opdragelsesmæssigt, at tage sig af barnet. Som det er i dag jf. lovgivningen foretages der et direkte overgreb på manden. Kan det virkelig være rigtigt, at mænd skal kunne udsættes for overgreb med statens velsignelse?

Ekstra Bladet spørger os:

Er det rimeligt at mænd ikke selv kan afgøre hvorvidt de vil være med til at forsørge et barn de ikke ønsker? Eller er det rimelige vilkår, hvis man har ubeskyttet sex med en kvinde?

Lad os lige få den igen: Jakob H mener, at det er et overgreb at skulle betale støtte til det barn, man selv har været med til at lave. Et overgreb. At en kvinde (og for den sags skyld også en mand med en livmoder, hvis man nu er en af dem, der mener, at ens køn ikke afgøres af, hvad man har mellem benene—bedre kendt som "ikke en narrøv") selv bestemmer, hvad der skal ske med hendes krop, er udtryk for uligestilling. Hold kæft, en skvadderøgle.

Det er sådan set ikke et nyt emne. Se for eksempel her, her og her (ja, det er vores homie Thomas Gyldborg!) og på engelsk her og her.

Ved første øjekast kan en—lad os kalde det en "juridisk abort" i mangel af bedre—måske virke ganske fornuftig. Man underskriver et dokument, hvor man fraskriver sig retten til at se sine børn og pligten til at betale børnebridrag, og voila, så er alle glade. Sådan fungerer det bare ikke helt.

I må endelig ikke misforstå mig—jeg ville synes, det var absolut mageløst, hvis folk som Jakob H aldrig nogensinde kom i nærheden af deres afkom. Men juridisk abort bringer et helt andet og meget større sæt problemer med sig end det store overgreb, Jakob H bliver udsat for.

Med fri abort, p-piller, lettilgængelige kondomer, bedre seksualundervisning og støtte til enlige forældre har vi efterhånden nået et punkt, hvor sex (og konsekvenserne heraf) er så lille en ulempe for kvinder, som det nogensinde har været. Både fordi uønskede graviditeter er blevet sjældnere, men også fordi en uønsket graviditet ikke længere betyder, at en kvindes liv bliver fucked up—hvad enten hun vælger at beholde barnet eller få en abort. For ganske få år siden var både kvindens og barnets livskvalitet (og overlevelse) fuldstændig afhængig af, at der var en mand, der var villig til at tage sig af dem. Den slags gode, gamle dage er der tilsyneladende nogen, der gerne vil tilbage til i "ligestillingens" navn. Det er vist heller ikke noget nyt, det dér med gerne at ville kontrollere kvinders seksualitet. Den holdning støder vi konstant på her på bloggen.

Lad os lige få noget på det rene: Det koster penge at have børn. Og som enlig forælder kan det være svært at få pengene til at række. Der er med andre ord en grund til, at man betaler børnepenge.

Lad os så sige, at en kvinde finder ud af, at hun er gravid, og at hun vil beholde barnet. Manden, der har gjort hende gravid, beslutter (inden for det første trimester, naturligvis—det er jo en mandlig udgave af aborten, det hér!), at han ikke vil betale penge til barnet. Han underskriver derfor et af disse juridisk abort-dokumenter, så han ikke behøver at betale børnepenge eller tage del i sit barns liv. Det efterlader den gravide kvinde i en situation, hvor hun med stor sandsynlighed vil mangle penge under barnets opvækst. Pludselig virker en abort meget mere tiltalende end det gjorde før.

Med andre ord risikerer man, at juridisk abort presser en kvinde til at få en abort, hun ikke ønsker. Men et overgreb? Neeeeej da. Hun skal jo ikke betale nogen penge! Det er da bare ligestilling, at manden også har indflydelse på, om der skal foretages en abort! Det er trods alt bare et bette indgreb, det er da det nemmeste i verden!

Hvorfor fanden er mænds pengepunge vigtigere end kvinders kroppe?

Det er da fint, at der er mænd som Jakob H, der har en stærk retfærdighedsfølelse. Det kunne bare være rart, hvis den ikke kun omfattede, you know, mænd.

"Jamen, Nikolaj," kan jeg allerede høre et par af jer sige, "giver det da ikke meget fin mening at få en abort, hvis man ikke har råd til at være aleneforælder?"

Jo, det kan vi godt blive enige om. But here's the thing: Det er ligemeget, hvor fattig en kvinde er. Det er ligemeget, hvor inkompetent og uegnet til at få børn, hun end måtte være. Hun kan have løjet om p-piller eller prikket hul i kondomet; det betyder intet. Der er kun én person, der bør bestemme, om hun skal have et barn, og det er hende selv. Efter ni måneder er så der sat et nyt lille menneske i verden. Det lille menneske skal altså have mad, tøj og tag over hovedet, og pengene til det skal altså komme fra et eller andet sted. Det skal bare åbenbart ikke være fra barnets far. Plejer det ellers ikke at være yndlingsmantraet, når man taler om ligestilling? At ingen tænker på BØRNENE?

Okay. I princippet kunne et system med juridisk abort godt fungere, hvis alle børnepenge i landet blev betalt over skatten (i hvilket tilfælde de vrede fædre ville ende med at betale til moderen alligevel), men der klages vist allerede i krogene over, at kællingerne får for mange penge fra staten. Der er endda nogen, der mener, at statsstøtte til enlige mødre er et incitament for unge kvinder til at lade sig bolle tykke.

Så det er nok ikke en mulighed.

Måske skulle man bare gå tilbage til det gode gamle system med ikke at have sex, hvis man vil være absolut et hundrede procent sikker på, at der ikke sker en befrugtning. Vil du være sikker på aldrig nogensinde at skulle betale penge til en ung mor? Hold den i bukserne.

Det har ikke noget som helst med ligestilling at gøre, hvor gerne narrøve som Jakob H end vil have det til at lyde sådan; det handler om noget så simpelt som 1) retten til selv at bestemme, hvad der skal ske med ens krop og 2) at børn altså koster penge, for helvede!

Hvad synes de andre medlemmer af nationen! egentlig? Lad os tage et kig på nogle af kommentarerne (klik på billedet for at gå til selve kommentaren). Fra starten af vil jeg gerne smide en kæmpestor TRIGGER WARNING for snak om tvungen abort og andre skrækkeligheder, især hvis du begiver dig ind på selve tråden.

Ja, han vejer helt seriøst fordele og ulemper ved at fremprovokere en abort med tæsk.

Og den sidste gyldne kommentar (der er meget mere guf at finde i kommentarsporet, hvis man føler trang til selvpineri):

...Jeg tror ikke, der er nogen elegant måde at slutte af på (det ville ligesom også være lidt upassende, når nu det er nationen!, ikke?), så jeg vil bare sige, at jeg er helt og aldeles for mandlig abort. Det må være enhver mands ret at få fjernet et foster fra sin egen livmoder.

Pas på jer selv og hav en god weekend ♥

Knivdiller: godt! Bøsser: skidt!

Neeeej, ad! Det er unaturligt! Få det væk!

Hvis der er nogen, der er glade for kernefamilien (ud over Selsingerne, MANFO og alle vores andre gode venner, that is), så er det Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard mener, at Det Radikale Venstres angreb på kernefamilien bliver det største etiske dilemma her i 2013. I samme artikel udtaler hun:

[...] endelig er det godt, at homoseksuelle kan indgå registreret partnerskab og få en kirkelig velsignelse, men et egentligt ægteskab skal være for en mand og kvinde.

You go, girl ♥

Nå. Det er faktisk ikke Pia, vi skal tale om, men en af hendes partifæller, som i Metroxpress har skrevet om, at familieværdier skal på dagsordenen igen. Hun hedder Mette Hjermind Dencker, og hun har en skarp tnge. Det står der i hvert fald i overskriften.

Jeg elsker en kvinde, der kan sætte et godt sæt parenteser.

Hvad har Mette Dencker så at sige om familien?

En han møder en hun. De bliver tiltrukket af hinanden. De slår sig ned sammen. De formerer sig. Sådan har det altid været, siden der var liv på jorden, i alle lande over hele verden og hos alle dyrearter i naturen. Det er skabelsen af liv.

...er du sikker?

Vi har talt lidt om andesex før, men måske skulle vi kigge lidt på nogle andre dyr? Bare sådan for selv at få syn for på hvor udbredt den familiestruktur egentlig er. Lad os springe de mange dyr over, der ikke opererer med han- og hunkøn og gå direkte til det sjove.

Hangiraffen klasker hungiraffen på bagdelen, så han kan smage på hendes tis, om hun har ægløsning. Ellers gider han nemlig ikke bolle. Selve samlejet varer ganske få sekunder, og så er hannen på vej ud for at have mere sex—sandsynligvis med en hangiraf, for omkring 90% af girafsex er dude-on-dude.

Han-væggelusen kunne teknisk set have sex med hunnen på den gode gamle penis-i-skede-måde, men i stedet spidder hannen sin mage i maven med sin kniv-pik (jeg sværger, det er ikke noget jeg finder på!), og sæden rejser så rundt i hunnens blod indtil den når æggestokkene. Herefter kan hannen rende rundt og have mere sex (det forekommer, at han springer på en anden han-væggelus), mens hunnen er alene og lægger et par æg om dagen, hver dag, indtil hun dør.

Hos elefanterne er der typisk flere hunner tilknyttet en enkelt han, som kan være så skræmmende, når han er i parringstid (hvilket han markerer ved at pisse på sig selv), at elefantkøerne må beskytte de yngre hunner. Nå ja, både hanner og hunner fyrer den også gerne af med deres eget køn. Det meste af tiden render hannerne dog rundt for sig selv.

Og så er der den almindelige huskat. Det hænder tit, at adskillige hankatte parrer sig med hunnen i træk (hankattens penis har i øvrigt ca. 150 modhager!!!), og da hunnens æg kan befrugtes af flere hanners sæd på én gang, er det ikke unormalt, at killinger i et kuld har flere forskellige fædre.

Hvordan var det nu igen med skabelsen af liv?

Hos os mennesker bliver vi sammen med flokken, og vores børn er først klar til at kunne klare sig selv, når de er 18 år. Det er naturen.

Okay, det er rigtigt nok at mennesker generelt bliver i flokke (omend den "naturlige" sammensætning af disse er meget omdiskuteret). Men at man fra naturens side først er selvstændig som 18-årig... er du sikker, Mette Dencker? Min mor flyttede hjemmefra som 17-årig, og vi skal ikke ret langt tilbage i historien før man blev anset som værende gammel nok til at klare sig selv når man fyldte 13.

Generelt er det med at man skal være 18 for at blive set som voksen en ret ny og ret vestlig konstruktion (og hele ideen om "kalendere" og "år" er vist også noget kulturelt, har jeg ladet mig fortælle). Se her—i mange kulturer kan man som kvinde giftes væk som 15- eller 16-årig.

Hmmmmmmm.

Findes der børn, der flytter hjemmefra før de bliver 18? Findes der mennesker, hvis livsfælle er af samme køn? Findes der folk, der lever alene med deres børn? Findes der børn, der aldrig har mødt deres far, fordi de er skabt ved insemination? Findes der børn, der lever sammen med flere voksne? Svaret på alle spørgsmål er JA! Det findes i dagens Danmark. Er det naturligt? NEJ! Uanset hvor anerkendt, udbredt og normalt det bliver, vil det aldrig være naturligt at leve på en måde, der strider mod naturens orden.

Mette, vi har lige hørt om et dyr, der parrer sig ved at dolke hunnen i maven. Homoseksualitet er helt latterligt udbredt i naturen. Jeg tror ikke, du ved hvad, "naturens orden" egentlig er.

Mette Hjermind Dencker har været parterapeut og set mange familiekonstellationer i sin praksis. Men åbenbart er intet så godt som the real deal. Det gælder blandt andet også navne:

[Børnene bliver de store tabere, når] det er muligt at kalde sin pige for Gul Altan, og sin dreng for Fru Sok [...] Børn skal ikke være ofre for forældre, der får den tossede ide, netop at kalde deres barn for Offer.

Man kan også hedde Hampus, Fiv og Bitter. Det er åbenbart ikke et problem.

Det ville naturligvis heller ikke være Dansk Folkeparti, hvis der ikke var en lille smule brok over kønsneutrale børnehaver. Brok af den slags, der intet har at gøre med virkeligheden, det siger sig selv.

De skal heller ikke blive nægtet at gøre de ting, der hører deres køn til, og udforske sig selv, blot fordi nogen synes, det er in med kønsløse børnehaver.

Skal vi nu snakke om det igen? Der er ikke nogen der nægter piger at lege med kjoler og drenge at lege med biler lad nu være.

I år fremsætter Dansk Folkeparti sit samlede familieprogram. Noget tyder på, at homoseksuelle og enlige forældre ikke får så meget ud af det:

Det er ulykkeligt, at ende alene med et barn, og det er synd for de mennesker, der ikke kan få børn på naturlig vis. Og vi skal som samfund hjælpe dem, der havner i den ulykkelige situation. Men hvis man er to af samme køn eller kun en, så kan man ikke få børn. Og det, tror jeg på, der er en mening med.

Det var vist heller aldrig naturens hensigt, Mette, at du skulle sidde bekvemt i dit hjem og dele dine meninger med hele verden via et  gigantisk netværk af computere. Hvis du absolut vil leve helt naturligt, kan du så ikke hugge dit heterosexistiske, patriarkalske vrøvl ind i en klippevæg i stedet?

Tak ♥

Velkommen til!

Hvis du er dukket op hér fordi du så adressen mandfjols.dk i Politiken, MetroXpress eller Go' Morgen Danmark, så hjertelig velkommen! Sæt dig godt til rette, tag en kop te eller kaffe, og kig dig så lidt omkring.

Jeg hedder Nikolaj, jeg er 19 år, og bloggen her er min baby. Herinde håner jeg sexisme og antifeminisme så meget jeg vil, og jeg ville blive meget glad, hvis du gad læse med.

90 indlæg kan være lidt uoverskuelige at læse igennem, hvis du vil se, hvad jeg har at byde på, så her er et par forslag til, hvad du kan starte med. I det sidste halve år har Mandfjols-redaktionen (dvs. mig) nemlig, blandt en masse andet, skrevet om:

Ud over indlæg hér er der også Fjolsbooken, hvor mange af diskussionerne foregår. Engang imellem  kommer der nogle tossehoveder ind og forsøger at ødelægge det for alle os andre, men for det meste hygger vi os derinde, og du er meget velkommen til at være med ♥

Velkommen!

Fremtidens mand er italiener

"I'm the future, baby!"

Som Eva Agnete Selsing har lært os, så er titlen "filosof" stort set synonym med "ekspert i kønspolitik".  Det gælder også for Lars Östman, som i forbindelse med Berlingskes serie om mænd (dem hører vi jo næsten aldrig om!) gerne vil fortælle os om fremtidens mand.

I Danmark - for slet ikke at tale om i Sverige - er enhver rituel handling reduceret til den materialitet, der gives. Det var jo bare en drink. Han fulgte hende jo bare hjem. Men sådan er det jo ikke. Vi ved det alle sammen godt.

Så langt, så godt. Der er i Danmark (og sådan set også de fleste andre vestlige lande) en tendens til ikke direkte at ville italesætte ting vedrørende casual sex. Naturligvis klinger "Han købte hende en drink i håb om, at hun ville føle sig forpligtet til at have sex med ham" ikke helt så godt, men måske har Lars Östman fat i noget?

Men ligestillingsfascismen, der for længe siden har forladt den politiske arena for at trænge ind i socialsfæren fra soveværelset til baren, har på en eller anden måde fået bildt os ind, at det ikke er sådan.

Hahahaha, åbenbart ikke.

Dette er derfor en verden, hvor mænd ikke taler med kvinder på barer og på disco, fordi de vil score eller flirte. Nej. De er bare søde. Eller ligeså grotesk: De vil bare være venner. Mænd følger ikke en kvinde hjem, fordi de i døråbningen satser på en sidste charme-offensiv. Nej. De er bange for, at hun skal falde i sneen. Og ikke desto mindre må vi mænd acceptere, at dette er den verden, vi i Skandinavien lever i.

Jeg forstår altså heller ikke det der med at tale med kvinder på barer, fordi man gerne vil være venner. Man skulle næsten tro, at kvinder eksisterede i det offentlige rum med andre formål end at være scoringsmål for os mænd. Pff!

At det er usexet at tale om, at man gerne vil have sex med nogen, eller at man er på vej hjem til den søde fyr fra baren for at knalde, det er medvirkende til at opretholde en kultur hvor blandt andet "Jamen jeg vidste jo ikke, hun ikke ville knalde!" er en legitim undskyldning fordi ingen taler om samtykke til sex. Det er en kultur der giver os voldtægt, usikkerhed og dårlig sex. You know, alt det, som ligestillingsfascisterne ælsker.

Men okay, lad os se, hvad Lars har til os. Måske bliver det bedre.

Det er et øjensynligt faktum, at ligestilling og den tilhørende debat om samme, ikke handler om at give kønnene lige muligheder.

[...] Efter at kvinderne har stjålet vort tøj, vore barer og vore job melder spørgsmålet sig derfor uundgåeligt: Hvad er der i det hele taget tilbage af os mænd?

...nevermind.

I det mindste har vi mulighed for at lave en liste over ting, Lars Östman ikke kan lide:

• Kvinder der ikke går i dametøj.
• Kvinder der går på bar.
• Kvinder i typiske mandejobs.
• Måske bare kvinder i al almindelighed?

Det er meget påfaldende, at når kvinder arbejder sig frem mod ligestilling, så bliver det set som tyveri. Östmans indlæg her er da også del af Berlingkses mande-artikelserie, hvis præmis er, at fordi kvinder er på vej mod ligestilling, så har mændene tabt. Der skulle fandeme ikke meget til at vælte patriarkatet af pinden!

Nå, men nu hvor mænd ikke kan have bukser og øl for sig selv, hvad gør vi så?

Frelsen ligger ligefor: Italien.

Italien er et land, hvor vi mænd ved, hvad vi skal sige på baren og kvinderne, hvad de skal svare.

Og et land, hvor knap 88% af befolkningen er katolikker. Hvordan er det nu liiige med katolicisme og kvindesyn?

Der er vist også et eller andet med en fyr der hedder Berlusconi og noget sexisme, er der ikke?

Her begynder man ikke at »dusse«, men fortsætter at »desse«, hvis man ikke er interesseret; kvinder tager ikke imod en drink, hvis de ikke er interesseret,

I modsætning til de danske narrefisser som tillader sig at tage imod drinken uden at smide tøjet bagefter,

og så videre, og så videre ud i det uendelige. Dette betyder (desværre) ikke, at den er hjemme efter et par hurtige rituelle finter. Blot at muligheden nu foreligger. Måske. Måske ikke.

Det er sgu ærgerligt, ikke? At man ikke bare kan følge manualen, og så er der garanteret fisse, men er nødt til at behandle kvinder som personer! Lars Östman kan i hvert fald ikke lide det. Den må vi hellere sætte på listen.

Hvad med det med, at mange italienske mænd bor hjemme, til de er godt inde i trediverne, og at de færreste af dem kan finde ud af at koge et æg? At kvinder opdrages til at være opvartersker? Kunne det ikke tyde på, at Italien måske ikke er det bedste land at se til, hvis man skal have kønspolitisk inspiration? Hvad har Lars Östman at sige til det?

Ikke så meget, as it turns out. Det ser ikke ud til at være noget, der bekymrer ham videre. Det ser faktisk næsten ud til at være en kvalitet!

Der ligger meget sandt i opfattelsen, at italienske mænd er en besynderlig blanding af mors lille dreng og don Juan. Hverken italienske mænd eller kvinder drikker sig fra sans og samling, når de går ud. Og så gør de noget ud af sig selv - som moden nu engang måtte foreskrive. Alle taler pænt og høfligt. Tager hensyn. Viser interesse. Spørger interesseret. Ingen kommer med lumre kommentarer eller dårlige vittigheder. Ingen mænd forsøger at opfinde den dybe tallerken i en spektakulær scoring, som skal slå benene væk under hende.

Det er der ingen grund til. Alle spiller et spil, hvis regler alle kender, og som alle derfor blindt følger. Sådan har man altid gjort. Traditionen foreskriver, forpligter og instruerer. Traditionen opdrager. Støtter. Beroliger.

Traditionen er din ven. Traditionen er rigtig. Kom, omfavn traditionen. Bliv ét med traditionen. Mærk den i dit sind. Lad traditionen overtage. Støtte. Berolige. Kontrollere.