Hans Bonde er Undertrykt, episode 1: Demokratiets Vogter

Det er hårdt at være privilegeret.

Egentlig skulle jeg have skrevet om Fatma Øktem og hendes indlæg om ligestillings-ekstremisme. Jeg skulle også have skrevet om Jakob Olrik, der kæmper for kærligheden på sin helt egen måde, og jeg skulle have skrevet om alt det med Thomas Blachmans nøgenshow, men der sker kraftedme så meget lige nu. Om en uge er der til gengæld uden tvivl lavvande i tåbehavet igen.
Heldigvis har Sanne Søndergaard skrevet langt og godt om både Blachman og Olrik (henholdsvis her og her), så det slipper jeg for. I stedet for kan jeg skrive om interviewet med Hans Bonde i Politiken, for oh boy, it's a doozy.

Hvor feminismen før handlede om at afskaffe kønsdiskrimination, har vi siden 2000 fået en kamp for favorisme, som er skadelig. Nu vil elitefeministerne favorisere kvinder, fordi de ikke slår igennem som topdirektører, professorer mv.

»Men at sortere på køn bryder med vores demokrati, der bygger på, at du ikke må sortere mennesker efter køn, klasse eller etnicitet«.

Sådan siger den 55-årige kønsforsker Hans Bonde, der er aktuel med bogen ’Fordi du fortjener det’, som han kalder for sit kønspolitiske ’testamente’. 

Og det er jo nu engang det skønne ved vores demokrati: at alle er lige, og at alle kan have indflydelse på samfundet. Så kan det da godt være, det ikke engang er 100 år siden, at landets kvinder fik stemmeret, og at Danmark alle dage har været et klassesamfund, men lad os nu ikke hænge os i detaljerne. Demokrati, hurra!

*ahem* Nå, anyway.

I en lang række organisationer – Kvinfo er det bedste eksempel – sidder der levebrødsideologer. Hvis ikke det er synd for nogle kvinder i Danmark, hvis ikke nogen er undertrykte eller diskriminerede, så er der ikke noget levebrød.

Ser du, mens damerne hos eksempelvis KVINFO, Dansk Kvindesamfund og Reden måske engang har haft deres berettigelse og troet på deres sag, så er feminismen i dag dybt unødvendig. Det er faktisk Hans Bonde, der er den Ægte Feminist:

Jeg er feminist på den oprindelige måde, som handlede om at afskaffe al kønsdiskrimination. Den kamp er i dag vundet.

Det er på tide, I bevæger jer ud af offerrollens skygge, piger. Sexism is over! Hvornår har en kvinde måske sidst oplevet at blive mødt med seksuelle tilråb eller at blive set som værende uden moral og uegnede til at besidde magt af et dansk folketingsmedlem? Eller oplevet ikke at blive taget seriøst, fordi man "nok har menstruation"? Jeg mener, tag jer lige sammen.

Når nu vi endelig lever i et ligestillet samfund, må vi også passe på, at vi ikke begynder at diskriminere kvinder igen. Og det er her, Hans Bonde: Ægte Feminist kommer ind i billedet. Han har en progressiv advarsel til os:

Jeg siger: Kære kvinder, hvis vi får et favoriseringssamfund, så ender I som et B-hold.

 —som det jo skete for os mænd, da det for længe siden var os, der blev favoriseret—

Selve ideen er nedværdigende for kvinden. Man afindividualiserer kvinden, gør hende til et grundstof, en metervare, hvor man siger: 'Vi skal have noget mere kvinde'.

Reducering af kvinder til en metervare? Hvilket helt nyt og uhørt fænomen!

Helle Thorning er mønstereksemplet på, hvad ’vi skal have noget kvinde’-favorismen kan føre til. Hun havde ingen stærk erhvervserfaring og ingen baggrund fra hverken Folketinget eller som minister, alligevel blev hun landets statsminister. Thorning er elegant, hun er relativt ung, hun er tilsyneladende selvsikker, upåklagelig, hun har sine slogans i orden, så kigger man ikke på, om hun har horisont og vigtige læreår med i bagagen, så ryger en Lykketoft længere bag i køen, ikke? Først den dag, hvor også en mand kan blive statsminister uden at have en stærk politisk erfaring, har vi ligestilling.

Der kan du bare se. Danmark er blevet fucked godt og grundigt op, og hvorfor? Fordi Thorning kom ind på en kvote! Det er den slags, der sker. Ikke alene må det være enormt nedværdigende at vide, at man kun har fået sit job, fordi ens kønsorganer vender indad, det betyder også, at jobbet kunne være gået til nogen, der var langt mere kvalificeret. At Helle Thorning-Schmidt blev statsminister er et fantastisk eksempel på, at kønsdiskrimination lever i bedste velgående i Danmark.

Eller, ikke rigtig.

Jeg vil bede dig forestille dig en verden, kære læser, hvor kønsdiskrimination ikke er udryddet. Det er svært, I know, men prøv for min skyld. I denne dystopiske verden, hvor ét køn oftest rangeres højest og gives flere muligheder, kunne man—og bær nu over med mig her—måske forestille sig, at kvoter kunne bringe det diskriminerede køn op på et niveau, hvor der rent faktisk er lige muligheder. Forudsat at regeringen i vores tankeeksperiment ikke dropper ideen om kvoter, that is.

Pyh! Godt, vi ikke lever i den verden, hva'?

Men vent, nu er jeg forvirret. Er der kønsdiskrimination i Danmark eller ej? Først fortæller Bonde os, at han som Ægte Feminist har været med til at sikre, at der ikke er mere kønsdiskrimination i landet, og nu er der lige pludselig ikke ligestilling alligevel indtil vi får en mandlig statsminister uden stærk politisk erfaring? Min lille hjerne kan slet ikke følge med. Men jeg er selvfølgelig heller ikke kønsforsker med mindst 20 års erfaring i ligestillings-gamet.

Det skulle man så heller ikke tro, Hans Bonde var. Kan du huske det, vi lige læste om Helle Thorning-Schmidt?

Hun havde ingen stærk erhvervserfaring og ingen baggrund fra hverken Folketinget eller som minister, alligevel blev hun landets statsminister.

Øh, Hans—nu har Helle Thorning-Schmidt jo sådan set siddet i Folketinget siden 2005. Og hun sad i Europaparlamentet fra 1999 til 2004. Det burde da tælle som politisk erfaring, eller hvad?

Men okay, det kan godt være svært at få alle detaljerne i orden. Jeg mener, det er jo ikke fordi sådan noget information ligger frit tilgængeligt på internettet. Det er altså svært at være kønsforsker.

Det er selvfølgelig rigtigt, at Helle Thorning-Schmidt ikke har nogen videre erhvervserfaring uden for politik, men skal vi så ikke lige tage et kig på nogle af vores andre politikere?

Har aldrig arbejdet uden for politik.

Konsulent for Castberggård Døves Højskole i 4 år. 

Selvstændig i 2 år. Kuglestøder i ca. 10 år.

Har aldrig arbejdet uden for politik.

Har aldrig arbejdet uden for politik.

Selvstændig konsulent i 2 år.

Har aldrig arbejdet uden for politik.

Salgskonsulent i 2 år.

Konsulent i TVropa Communication i 1 år.

Konsulent i 2 år, fuldmægtig i 2 år.

Det er bare et udsnit; listen af politikere med beskeden erhvervserfaring er meget længere (og de er kraftedme alle sammen konsulenter!). Det er med andre ord et vilkår i dag, at politiker er noget, man uddanner sig til at blive...eller bliver, når man er træt af elitesport. Det er blevet et karrierevalg, og det gør unægteligt vores Folketing noget mindre repræsentativt. Man kunne fristes til at sige, at det bryder med vores demokrati!

Det er i bund og grund et demokratisk problem, at vores politikere bliver mindre og mindre som folket (den ikke-akademiske del af det, anyway). Hans Bonde vil gerne tørre den af på feministerne. Hvorfor landets kvinder skal lytte til en mand, der ikke kan finde ud af at bruge Google, det ved jeg så ikke.

Der er meget mere, og det bliver meget værre, men jeg er blevet træt i hovedet, og det er du sikkert også. Så vi klipper fint og ordentligt interviewet over hér og gemmer resten i køleskabet til senere. Næste gang skal det handle om, hvor godt I kællinger egentlig har det.