Cliff Pervocracy smider med sandheder ♥ |
Dennis Nørmark er en vigtig mand. Så vigtig, faktisk, at den danske regering har gjort ham til talsmand for hele nationen. Og nationen har vigtigt nyt til vores naboer på den anden side af Øresund.
Heldigvis har den vidunderlige Nina Björk allerede besvaret Nørmarks underlige angreb mod svensken med så stor ynde, at jeg ikke engang selv behøver pille hans kronik fra hinanden. Alligevel er der et par ting, jeg gerne vil kigge lidt nærmere på. Det er på ingen måde en betingelse for, at du kan følge med, men jeg anbefaler, at du lægger ud med at læse både Dennis Nørmarks og Nina Björks indlæg, og så kommer tilbage.
Er du færdig?
Godt! Lad os komme i gang.
Dennis Nørmark fortæller os:
Ifølge Expressens Jens Liljestrand så er analysen af den danske sexisme som følger: »Det finns en slags dansk sex- eller porrliberalism som gör att det inte finns några gränser i frihetens namn«.Jeg er sådan set uenig i Liljestrands konklusion (som jeg, indrømmet, ikke har læst i kontekst); vi danskere er slet ikke så frisindede, som vi bilder os ind. Men det er slet ikke det, der er vigtigt. Det er den næste passage, vi skal kigge på:
Men der findes også en anden analyse. Nemlig at I i Sverige har bevæget jer fra et land med seksuelt frisind og åbenhed og til det, Julian Assange, polemisk, men også berettiget, benævnte et »Feminismens svar på Saudi-Arabien«, da hans seksuelle samkvem med to svenske kvinder pludselig blev udlagt som voldtægt i en sag, der for mig lyder som kulminationen på et forfølgelsesvanvid, som en aggressiv og mandefjendsk svensk feminisme har indpodet i en række af nationens kvinder.
En forestilling om dem selv og deres seksualitet som kendetegnet ved en særlig sårbar ’kyskhed’ i modsætning til mændenes destruktive og primitive seksualdrift.First things first: Når nogen anmelder en voldtægt, så bør politiet som minimum tage det seriøst og efterforske den, hvilket er lige præcis, hvad der er foregået. At gøre efterforskning af en voldtægtsanmeldelse til "kulminationen på et forfølgelsesvanvid, som en aggressiv og mandefjendsk svensk feminisme har indpodet i en række af nationens kvinder" lyder som voldtægtsapologetisme i mine ører.
Dernæst: som minimum havde Julian Assange sex med en kvinde, mens hun sov (læs evt. her og her). Der er altså ikke tale om seksuelt samkven, der blev udlagt som voldtægt, men voldtægt, der forsøges bortforklaret som seksuelt samkvem.
I sin iver efter at dæmonisere (svenske) feminister har Dennis Nørmark altså intet imod at forsvare en voldtægtsmand. Classy.
Dernæst taler Nørmark enormt meget om, at Danmarks måde at tænke på ligestilling på er så meget bedre end Sveriges.
Kønsrollerne kan meget vel se mere traditionelle ud i Danmark, og på mange måder er de det også. Men måske skyldes det, at danskerne på mange måder trives bedre med forskelligheden mellem kønnene og ikke har den absolutte ensretning som mål.Men, øh, svenske feminister har jo heller ikke absolut ensretning som mål. Og den "forskellighed", Nørmark taler om, er der vist mange, der ikke har det for cool med.
Herhjemme har forsøg med kønsneutrale termer i svenske børnehaver stort set været mødt med latterliggørelse og væmmelse over hele linjen og ofte med et argument om, at kønsforskellen faktisk er noget, vi bør værdsætte. Danskerne forsøger ikke at undertrykke den hverken sprogligt eller reelt.Lad os lige få den igen: Børnehaver, hvor børn får lov at opføre sig som de vil uden (blandt andet sproglige) begrænsninger baseret på køn, bliver mødt med latterliggørelse og væmmelse—og Danmarks tilgang til ligestilling er bedre?
Lad os se, hvad der sker, hvis vi udskifter køn med race et par steder i Dennis Nørmarks kronik. Jeg ved godt, det er et ældgammelt, barnligt trick, men jeg synes, det hjælper med at sætte et lidt andet perspektiv på sagerne.
Racerollerne kan meget vel se mere traditionelle ud i Danmark, og på mange måder er de det også. Men måske skyldes det, at danskerne på mange måder trives bedre med forskelligheden mellem racerne og ikke har den absolutte ensretning som mål.Og:
Herhjemme har forsøg med raceneutrale termer i svenske børnehaver stort set været mødt med latterliggørelse og væmmelse over hele linjen og ofte med et argument om, at raceforskellen faktisk er noget, vi bør værdsætte. Danskerne forsøger ikke at undertrykke den hverken sprogligt eller reelt.Ooog:
I Danmark er det okay at tænke, at der er en grundlæggende raceforskel, og at den gavner begge racer.
Sådan oplever jeg, at de fleste her mener, at man ideelt bør tale ligestilling. Ikke forarget, vredt og uforstående over for, hvordan den anden part indretter sig og ser verden, men med forståelse og sympati for den mangfoldighed, det er at have to forskellige racer.Det er skægt, jeg tror ikke, det ville være blevet trykt i Politiken i denne version.
Forskellen består i, at der er flere hos os, der ikke anskuer det som en krig imellem kønnene, og at vi heller ikke ønsker at opfordre til krig. Derfor ønsker flertallet heller ikke et nulsumsspil, hvor mændene skal fratages deres lovligt opnåede privilegier, for at de i stedet skal overgives til kvinder, og vi ønsker overvejende ikke at konkurrere om, hvilket køn det er mest synd for.Men... Det er jo heller ikke det, der foregår i Sverige! Og hvad sker der i øvrigt for "lovligt opnåede privilegier"? Har Nørmark nogensinde læst lidt verdenshistorie?
Jeg får en snigende fornemmelse af, at Dennis Nørmark ikke har lavet sine lektier. Der er da også en imponerende mangel på kilder. Vidste I forresten, at svenske feminister er tre meter høje og spiser børn? True story! I må naturligvis bare tage mit ord for det.
Den "mangfoldighed" det er at have to forskellige køn—som altså primært er forskellige i Dennis Nørmarks underlige socialdarwinistiske univers—indeholder i øjeblikket store fordele for mænd og store ulemper for kvinder. Dennis Nørmark er vist ikke så interesseret i ligestilling som han er i at opretholde status quo, fordi han nyder godt af det. Men hvis bare de svenske feminister ville tage det roligt, så kunne de også se, at det er lækkert med rigide, gammeldags kønsopfattelser.
Men vi behøver ikke tage hans ord for det!
Da den hollandske sociolog Geert Hofstede i 1980’erne målte på de globale værdiforskelle i verden, opdagede han, at mænd overalt i verden udviste mere ekstrem adfærd end kvinder, og at de generelt varierede langt mere end kvindekønnet.
Ud fra det udtænkte han et værdiparameter, der netop rummede en sympati for det ekstreme, det konkurrenceprægede og det dominerende. Han kaldte værdien for ’maskulinitet’ og fandt, at lande, der lå højt på dette indeks, satte pris på værdighed, ære, evnen til at kunne klare sig selv og modet til at dominere og tage ansvar. Det sted i verden, hvor han målte mindst af denne værdi, var Sverige. Sverige har en score på 5, hvor Danmark har en score på 16. Skalaen går helt op til Japan, der topper med en score på 95.Og, øh, hvordan er det nu lige det ser ud med ligestillingen i Japan? (Svaret er: ret fucking elendigt.)
Ud fra Hofstedes studier kunne man måske konkludere, at dette tal blot udtrykker Sveriges førende position som det mest ligestillede land i verden. Men man kunne også konkludere noget andet. Nemlig at Sverige blot har valgt den modsatte ekstrem og har indført kvindelige værdier som den kulturelle norm og aktivt undertrykt det, som mændene sætter pris på.Så mænd er fulde af ære, værdighed og mod. Fuck kvinder ♥
Den skandinaviske tradition for konsensus, der står endnu stærkere i Sverige, er eksempelvis dominansens værste fjende, og fra mødelokaler og til børnehaver er både danske og svenske mænd og drenge ved at blive kvalt i snak, føleri og ligemageri.
[...] Man kan med Hofstedes forskning konkludere, at det skandinaviske menneske, og det svenske i særdeleshed, har lært at nedvurdere værdier, som faktisk typisk dominerer hos mænd frem for hos kvinder.DOMINANSENS VÆRSTE FJENDE.
Det er da altid noget, at Dennis Nørmark er ærlig om, at han synes, dominans er vigtigt. Hvem, der skal domineres, har han ikke specificeret, men det tyder på, at det skal være os mænd, der skal bestemme over andre. Hvad skal vi dog også bruge konsensus, snak og følelser til?
Om de forskelle er biologisk eller kulturelt betingede er i den henseende en håbløs og ligegyldig diskussion, der kun tjener det formål at afspore fokus fra det, som er faktuelt: at der er nogle værdier som knytter sig stærkere til mænd end til kvinder.
Jeg tror derfor, at fremtidens ligestilling kommer til at handle om at acceptere denne forskel og forstå, hvordan en balance imellem disse ting gavner samfundet som helhed.Sagde antropologen. "Hold nu op med at diskutere, om de fundamentalt skæve magtforhold mellem køn er nogen, vi selv har skabt. Det fjerner fokus fra det væsentlige: Lad os nu for helvede bare indrette hele vores samfund efter dem!"
Nørmark har virkelig den vildeste stiverik for status quo. Hør bare, hvad han siger:
I har indledt en krig imod mænd ved at tage pladser, som tidligere var tildelt dem. Så bliver de naturligvis sure, fordi det er et gement tyveri. Det skaber bare nye ofre, selv om I har fået argumenteret jer frem til, at mænd skylder så meget på det moralske regnebræt, at de sagtens kan tåle at komme i minus her.
[...] Vi har valgt en lidt anden vej i Danmark, eller jeg tror, vi er ved at gøre det. Her forstår vi efterhånden, at alle, mænd som kvinder, kan vinde noget på ligestilling. For ved at sætte det i system som en kamp og ved at straffe mændene for at være, som de er, opnår man aldrig det eneste, der kan skabe reel ligestilling: Nemlig at mændene kan se det som en fordel for dem selv.Pladser, der tidligere er blevet tildelt mænd på et uretfærdigt grundlag, bliver nu også tildelt kvinder. Det gør de stakkels mænd sure. Derfor skal vi kun gøre noget ved uretfærdigheder, hvis det er til fordel for mænd.
??????
Seriøst, hvordan var det blevet modtaget, hvis det lød "I har indledt en krig mod hvide ved at tage pladser, som tidligere var tildelt dem. Så bliver de naturligvis sure, fordi det er et gement tyveri."
Dennis Nørmark, fucking antropolog, arbejder tilsyneladende ud fra to grundantagelser:
- Mænd og kvinder er grundlæggende forskellige.
- Mænd er bedst.
At hans tankegang, hvis den havde omhandlet race, havde fået ham frataget enhver faglig anerkendelse, rører ham vist ikke synderligt. Her på redaktionen er vi (jeg) ikke overraskede. Jeg tillader mig også at tvivle på, at Dennis Nørmark nogensinde har været i Sverige. Eller uden for en dør, nu jeg tænker over det.
Samtidig udvider han sit shitty pseudo-evolutionspsykologiske verdenssyn til åbenbart at gælde hele det danske folk. Hvis han repræsenterer danskerne, vil jeg gerne meldes ud af dén klub—pronto. Er der en blanket, jeg kan udfylde, et sted?
Men hey, det giver os i det mindste en ny måde at vurdere ting på—hvis Dennis Nørmark synes, man er usympatisk, så gør man sandsynligvis et eller andet rigtigt. Og Sverige har da også mindst én stor fordel i forhold til Danmark: De har ikke Dennis Nørmark at døjes med.
Jeg vil gerne indgive en formel klage over at du lige har fået mig til at genopleve den frustration jeg havde i mig da jeg læste Dennis' indlæg første gang... tak... fucking.. tak. Jeg kan stadig ikke helt komme mig over at han rent faktisk skriver
SvarSlet"Om de forskelle er biologisk eller kulturelt betingede er i den henseende en håbløs og ligegyldig diskussion, der kun tjener det formål at afspore fokus fra det, som er faktuelt: at der er nogle værdier som knytter sig stærkere til mænd end til kvinder"
det er jo... totalt... fucking... hjernedødt, jeg håber ham og lennart har en kaffeklub!
Interessant gennemgang, Nikolaj. Tror også, at du måske vil synes, at denne "diskussion" jeg har haft med Dennis er... spændende (den står markeret som "offentlig" så jeg tror/håber, at andre kan læse den?
SvarSlethttps://www.facebook.com/dennisnormark/posts/10151626300531624
Hæ, jeg skulle faktisk til at skrive til dig på Facebook med en kompliment for den gode gennemgang af statistikker om voldtægtsanklager. Den får du så her i stedet!
SletJamen, jamen! Mange tak for det :)
SletHvor er det fantastisk overlegent, Hazel. Flot argumenteret, underbygget og vundet :)
SletBra! Härligt att se att mörkermannen Dennis Nørmark inte står oemotsagd i Danmark.
SvarSletKan det berolige - og måske forklare de yderst anti-antropologiske, pro-evolutions teorier - at den kære Dennis ikke er uddannet kand. Antropolog. Han har, helt rigtig, ikke lavet sine lektier. Det giver i hvert fald mig en fortrøstning og min tiltro til antropologi-faget tilbage at vide, når han udtaler sig som Antropolog og på vegne af det ganske danske land.
SvarSletMin endeløse ros går til denne dybe charmer, der er værd at efterligne. Tak doktor. Hej gutter, jeg hedder Donna 38. Jeg bor i San Francisco-bugten i Californien. Mit følelsesmæssige liv tog en stor drejning og er blevet velsignet, siden jeg blev henvist til ham af en familieven, der blev søster, smerten var så uudholdelig, det traumatiserede mig, fordi jeg havde smerter, havde urolige nætter, der næsten gjorde mig elendig for omkring et år før mit møde med Dr. Egwali, der hjalp med at genoplive det, jeg troede var væk. Tro i første omgang var jeg også i vantro på grund af mine forskellige møder med en række spellcastere og hjemmesider, alt sammen på vej til at bringe min yndige mand tilbage til mig, jeg har altid været stærk og vidste, at der måtte være et pålideligt sted at hjælpe mit eget ægteskabelige traume for det bragte faktisk så meget kaos. Kathy fandt Dr. Egwalis artikel og gav mig den, jeg kontaktede ham og forklarede, hvad jeg gik igennem, han sagde, at han var nødt til at udføre visse ritualer, hvoraf alle de nødvendige procedurer blev fulgt, lige siden disse ritualer blev gjort, har vores liv været så farverig, han har siden været min ideelle mand og kærlige over for mig og vores børn .. Tak igen læge, du kan slutte dig til ham på et hvilket som helst af disse medier og være en lykkelig sjæl, da jeg håber at finde held!
SvarSletViber / WhatsApp: +2348122948392
E-mail: dregwalispellbinder@gmail.com