mandag den 15. juli 2013

Mandfjols har fødselsdag!


Så er der kraftedme gået et år! Jeg orker ikke et langt retrospektivt indlæg—den slags gemmer man til nytår—så jeg gør det kort:

På denne dato i 2012 sad jeg i en lufthavn og skrev på et indlæg om bette Herbert og hans kjole til min nye blog, Mandfjols. Siden da er der sket latterligt meget på alle mulige platforme, lige fra Politikens forside til morgen-tv til en prisoverrækkelse sidst på året. Noget af opmærksomheden har forhåbentlig været fortjent, andet knap så meget, men either way har det været en virkelig spændende, lærerig og til tider stressende oplevelse. Ikke mindst har det været en fornøjelse at møde så mange af jer i virkeligheden! I er fandme søde ♥

Da jeg begyndte på Mandfjols for et år siden, havde jeg ikke nogen idé om, hvilken retning, jeg ville bevæge mig i. Det har jeg stadig ikke rigtig, og jeg er ikke altid lige konsekvent i min skrivestil, men jeg har lært en hel masse—især af jer—som jeg pejler efter, når jeg tager pis på sexister på nettet. Jeg fucker naturligvis stadig up engang imellem, og jeg er så glad for, at I stikker til mig, når det sker. Det er stadig en ret ny verden for mig, det hér.

Det næste års tid går jeg i skole i stedet for at ligge på min sofa og flade den, så jeg ved ikke, hvordan fremtiden for Mandfjols kommer til at se ud—ud over at jeg bliver ved, naturligvis. Sandsynligvis bliver det noget med at skrive lidt kortere indlæg, forhåbentlig med lidt kortere mellemrum. De længere analyser trækker lidt for meget på min mentale energi, så dem kommer der til at være længere imellem. Heldigvis er I en intelligent flok, så det burde nok lige gå.

Der kommer stadig til at være gang i den på Fjolsbooken. Det er superlækkert, at I deler så meget godt på tidslinjen, og jeg er ked af, jeg ikke får læst og/eller kommenteret det hele. I finder nogle vilde ting engang imellem. Hvis du læser det hér og ikke har lagt mærke til, at folk poster cool links på Fjolsbooken, så kan du passende gøre det nu.

Så, øh, ja. Det næste år bliver forhåbentlig lige så spændende som dette. Jeg har haft det vildt over, hvor glade for—og ofte gode til!—at debattere ligestilling, folk har været i det sidste år, også dem, som ikke sædvanligvis blander sig. Det gælder ikke mindst jer! Tusind tak for, at I gider være med. Det er jeres fortjeneste, det hele. Jeg elsker jer alle sammen (også mine haters), og håber at møde endnu flere af jer.

Tak for et fedt år! Here's to another great one.

Skål!